ETF´er og indeksfonde med skattestatus 2025 (aktie-/kapitalindkomst)

0

Danske investeringsforennger kan i depoter med fri opsparing er enten realisations- eller lagerbeskattet, mens alle ETF´er altid er lagerbeskattet. På Aktiesparekontoen, pensionsdepoter, VSO og i selskaber er der lagerbeskatning i alle fonde, se skatteoverblik og guide til indeksinvestering. Se også Guide til ETF-navne. Listen indeholder alle ETF´er på SKATs positivliste og alle danske indeksfonde målrettet danske investorer, som kan købes frit samt indeksnære aktive fonde. Læs her forskellen mellem ETF´er og investeringsforeninger. Tilmeld dig nyhedsbrevet for opdateringer.

Opdateret 9. april 2025. Datakilder er børser og handelspladser, primært den tyske Xetra, SKAT`s liste med aktiebaserede investeringsselskaber samt direkte fra de enkelte fondsudbydere. Den viste TICKER er for de fleste UCITS ETF´er notering på Xetra (tyske børs), ETF´er kan have forskellige tickers på de enkelte børser.

Ansvar
: Indeksinvest.dk tager ikke ansvar for korrekte data og tager ikke ansvar for dispositioner. Informationerne på siden kan kke erstatte finansiel rådgivning. Læs altid Central Investorinformation for fonden inden investering, som kan hentes hos fundsudbyder eller handelsplatform. Tjek skattestatus inden investering hos SKAT på positivlisten her (download filen Liste over aktiebaserede investeringsselskaber 2025″), fondsudbyder eller hos din økonomiske rådgiver. Bemærk at listen IKKE indeholder alle investfonde på SKAT´s positivliste, og at SKATs positivliste løbende ændres i løbet af året. Nye fonde og ETF´er har en frist på to måneder til at rapportere til SKAT, at de ønsker at fremgå på listen.

Omkostninger: De viste omkostninger er TER (administrationsomkostninger). Yderligere oveni har fonden egne transaktionsomkostninger til køb og salg af værdipapirer i porteføljen, som kan ses i Central Investorinformation (PRIPS dokument), og her kan også læses investors (maksimale) omkostninger for at træde ind og ude af fondene. For at få de samlede omkostninger skal også tillægges spread (forskel mellem købs- og salgskurs), samt investors egne evt. omkostninger til valutavekskling. Derudover tager nogle banker depotgebyr for udenlandske værdipapirer og ETF´er (dog ikke hos bl.a. Saxo og Nordnet).

Filter for “fri børneopsparing: Her vises akkumulerende investfonde, som beskattes som kapitalindkomst efter lagerprincippet. Læs mere her.
Filter for “Aktiesparekonto“: Her vises noterede investfonde, som kan handles frit og beskattes som aktieindkomst. Læs mere her.

Omtalen af de konkrete værdipapirer og investeringer er ikke en anbefaling vedrørende disse, og er ikke et tilbud eller opfordring til tilbud om køb eller salg. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage. Inden du investerer i en fond, bør du læse prospektet, som er tilgængeligt hos fondsselskabet og central investorinformation, som du finder i ordreafgivelsesvinduet på din handelsplatform samt på fondens produktside. Siden indeholder reklamelinks (affiliate-links), som giver kommission til Indeksinvest.

Private rykker kraftigt mod ETF´er omkring årsskiftet

0

Investeringer i udenlandske investeringsfonde og ETF´er i kraftig stigende tendens. Særligt investeringer i investeringsfonde fra Irland (som er europæisk ETF-hub) er steget meget hos private investorer omkring årsskiftet, ifølge Nationalbankens statistik for porteføljeinvesteringer.

Både i 2022 og 2023 var privates nettokøb i udenlandske investeringsfonde højere end i både danske investeringsforeninger og direkte investeringer i aktier, og ETF-landet Irland har nu overhalet Luxembourg som det land med størst formue hos danske investeringsfondsinvestorer.

Nettokøbet af investeringsfonde påvirkes bl.a. af udbytter, hvoraf en stor de geninvesteres, særligt i de danske investeringsforeninger, hvor en stor del udbetaler udbytter (minimumsudlodning) med henblik på at blive realisationsbeskattet for frie midler.

En stor del af nettokøbene i de danske investeringsforeninger er geninvestererede udbytter, særligt i januar og februar 2025, hvor de private investorer modtog udbytter på 24,7mia. kr. og investerede 19,8 mia. kr.

I årets første 2 måneder har private købt udenlandske investeringsbeviser samlet for 2,3 mia. kr., heraf langt hovedparten fra Irland, hvor der samlet købt er købt 2,8 mia. kr. af private investorer i januar og februar 2025. I februar alene  blev der købt ETF´er og investeringsfonde i Irland for 1,7 mia. kr., det højeste nogensinde på én måned.  Februar er 3. måned indenfor fire måneder, at salget af investeringsfonde fra Irland er over 1 mia. kr. Det er kun historisk kun sket fem gange, tidligere tilbage i januar og marts 2021.

