HomeAnalyseEuropa Aktiv/passiv barometer 1. halvår 2024

Europa Aktiv/passiv barometer 1. halvår 2024

Succes-raten for akttive forvaltere, som slår passive fonde, steget til 33,4 pct, og chancen for aktiv succes er størst i small-og mid-cap.

Morningstars halvårlige aktiv-passiv barometer viser en lille forbedring for de aktivt forvaltede europæiske fonde på 1 års sigt. Barometeret er baseret på 26.000 europæiske aktive og passive fonde, som målt på formue vægter ca. halvdelen det europæiske fondsmarked

Barometeret ser, hvor mange af de overlevende aktivt forvaltede fonde, som slår afkastet i de passive fonde i forskellige Morningstar kategorier (succes-raten). Analysen måler således ikke mod indeks uden omkostninger, men mod et reelt alternativ for investor.

Hovedkonklusioner fra barometeret pr. 30. juni

  • Succes-raten for aktive forvaltede investfonde i de 38 Morningstar aktiekategorier på 1 års sigt er steget lidt det set seneste halve år, op til 33,4 pct. ultimo juni, fra 31,2 ultimo december 2023. På 10 års sigt er det dog stadig kun 17,6 pct. som slår det passive alternativ.
  • Særligt i small-cap og mid-cap kategorierne har aktive forvaltede størst chance for succes. Derudover har aktive forvaltere større succes i ategorier, hvor det passive alternativ har bias mod mod en bestemt sektor eller forholdsvis få værdipapirer.
  • Volatiliteten på obligationsmarkedet skabte god mulighed for de aktive forvaltere til at justere varigheden i porteføljen og beskytte mod tab. Den gns. succes-rate på 1 års sigt i 20 obligationskategorier steg til 57,9 pct., op fra 49,8 pct. i december. På langt sigt noterer Morningstar dog, at de lavere omkostninger i indeksfonde bærer frugt, og succes-raten for aktive obligationsfonde på 10 års sigt er 25,1 pct. i juni 2024.
  • Aktiemarkedet i USA er sædvanligvis svær at slå, da det er meget likvidt og følges af mange analytikere. iT-rallyet i 1. halvår af 2024 ført an af the Magnificent 7 fik mange indeksfonde til at stige til rekordniveaer. Men mange aktive forvaltere lykkedes alligevel med at skabe merværdi. 51,7 pct. af de aktive fonde slog det passive på 1 års sigt i kategorien “US large-cap blend”. Dog kniber det noget mere på langt sigt, idet kun 8,1 pct. af de aktivt forvaltede slår en passiv fond på afkast på 10 år sigt.
  • Atiemarkedet i Europa har været svært for de aktive fonde i 2024. I kategorien “Europe Large-Cap Blend Equity” slog 20 pct. af de aktive en passiv fond på 1 års sigt, ned fra 23,9 pct. ved årsskiftet. I denne kategorier er chancen for merafkast i en aktiv fond på 10 års sigt også stadig minimal, nemlig 9,7 pct. I kategorien “Europe Small-Cap Equity” klarer de aktive sig noget bedre på 10 års sigt, her er succes-raten 50,5 pct. på 10 års sigt, dog kun 19,6 på 15 års sigt.
  • I den store kategori “Global Large-Cap Blend Equity” har 29,5 pct. af de overlevende aktive fonde slået et passivt på 1 år sigt, men kun 6,3 pct. på 10 års sigt. For value-fondene er syndsynligheden for aktiv succes ikke meget bedre på 10 års sigt, i kategorien “Global Large-Cap Value Equity” har 5,6 pct. aktive slået en passiv på 10 års sigt, og 0,8 pct. på 15 års sigt.
  • For Danmark, i kategorien “Denmark Equity” har hele 62,9 pct. af de aktive slået en passiv fond på afkast på 1 års sigt, en succesrate som falder til 45,9 pct. på 3 års sigt, 21,6 pct. på 5 års sigt, og 27,3 pct. på både 10 og 15 års sigt.

Nævnt i artiklen

Seneste

Nyt rekord-år på vej for europæiske ETF´er

De europæiske ETF (incl. ETC) tiltrak 63 mia. EUR...

Passsive indeksfonde og ETF´er giver højest afkast – men fleksibilitet i ETF´er koster

Investorer i USA har årligt fået 6,1 pct....

MSCI fjerner stort antal Kina-selskaber og tilføjer nye fra Indien – og Zealand Pharma

Investorstrømmene og karkedsudvikling får MSCI til ultimo august for...

Nye Kina ETF´er – samt Kina ETF´er lukninger

Tyske DWS har fravalgt Kina og skiftet indeks i...

Investeringsforeninger juni 2024: Fortsat stort inflow til obligationer og passive aktiefonde

Investeringsforeningerne fik i juni et positivt nettoflow fra husholdningerne...

Passive investeringsforeninger med globale aktier slår de aktive på afkast og investorinteresse

De passive investeringsforeninger med globale aktier har perioden primo...
Exit mobile version