HomeNye fondeNy europæisk forsvars-ETF fra hanETF

Ny europæisk forsvars-ETF fra hanETF

Lanceringen sker lige efter at WisdomTree oplevede meget stor investorinteresse i en europæisk forsvars-ETF lanceret i marts - og flere udbydere er på vej med forsvarsfonde

hanETF har primo april lanceret en ny ETF med primært investeringer i den europæiske forsvars industri, som bekvemt har fået tickeren ARMY. Der investeres ikke i selskaber med produktion af kontroversielle våben.

HANetf Future of European Defence UCITS ETF, ARMY, (IE000I7E6HL0) har løbende omk. på 0,39 pct. og er akkumulerende, dvs. der udbetales ikke udbytte.

Den nye ETF følger indekset “VettaFi Future of Defence ex US Index“. Indekset består af forsvars selskaber udenfor USA, men også selskaber udenfor Europa.

Europæiske selskaber skal ifølge indeksbeskrivelsen vægte mindst 90 pct. Canada vægter i porteføljen pr. 14. april 1,19 pct. og Israel 3,90 pct. Frankrig vægter mest med 26,08 pct efterfulgt af Storbritannien og Tyskland.

De største positioner er Rheinmetall (15,39 pct.), efterfulgt af Thales fra Frankrig med 12,63 pct. og Leonardo med 10,37 pct. Der er dog en cap på 10 pct. til forsvarsselskaber selve indekset, så flere selskaber kan forventes at blive cappet.

Whitelabel udbyderen hanETF udbyder i forvejen den populære hanETF Future of Defence UCITS ETF – Acc (IE000OJ5TQP4), som investerer i forsvar globalt, og som beskattes som kapitalindkomst. Denne ETF har nu over 1,7 mia. EUR i formue.

Den nye HANetf Future of European Defence UCITS ETF beskattes som aktieindkomst fra start her i 2025, da den er tilmeldt SKATs positivliste for 2025, hvor den vil blive vist næste gang listen opdateres. Den kan dog ikke købes på en Aktiesparekonto endnu.

Lanceringen kommer efter, at WisdomTree i marts lancerede “WisdomTree Europe Defence UCITS ETF“, som på rekordtid har tiltrukket knap 1 mia. EUR., og som kun investerer i europæisk forsvar. Financial Times har her beskrevet den store interesse for forsvars-ETF´er i Europa.

WisdomTree har fulgt op på tendensen og 1. april ifølge ETFstream lanceret den 3x gearede WisdomTree STOXX Europe Aerospace & Defence 3x Daily Leveraged ETP (0,8 pct. i lbd. omk.), og som følger 3x indeksudviklingen i STOXX Europe Total Market Aerospace & Defense index på daglig basis. Dette er dog ikke et ETF-produkt.

Flere andre udbydere har ETF´er på vej med investeringer i europæisk forsvar, bl.a. Amundi med Amundi Stoxx Europe Defense UCITS ETF og BNP, som er på vej senere med BNP Paribas Easy Bloomberg Europe Defense UCITS ETF, ifølge ETFstream.

Overblik over forsvars-ETF´er og deres beskatning kan ses i Indeksinvest fondslisten ved at vælge “forsvar” under sektor.

Nævnt i artiklen

Seneste

To nye UCITS ETF´er lanceringer med Globale aktier ex USA fra Xtrackers og iShares

To nye UCITS ETF´er med Globale aktier ex USA...

Første ETF med europæisk forsvar – samt ny nuclear ETF fra WisdomTree i dobbeltlancering

WisdomTree har 11. marts lanceret to nye ETF´er, som...

Invesco lancerer Equal-weight ETF på europæiske aktier

Invesco har primo marts lanceret en ny ligevægts ETF...

Rekordhøje ETF-investeringer globalt og i Europa i 2024

Nettoflow til europæiske ETF´er og ETC´er beløb sig 247...

Stort ryk mod passive aktiefonde i slutningen af 2024

De private investorer investerede ekstra meget i de passive...

Equal-weight ETF´er – fordele og ulemper

Equal-weight ETF´er på kort tid blevet populære i 2....