Private investorers formue i udenlandske investeringsfonde og ETF er udgør ultimo februar 2025 106,1 mia. kr., og i danske investeringsfonde 659,8 mia.
De irske investeringsfonde er primært UCITS ETF´er, men også de fleste af Nordnets indeksfonde er registreret i Irland.

Den udenlandske markedsandel hos private investorer er i februar er 13,9 pct., en stigning på 4 pct.- point fra 9,8 pct på 3 år siden januar 2022.

Privates investeringer i ETF´er nu højere end i udenlandske aktier
Private investorer har i årene 2023-2024 og jan-februar investeret højere beløb i udenlandske investeringsfonde end i udenlandske aktier. Mens investorerne begyndte at sælge udenlandske aktier i efteråret 2024, særligt aktier fra USA, øgede de interessen for ETF´er, som giver mulighed for stor spredning i porteføljen. Til og med september har aktier været mest populære i privates køb i udenlandske værdipapirer år-til-dato, men herefter begyndte de at sælge de aktier og få rigtig stor interesse for investeringsfondene.

I 2024 har private investorer købt udenlandske aktier for 7,6 mia. kr. og i årets to første måneder i 2025 solgt for 1 mio. kr., mens der i udenlandske investeringsfonde er købt for henholdsvis 13,6 og 2,3 mia. kr. i samme perioder. Kilde

Det er særligt investeringsfonde fra Irland, som har haft stor investorinteresse omkring årsskiftet.

Køb af investeringsfonde fra Irland er på et stabilt niveau med positive nettokøb næsten hver eneste måned. Det kan skyldes, at ETF´er er populære i månedsopsparinger, hvor automatisk hver måned. Men også den stadigt mere populære Aktiesparekonto øger også interessen for ETF´er, da alle investeringsfonde beskattes ens på månedsopsparingen, men der er større udvalg af ETF´er til lave lave omkostninger.

Private danskere har fortsat hovedparten af formuen i de udenlandske investeringer på 285,6 mia. kr. i aktier nemlig 170,8 mia. kr. i aktier og 106,1 mia. kr. i investeringsfonde og ETF´er.

Den stigende interesse for ETF´er betyder, at Irland nu har højeste markedsandel blandt udenlandske investeringsfonde på 47,4 pct., mens Luxembourg er rykket ned på 2. pladsen med 40,8 pct. Irland overtog 1. pladsen i marts 2024.

Luxembourg har også hjemsted for en del ETF´er, men også en del aktivt forvaltede investeringsfonde, som bl.a. sælges ”cross-border” også af danske udbydere.

Definition investorer: Analysen er beregnet på private investorer, som er defineret som husholdninger (lønmodtagere, pensionister mv.) + personligt ejede virksomheder.

Kilde: Danmarks Nationalbank, Statistikbanken for finansiel statistik, porteføljeinvesternger o statistik for danske investeringsfonde. Beregninger foretaget af Indeksinvest.

I beregningerne for nettokøb af investeringsbeviser i Luxembourg og Irland er der for enkelte måneder ikke data for nettokøb (angiver at observationen mangler, er diskretioneret eller er for usikker til at kunne angives)

iShares lancerer 3 pct. capped ETF på S&P 500

0

Shares har lige før påske ifølge ETFstream lanceret to nye 3 pct. capped UCITS ETF´er på S&P 500 indekset, i både en akkumulerende (IE000YIXESS9) og udbyttebetalende (IE000AY6KP29)

Det er en mulighed for de investorer, som ønsker at reducere koncentrationsrisikoen i de amerikanske investeringer. Det er de første ETF i Europa, som følger dette indeks, som S&P introducerede i efteråret 2024.

De har lbd. omk. på 0,20 pct. og kan bl.a. handles på den tyske Xetra børs, hvor de fleste danskere i forvejen handler ETF´er.

De nye ETf´er følger S&P 500 3% Capped Index, med kvartalsvis rebalancering, hvor selskaber der vægter mere end pct. i det traditionelle indeks, vægtes ned til 3 pct., mens øvrige aktier til gengæld vil vægte proportionalt mere end i det traditionelle indeks, ekstra tillagt vægt vll afhænge af deres størrelse i det traditionelle S&P 500 indeks.

Der kan dog være selskaber, som vægter lidt mere end 3 pct. mellem rebalanceringerne på grund af markedsudsving. Fakta for ETF´en kan ses her.

Det er særligt sektoren informationsteknologi (og i mindre grad energi), som undervægtes, mens øvrige sektorer overvægtes, særligt forbrug, finans og sundhed. Informationsteknologi vægter dog stadig mest med en vægt i april på 22,4 pct.

