ETF-navne

EFT-navne indeholder typisk en masse investorinformormation og de fleste navne følger samme struktur, så det er hurtigt at læse informationen og sammenligne fondene.

Et eksempel på navn er:

[wpdatatable id=13 table_view=regular export_file_name=dffdfdf]

I dette tilfælde består fondsnavnet af seks dele, nemlig

  • Fondsudbyderen, som i dette tilfælde er iShares

  • Investeringsstrategi. Denne del vises nogle gange, og Core betyder her,
    at fonden anbefales som central blok i porteføljen, modsat “Edge” som anbefales som mindre vægt i porteføljen. Fondsudbyderne kan have forskellige navne, fx “prime”.

  • Indeksnavnet, som her er MSCI Europa. I nogle tilfælde vises et tal efter indekset, fx  EURO STOXX 50. Det betyder, at der indgår 50 selskaber i indekset. I dette tilfælde betyder EURO også, at der kun indgår selskaber fra Eurolande indekset, modsat fx MSCI Europa eller STOXX Europe 600 er, som dækker alle udviklede markeder i Europa. Indeksnavnet kan også indeholder Gross eller Total Return (TR). Det betyder, at alle udbetalte udbytter er forudsat geninvesteret. NR betyder Net Return, og her er den del af de udbetalte udbytter, som går til udbytteskat ikke geninvesteret i indekset. NR indeks har lavere vækst end TR indeks.

  • Regulering. UCITS ETF’er viser i fondsnavnet, at de følger UCITS-direktivet. En UCITS fond er europæisk og kan købes af alle europæiske investorer, mens amerikanske ETF ikke er UCITS og de kan som udgangspunkt ikke købes af europæiske detailinvestorer (afhængig af platform).

  • Valuta. Nogle vises enten fondens basisvaluta eller handelsvaluta i navnet. Valutavisningen kan også være forskellig afhængig af platform. Er ETF´en valutaafdækket vises det som “hedged” i navnet og til hvilken valuta, fx “EUR hedged”, som betyder at valutakursrisikoen er afdækket mod EUR.

  • Udbyttestatus. Acc. er her en forkortelse for ”Accumulating”, som
    betyder akkumulerende. De udbyttebetalende betegnes Distributing, som vises både som D, Dis og Distr, mens akkumulerende kan vises både som og A, C eller Acc.

Nogle gange vises andelsklassestatus, som kan vises som ”1C”, som betyder, at klassen er akkumulerende. Andelsklasser kan variere med bl.a. omkostninger, handelsvaluta og udbyttestatus.

I nogle tilfælde vises også domicileringsland til slut i navnet, og det kan
være DE for Tyskland, IE for Irland og LU for Luxembourg. Domicileringslandet kan være afgørende for, at om der bliver tilbageholdt udbytteskat, og hvor meget ETF´en får tilbagehold i udbytteskat i amerikanske aktier. Domicileringslandet kan dog altid ses i to første bogstaver i ISIN.

Er fonden gearet vises det som “2x” eller “3x”. 2x betyder, at hvis indeks stiger 2 pct., så er afkastet i fonden 4 pct., men omvendt også et tab på 4 pct., hvis indeks falder 2 pct. “-2x” betyder, at fonden er “kort”, og det vil sige, at fonden stiger i kurs, hvis markedet falder.

Exit mobile version