Pr. 14. april vægter i porteføljen Microsoft 3,12 pct., NVIDIA 3,01 pct. og Apple 2,9 pct.


Det nye indeks kommer efter, at mange investorer har ønsket mindre koncentrationsrisiko og bl.a. har søgt med ligevægts ETF´er itakt med at koncentrationsrisikoen i S&P 500 indekset er steget. Equal-weight ETF´er har både fordele og ulempe, bl.a. højere handelsomkostninger.

I S&P 500 3 % capped vægter de største selskaber mere end i en ligevægts ETF på S&P 500, hvor alle selskaber vægter ca. 0,20 pct.

Det er ikke oplyst, om de nye ETF´er kommer på SKATs positivliste med aktieindkomstbeskattede ETF´er i 2025 (frie midler). Men investeringer via en pensionsordning er til traditionel PAL beskatning. De kan også indgå i en Virksomhedsskatteordning.

Listen med indeksinvesteringer på USA kan ses i Indeksinvest fondslisten kan ses ved at vælge “aktier” under aktivklasse og “USA” under land. Ligevægts ETF kan ses ved at vælge “ligevægt” under aktier stil.



Ny europæisk forsvars-ETF fra HANetf

0

HANetf har primo april lanceret en ny ETF med primært investeringer i den europæiske forsvars industri, som bekvemt har fået tickeren ARMY. Der investeres ikke i selskaber med produktion af kontroversielle våben.

HANetf Future of European Defence UCITS ETF, ARMY, (IE000I7E6HL0) har løbende omk. på 0,39 pct. og er akkumulerende, dvs. der udbetales ikke udbytte.

Den nye ETF følger indekset “VettaFi Future of Defence ex US Index“. Indekset består af forsvars selskaber udenfor USA, men også selskaber udenfor Europa.

Europæiske selskaber skal ifølge indeksbeskrivelsen vægte mindst 90 pct. Canada vægter i porteføljen pr. 14. april 1,19 pct. og Israel 3,90 pct. Frankrig vægter mest med 26,08 pct efterfulgt af Storbritannien og Tyskland.

De største positioner er Rheinmetall (15,39 pct.), efterfulgt af Thales fra Frankrig med 12,63 pct. og Leonardo med 10,37 pct. Der er dog en cap på 10 pct. til forsvarsselskaber selve indekset, så flere selskaber kan forventes at blive cappet.

Whitelabel udbyderen hanETF udbyder i forvejen den populære HANetf Future of Defence UCITS ETF – Acc (IE000OJ5TQP4), som investerer i forsvar globalt, og som beskattes som kapitalindkomst. Denne ETF har nu over 1,7 mia. EUR i formue.

Den nye HANetf Future of European Defence UCITS ETF beskattes som aktieindkomst fra start her i 2025, da den er tilmeldt SKATs positivliste for 2025, hvor den vil blive vist næste gang listen opdateres. Den kan dog ikke købes på en Aktiesparekonto endnu.

Lanceringen kommer efter, at WisdomTree i marts lancerede “WisdomTree Europe Defence UCITS ETF“, som på rekordtid har tiltrukket knap 1 mia. EUR., og som kun investerer i europæisk forsvar. Financial Times har her beskrevet den store interesse for forsvars-ETF´er i Europa.

WisdomTree har fulgt op på tendensen og 1. april ifølge ETFstream lanceret den 3x gearede WisdomTree STOXX Europe Aerospace & Defence 3x Daily Leveraged ETP (0,8 pct. i lbd. omk.), og som følger 3x indeksudviklingen i STOXX Europe Total Market Aerospace & Defense index på daglig basis. Dette er dog ikke et ETF-produkt.

Flere andre udbydere har ETF´er på vej med investeringer i europæisk forsvar, bl.a. Amundi med Amundi Stoxx Europe Defense UCITS ETF og BNP, som er på vej senere med BNP Paribas Easy Bloomberg Europe Defense UCITS ETF, ifølge ETFstream.

Overblik over forsvars-ETF´er og deres beskatning kan ses i Indeksinvest fondslisten ved at vælge “forsvar” under sektor.

To nye UCITS ETF´er lanceringer med Globale aktier ex USA fra Xtrackers og iShares

0

To nye UCITS ETF´er med Globale aktier ex USA fra Xtrackers og iShares, så der er fire i alt med globale aktier ex USA. Den nye fra iShares ex USA er netop tilføjet positivlisten (aktieindkomst) for 2025.

Den stigende geopolitiske uro får flere til at søge efter højere aktieeksponering udenfor USA. Mulighederne er bl.a. at vælge fx fonde med europæiske eller japanske aktier, men ETF-udbyderne udvider nu produktpaletten med ETFér med globale aktier med ex-USA aktier.

iShares har i januar 2025 lanceret iShares MSCI World ex-USA UCITS ETF USD (Acc), IE000R4ZNTN3, som i marts er kommet på SKATs positivliste og beskattes dermed som aktieindkomst i 2025, og kan indgå på en Aktiesparekonto.

Xtrackers MSCI World EX USA UCITS ETF 1D (IE000Z0FC0G5) blev lanceret i februar 2025 og er ikke tilmeldt positivlisten endnu.

De nye 2025 ex-USA lanceringer følger i kølvandet på to nye ex-USA sidste år, nemlig Amundi MSCI World Ex USA UCITS ETF Acc (IE00085PWS28), som er kapitalindkomst både i 2024 og 2025, og Xtraclers MSCI World EX USA UCITS ETF 1C (IE0006WW1TQ4), som er kapitalindkomst i 2024, men aktieindkomst i 2025 og kan også indgå i en Aktiesparekonto i 2025.

Alle fire følger MSCI Globalt ex USA og har lbd. omkostninger på 0,15. Hertil kommer fondens transaktionsomkostninger, som for disse fonde er ca. 0,01 pct. Herudover spread og kurtage, se beskrivelse af omkostningskomponenter.

MSCI faktaarket for MSCI World ex USA kan hentes her. Ultimo februar vægter Japan 19,3 pct., Storbritannien 13,4 pct. og Canada 11,2 pct. De største i februar er selskaber er Novo Nordisk med 1,49 pct., SAP med 1,48 pct. og på 3. pladsen ASML med 1,45 pct.

Alle UCITS ETF´er med globale aktier kan ses i indeksinvest fondslisten ved at vælge “Globalt ex USA” under region.

Første ETF med europæisk forsvar – samt ny nuclear ETF fra WisdomTree i dobbeltlancering

0
Fra Financial Times

WisdomTree har 11. marts lanceret to nye ETF´er, som er optaget til handel med start 12. marts. Det er
WisdomTree Europe Defence UCITS ETF (IE0002Y8CX98) og WisdomTree Uranium and Nuclear Energy UCITS ETF (IE0003BJ2JS4).

WisdomTree Europe Defence UCITS ETF har lbd. omkostninger på 0,40 pct. (0,01 pct. i transaktionsomk.) og tracker indekset “WisdomTree Europe Defence UCITS Index” og i indekset indgår 20 producenter af forsvarsmateriel, produktdele, forsvarselektronik og forsvarsudstyr. Se fondens fakta her (incl. KID PRIP dokument)

Det er den første UCITS ETF, som kun investerer i europæisk forsvar. De øvrige forsvars-ETF´er har alle mere end 50 pct. a eksponeringen udenfor Europa.

De største positioner er ifølge Financial Times Rheinmetall, Tysklands største virksomhed indenfor forsvarsindustrien, som lige nu vægter mere end 18 pct. af indekset. Leonardo, som er italiensk forsvarsvirksomhed, vægter mere end 15 pct., Saab og BAE systems næsten 10 pct. hver og Thales omkring 9 pct. Hele indekset kan ses her.

Den høje vægt af Rheinmetall er ifølge FT et resultat af, at aktien er næsten fordoblet i værdi siden årets begyndelse. Indekset rebalanceres to gange årligt tredje fredag i marts og september og i henhold til metodologien bag indekset så cappes (nedvægtes) til 12,5 pct. for at følge UCITS spredningsregler.

WisdomTree Uranium and Nuclear Energy UCITS ETF har lbd. omkostninger på 0,45 (0,03 pct. i transaktionsomk.) og tracker indekset “WisdomTree Uranium and Nuclear Energy UCITS Index”. I indekset indgår selskaber involveret i de mest kritiske komponenter indenfor uran og nuklear værdikæden. Nuklear energi anses af mange som en vigtig del af omstilllingen væk fra fossil energi. Se fondens fakta her (incl. KID PRIP dokument)

HANetf har fornylig i samarbejde med Sprott Asset Managemen lanceret en ETC som tracker spotprisen på uran.

Begge nye WisdomTree UCITS ETF´er er begge optaget på SKATs positivliste for 2025 og der med beskattet som aktieindkomst og kan indgå på en Aktiesparekonto. Hele listen med forsvars ETF´er med skatinfo kan ses i Indeksinvest fondslisten ved at vælg “forsvar under sektor.

Der er nu i alt 5 forsvars UCITS ETF´er med aktieindkomst, og de øvrige er er Global X Defence Tech UCITS ETF USD Accumulating (IE000JCW3DZ3), iShares Global Aerospace & Defence UCITS ETF (IE000U9ODG19), Maj Invest UCITS ETF Defence & Cybersec. (DK0062615746), og VanEck Defense UCITS ETF USD (IE000YYE6WK5).

En af de mest populære med kapitalindkomst udenfor positivlisten er HANetf Future of Defence UCITS ETF – Acc (IE000OJ5TQP4).

Financial Times har tidligere i marts beskrevet, at en EU parlamentarisk tænketank er ved at se på, hvorledes ETF fonde kan bidrager med af skaffe finansiering til den europæiske forsvars industri, som skal opruste massivt i de kommende år.





Invesco lancerer Equal-weight ETF på europæiske aktier

0
Invesco ligevægt

Invesco har primo marts lanceret en ny ligevægts ETF på europæiske aktier.  Invesco MSCI Europe Equal Weight UCITS ETF (IE000LUZJNI7) er noteret på bl.a. den tyske Xetra-børs til løbende omkostninger 0,20 pct.

Den følger indekset “MSCI Europe Equal Weighted index” som har eksponering europæiske large- og midcap aktier, og alle aktier vægtes lige.

Den er akkumulerende og beskattes som kapitalindkomst, da Invesco ikke har nogen ETF´er på SKAT´s positivliste. Da den både er akkumulerende og lagerbeskattet med kapitalindkomst, er det en mulighed også for børns fri investeringer, hvor barnet udnytter sit personfradrag.

De største lande ifølge fondsarket i indekset er Storbritannien med 16,7 pct., Frankrig (14,1 pct.), Tyskland 13,2 pct., Schweiz 10,7 pct. og Sverige med 9,4 pct.

Der har været stor interesse for ligevægts-ETF´er på særligt S&P indekset, særligt siden medio 2024, i takt med den store koncentration af IT-selskaber i USA. Ligevægts-ETF´er har både fordele og ulemper i forhold til markedsvægtede indeks.

Det europæiske aktiemarked er knap så koncentreret. I iShares Core MSCI Europe UCITS ETF EUR, som er den største europæiske ETF, som følger MSCI Europe,  så vægter top 10 20,3 pct.

Rekordhøje ETF-investeringer globalt og i Europa i 2024

0
  • Nettoflow til europæiske ETF´er og ETC´er beløb sig 247 mia. EUR i 2024, ifølge Morningstar´s europæiske ETF og EFC asset flows rapport for Q4. Det er en stigning fra 145 mia. EUR i 2023 og et stykke over den hidtidige rekord på 159 mia. EUR i 2021. December var ifølge ETFbook Highlights med et nettoflow til europæiske ETP´er på 31,5 mia. EUR første måned nettoflow over 30 mia. EUR
  • Fjerde kvartal havde kvartalsvis rekordsalg med 86 mia. EUR, op fra 63 mia. i 3. kvartal.
  • Shares havde størst nettoflow med 84 mia. EUR, efterfulgt af Xtrackers (36 mia.) og Amundi på 3. pladsen (28 mia).
  • Den samlede formue i ETF´er og ETC´er endte på ca. 2.180 mia. EUR, som er en stigning på 33 pct. fra 1.640 mia. EUR i 2023.
  • iShares har nu en europæisk markedsandel på 42,2 pct., mens Amundi er nr. 2 med en markedsandel på 12,4 pct., mens Xtrackers er nr. 10,9 pct.
  • Aktie ETF´er var mest populære hos de europæiske ETF-investorer, og særligt ETF´er med USA aktier var populære. Morningstar kategorierne “US Large cap blend” og “Global Large Cap blend” tiltrak sammenlagt 70 pct. af alle nettoflows, hvoraf størstedelen gik til USA. Syntetiske ETF´er er begyndt at stigende popularitet igen på særligt ETF´er med USA aktier, hvilket bl.a. skyldes, at syntetiske ETF´er ikke betaler udbytteskat i USA. Invesco har i januar 2025 lanceret verdens første syntetiske equal-weight på S&P indekset.
  • Obligations ETF´er havde nettoflow på 47,4 mia. EUR, hvilket er en nedgang fra 57,3 mia. i 2023, og det var ifølge Morningstar særligt obligations-ETF´er med kort varighed som var tiltrak investorer. ETF´er med med varighed op til 1 år var blandt de mest populære i 4. kvartal. Fixed-term. obligations ETF´er blev den 5. mest populære obligationskategori målt på nettoflow (269 mia. EUR) med en organisk vækst på 269 pct.Emerging markets obligations ETF´er (både i USD og lokalvaluta), havde outflows i 4. kvartal.
  • ESG-ETF´er havde nedgang i nettoflow, 32,4 mia. EUR i 2024 mod 42,8 mia. EUR i 2023. Flows til ESG-ETF´er har haft stor nedgang siden 2022. I 2024 gik kun 11 pct. af nettoflowet i aktie ETF´er til ETF´er med ESG-fokus, mens det har henholdsvis 34 pct. og 60 pct. i 2023 og 2024.
  • Aktivt forvaltede ETF´er har fået stigende interesse og havde nettoflows på 19,1 mia. EUR, omtrent en tre-dobling fra 6,7 mia. EUR i 2023, og aktive ETF´er havde 7,7 pct. af alle nettoflows i 2024. JP Morgan er den hele store spiller i Europa indenfor aktive ETF´er med en markedsandel på 54,6 pct., mens Amundi er nr. 2 med 11,9 pct. Den aktive JPM US Research Enhanced Index Equity (ESG) UCITS ETF USD (acc) (IE00BF4G7076) var med et nettoflow på 5.500 mio. EUR den 9. mest populære ETF i Europa i 2024.
  • Tematiske ETF´er tabte samlet set investorinteressen og havde netto outflows på 1,1 mia. EUR i 2024, en kraftigt nedgang fra årene 2021-22, hvor inflow var gennemsnitligt på 10 mia. EUR. Det var særligt ETF´er med fokus på energi-omstiilling, som havde outflows
  • Top 10 tiltrak over 30 pct. af nettoflow i Europa i 2024 ifølge ETFbook. Den mest populære ETF på nettoflow i 2024 var iShares Core S&P 500 UCITS ETF USD (acc) (IE00B5BMR087) som alene tiltrak 18.100 mio. EUR
  • Equal-weight ETF´er fik pludseligt populære medio 2024, og Xtrackers S&P S&P 500 Equal Weight UCITS ETF 1C (IE00BLNMYC90) havde 6. højest nettoflow med 6.800 mio. EUR. Læs mere om fordele og ulemper ved equal-weight, og i fondslisten vises alle equal-weight ETF´er ved at vælge “equal-weight” under “aktier stil”. Økonomisk Ugebrev skrev i december om equal-weight tendensen i et nvesteringsforenings tema.
  • Også på globalt plan slog ETF´er rekord i nettoflows ifølge Morningstar Global ETF Flows report for 2024. Nettoflow globalt blev 1.500 mia. USD, med det absolut største nysalg i USA, som tiltrak 75 pct af de globale flow og også har 75 pct. af ETF-formuen.

Globalt alle lande ex-USA havde slog også rekord i 2024, med en organisk vækst på 13 pct. og med nettoflow på 377 mia. USD



Stort ryk mod passive aktiefonde i slutningen af 2024

0

De private investorer investerede ekstra meget i de passive aktiefonde i årets sidste måned. Nettoflow til de passive aktiefonde var 2,1 mia. kr. i december, mens der var outflow fra de aktivt forvaltede aktiefonde på 1,5 mia. kr.

Det bringer årets samlede nettoflow til de passive aktiefonde fra private op på 11,9 mia. kr., mens der outflow i de aktive aktiefonde på samlet 6,8 mia. kr. Det forøger den passive aktieandel hos private op på 25,7 pct., en stigning fra 17,5 pct. i januar 2022.

Aktiefonde var mest populære hos private i 2024 med et samlet positivt nettoflow på 4,6 mia. kr., mens der outflow i de øvrige hovedkategorier. Trods stor tilgang til obligationsfonde på 1,5 mia. kr. i december var der samlet i årets løb outflow i obligationsfondene på 3,2 mia. kr., mens der i hedgefonde og blandede fonde var outflow på hhv. 1,7 og 0,3 mia. kr.

Samlet har private i alle kategorier outflow på ca. 400 mio. kr. Det er en væsentlig stigning i forhold til de to foregående kalenderår. I 2022 og 2023 var der samlet outflow på henholdsvis 23,3 mia. og 21,5 mia. kr.

Figuren viser nettoflow for hovedkategorier i mio. kr., private investorer


Den private aktieandel er størst i kategorien “Aktier Nordamerika” hvor den har taget et større spring i løbet af året til 74,4 pct., mens kun 22,3 pct. af formuen i kategorien “Aktier Globale” er investeret passivt.

En af årsagerne til, at investorerne de seneste år har søgt med de passive aktiefonde er de lavere omkostninger, som typisk giver højere afkast over tid. I kategorien “Aktier Globale” har investorer i kategorien husholdninger (lønmodtagere, pensionister mv.) i traditionelle UCITS aktie-investeringsforeninger i gns. opnået et afkast på 27,5 pct. i de passive aktiefonde, mens investorerne i de aktive aktiefonde kun har opnået i gns. 21,4 pct. Det er særligt siden medio 2023 at de passive aktiefonde har trukket fra i afkast.

I 2024 alene har husholdningerne fået 24,6 pct. i de de passive globale aktiefonde, mens de har fået 20,8 pct. pct. i de aktive. Figuren nedenfor viser den akk. udvikling af 100 kr. siden primo 2022

Noter:
Private er defineret som husholdninger (lønmodtagere, pensionister mv.) samt personligt ejede virksomheder. Beregningerne foretaget af Indeksinvest på basis af udtræk fra Nationalbankens Statistikbank for investeringsfonde.
Nettoflow er beregnet som nettokøb fratrukket udbytter. Afkastudviklingen er beregnet for husholdninger alene.

Equal-weight ETF´er – fordele og ulemper

0

Equal-weight ETF´er på kort tid blevet populære i 2. halvår i 2024 – det skyldes bl.a. den høje koncentrationsrisiko i USA, som mange investorer til at overveje risikoen.

Ifølge EFFbook var Xtrackers S&P 500 Equal Weight UCITS 1C den 6. mest populære UCITS ETF i 2024 med inflow med 6.032 mio. EUR.

I equal-weight indeks vægter alle selskaber lige meget, fx i S&P 500 har selskab 500 samme vægt som Apple nr. 1. Det er godt, når small cap klarer sig relativt godt, men Equal-weight indeks falder bagud i et bull marked for de største selskaber. Så valg af markedsvægtet indeks kontra EW-indeks afhænger både af risikoprofil og hvor man tror markedet vil bevæge sig hen.

Det er værd at notere, at at aktierisikoen ikke forsvinder ved equal-weight, men at at risikoen bliver en anden.  VanEck har et nyt Investor Insight nævnt følgende fordele ved equal-weight. VanEck whitepaper med historiske afkast for equal-weight), kan downloades nederst.

Fordele:
1. Mere diversifikation og mindre koncentrationsrisiko

2. Højere eksponering til small-cap og midcap selskab

3. Rebalancering modsatrettet markedsbevægelserne – køb billigt og sælg dyrt

Ulemper:
1. Højere omkostninger til rebalancering, da der skal handles oftere end i et markedsvægtet indeks

2. Lavere eksponering til large cap – ulempe i bull-market perioder

3. De mindre selskaber kan give højere volatilitet og ikke-systemisk risiko, særligt når renten stiger, hvor de mindre nemt kan “lagge markedet”.

4. Den høje andel af small-cap kan give mindre likviditet i ETF´er, som følger equal-weight indeks – og den mindre handelslikviditet kan være en ulempe for særligt større investorer. Det skyldes, at der er mindre likviditet i small cap aktier i forhold til large cap.

Nylanceringer i equal-weight: Invesco har i januar 2025 lanceret den syntetiske Invesco S&P 500 Equal Weight Swap UCITS ETF (som bl.a. slipper for USA udbytteskat da den er swap-baseret), og Invesco lancerede også i sommeren 2024 den globale Invesco MSCI World Equal Weight UCITS ETF Acc.

Der er kommet 5 nye equal-weight ETF´er på SKATs positivliste, så der nu er i alt 13 med aktieindkomst, bl.a. iShares S&P 500 Equal Weight UCITS ETF og VanEck Sustainable European Equal Weight UCITS ETF.

Listen med equal-weight fra Indeksinvest fondslisten (som også viser omkostninger og ISIN, indeks for de enkelte UCITS ETF´er, replikering mv.):

Aktieindkomst (tilladt på Aktiesparekontoen)

IE000LAP5Z18 Amundi S&P 500 Equal Weight ESG Leaders UCITS ETF DR – USD (A)
IE000Y9MG996 Amundi US Tech 100 Equal Weight UCITS ETF DR – USD
IE00BQN1KC32 Amundi US Tech 100 Equal Weight UCITS ETF DR – USD
iShares MSCI USA Mid-Cap Equal Weight UCITS ETF
IE00BD1F4K20 iShares MSCI World Mid-Cap Equal Weight UCITS ETF USD (Acc)
IE000MLMNYS0 iShares S&P 500 Equal Weight UCITS ETF USD (Acc)
IE0003WV2ME7 iShares S&P 500 Equal Weight UCITS ETF Hedged British Pound (Acc)
NL0010731816 VanEck Sustainable European Equal Weight UCITS ETF
IE000SBU19F7 VanEck Morningstar US SMID Moat UCITS ETF (USD A)
NL0010408704 VanEck Sustainable World Equal Weight UCITS ETF
IE0004MFRED4 Xtrackers S&P 500 Equal Weight ESG UCITS ETF
IE000IDLWOL4 Xtrackers S&P 500 Equal Weight ESG UCITS ETF 2C – EUR Hedged
IE00BLNMYC90 Xtrackers S&P 500 Equal Weight UCITS ETF 1C

Kapitalindkomst, ikke på positivliste: (eksempelvis hvis du investerer på vegne af dit barn som udnytter personfradrag)

LU1829218749 Amundi Bloomberg Equal-Weight Commodity Ex-Agriculture UCITS ETF Acc
LU1900069219 Amundi Bloomberg Equal-weight Commodity ex-Agriculture UCITS ETF EUR Hedg
IE000M86QRT4 Amundi S&P 500 Equal Weight ESG Leaders UCITS ETF Acc EUR Hedged
IE00BDDRF924 HANetf HAN-GINS Cloud Technology Equal Weight UCITS ETF – Acc
IE00BJQTJ848 HANetf HAN-GINS Indxx Healthcare Megatrend Equal Weight UCITS ETF – Acc
IE00BDDRF700 HANetf HAN-GINS Tech Megatrend Equal Weight UCITS ETF – Acc
IE000L2SA8K5 Invesco Nasdaq-100 Equal Weight UCITS ETF
IE00BM8QRY62 Invesco S&P 500 Equal Weight UCITS ETF
IE00BNGJJT35 Invesco S&P 500 Equal Weight UCITS ETF Acc
IE0000TZZ2B2 Invesco S&P 500 Equal Weight Swap UCITS ETF Acc
LU0599613147 Ossiam STOXX Europe 600 ESG Equal Weight NR UCITS ETF 1C (EUR)
IE000CXLGK86 Xtrackers S&P 500 Equal Weight UCITS ETF
IE0002EI5AG0 Xtrackers S&P 500 Equal Weight UCITS ETF 2C – EUR Hedged
IE000OEF25S1 Invesco MSCI World Equal Weight UCITS ETF Acc

Husk at SKATs positivliste (liste over aktieindkomstbeskattede inveseringsselskaber) løbende ændres, og den officielle liste kan hentes her.

Guide til læsning af ETF-navne kan ses her.


Udenlandske investfonde og ETF´er meget populære hos private investorer

0

Private danske investorer investerer i stigende grad store beløb i udenlandske investeringsfonde og ETF´er I november købte private danskere udenlandske investbeviser for lidt over 4,0 mia. kr., heraf 1,2 mia. kr. i fonde fra Irland, mens fonde fra Luxembourg solgte 2,8 mia. kr. Særligt i tre-måneders perioden fra september til november er der investereret meget i investfonde fra Luxembourg, i alt 5,3 mia. kr.

Det samlede nettokøb i udenlandske fonde når op på 13 mia. kr. år-til-dato i november, hvoraf investeringsfonde og UCiTS ETF´er fra Irland har solgte mest, nemlig 6,9 mia. kr., mens fonde fra Luxembourg solgte 4,8 mia. kr. Private investorer køber meget stabilt hver måned ind i fonde fra Irland, primært ETF´er og indeksfonde. I 2022 og 2023 købte danskere fonde fra Irland, for henholdsvis 1,0 og 3,4 mia. kr.

I årets første 11 måneder er nettokøbet i danske investeringsfonde 9,5 mia. kr., og det er andet år i træk at private danske investorer har købt flere udenlandske investeringsbeviser end danske investeringsforeninger, dog er 2024-tal ikke incl. december. Den udenlandske markedsandel af private danskeres samlede investeringer i investeringsbeviser på 760 mia. kr. er i november 13,5 pct., mens den i januar 2022 var 9,8 pct.

Nettokøbet af udenlandske investfonde og UCITS ETF´er har i 2024 også også overhalet nyinvesteringer i udenlandske aktier, som samlet var 8,2 mia. kr. i årets første 11 måneder. Det skyldes primært, at private danskere i oktober og november solgte udenlandske aktier for henholdsvis 1,5 og 0,8 mia. kr., mens de i samme to måneder fik større interesse for udenlandske investeringsbeviser med nettokøb på henholdsvis 1,8 og 4,0 mia. kr.

Danskerne har til og med november 2024 haft størst interesse for aktier i USA med nettokøb på 4,9 mia. kr., men det var primært i begyndelsen af 2024 at interessen for køb var størst, mens der derimod blev solgt USA aktier i månederne sep-okt-nov for samlet 0,9 mia. kr. Der er købt aktier i EU 27 eksl. Danmark for 3,7 mia. kr. Aktier udgør samlet med 166 mia. kr. i november fortsat hovedparten af danskernes beholdninger af udenlandske værdipapirer (60,0 pct.), mens investeringsbeviser udgør 36,8 pct.


Der har løbende over året været tilbagesalg i udenlandske obligationer med et samlet tilbagesalg på 1,1 mia., som nu har en andel på 3,4 pct.

I danske værdipapirer registreret i VP har danske private investorer solgt danske aktier for 19,1 mia. kr. i i november år-til-dato i 2024, mens der solgt danske obligationer i samme periode for 0,5 mia. kr.

Størsteparten af Europas investeringsfonde er registreret i Luxembourg og Irland, hvor sidstnævnte er Europas ETF-hub, som har størstedelen af Europas UCITS ETF´er er registreret. Luxembourg som Europas største hjemsted med også en del ETF´er, men også traditionelle investeringsfonde. Flere danske investeringsforvaltere, bl.a. Sparinvest og Danske Invest, har cross-border distribution via Luxembourg og sælger investbeviser til bl.a. danske investorer fra udlandet. Nordnet sælger også en del passive investfonde til danskere fra fonde registreret i Irland, og langt størstedelen af salget fra Irland kan derfor betragtes som passive investeringer.


Private investorer er defineret som lønmodtagere, pensionister mv. samt personligt ejede virksomheder. Data er beregninger på basis af udtræk fra Nationalbankens statistikbank.