Indeks Danmark
Indeks Danmark
Indeks USA
Indeks USA
Virksomhedssskatteordningen
Virksomhedsskatteordningen (VSO) gør det muligt for personligt ejede virksomheder som interessentskaber, enkeltmandsvirksomheder og kommanditselskaber, at spare op i virksomheden.
Det er tilladt at investere lagerbeskattede produkter, dvs. bl.a. ETF´er er tilladt, samt lagerbeskattede danske investeringsforeninger. Det vil sige, at både aktie- og obligationsbaserede lagerbeskattede ETF´er og investeringsforeninger er tilladt. Det ikke et krav, at de akkumulerende, det vigtige er, at de er lagerbeskattede og beskattes som investeringsselskab i henhold til aktiebeskatningslovens §19. Stort set alle UCITS ETF´er beskattes som investeringsselskaber.
Du kan finde relevante indeksfonde og ETF´er til VSO på indeksinvest fondslisten ved at vælge lagerskattede fonde. Du kan herefter filtrere videre, hvis du fx kun ønsker akkumulerende investeringsforeninger eller ETF´er.
Virksomhedsskatteordningen (VSO) er en frivillig ordning. En af fordelene ved at investere i virksomhedsordningen er, at skatten kan udjævnes over tid, hvis indkomsten er svingende. Du kan altså lade pengene stå i virksomheden og hæve, når det passer bedst og er skattemæssigt optimalt. Når du investerer i virksomhedskattesordningen, bliver afkastet beskattet med 22 procent, som er lavere end den løbende skat, der betales i frie midler.
Når du investerer midler gennem virksomhedsskatteordningen, skal afkastet (kursstigningen) medregnes i virksomhedens overskud. Tilsvarende vil du kunne fratrække et kurstab i virksomhedens overskud. Afkastet beskattes på samme måde som virksomhedens overskud.
Der er ikke automatisk indberetning til SKAT, og du skal selv huske at medtage oplysningerne på selskabets selvangivelse.
Indeks
Indeks anvendes til mange forskellige formål, og der findes et utal af indeks, som beregnes af mange forskellige indeksudbydere. Indeks anvendes bl.a. af indeksfonde til at fastlægge investeringerne, mens de fleste aktivt forvaltede fonde anvender indeks til at følge, om den aktive forvaltning giver positivt merafkast.
Indeks beregnes for en del forskellige markeder og sektorer, fx large cap og small cap, med og uden udbytte, højt udbytte, value, momentum og meget mere. Indeks beregnes efter forskellige metodikker for justeringer og rebalanceringer, som holder indeks opdaterede opdaterede i forhold til markedsudviklingen. Der er en række standarder, som de fleste indeksudbydere benytter, bl.a. “free float”, som betyder, at kun frit tilgængelige aktier indgår i indeksudviklingen.
De mest kendt indeks er fx MSCIs aktieindeks og S&P 500, som viser udviklingen i de største 500 aktier i USA. Det mest omtalte indeks i Danmark er OMX C25 indekset, som viser udviklingen i de 25 største selskaber noteret i København.
Hvad er valutaafdækning?
Hvad betyder valutaafdækning?
Valutafdækning kaldes oftest “hedged”, fx “EUR hedged”, som som betyder afdækket mod Euro. Investerer man som dansker i en USD dollar denomineret fond, som er hedget mod EUR, har man stadig risikoen for valutaudsving mod Euroen, men ikke mod dollaren (ikke al valutarisici fjernes i alle fonde).
Et eksempel er S&P 500 EUR Hedged som handles i Euro. Da aktierne i indkekset mest er i USD, forsøger fonden af afdække valutaudsving så ændringer i valutakursen mellem EUR og USD får kun lidt indflydelse på kursen på ETF´en. Dette gælder ikke både fald og stigninger i USD. Hvis de amerikanske aktier stiger 10 pct., men valutakursen mellem EUR og dollar er uændret, så vil kursen på ETF´en stige 10 pct. Men hvis stigningen i aktier samtidig sker med et tilsvarende fald i dollarkursen overfor EUR, vil kursen på ETF være omtrent uændret. Det er vigtigt at notere, at ikke hele valutakursrisikoen fjernes i alle valutaafdækkede fonde og derfor kan påvirke afkastet. Desuden kan udgifter til afdækningen forøge omkostningerne. Valutaafdækningen vil eliminere valutakursændringen, så ændringerne i aktiekursen slår igennem i ETF, men det er dog i nogle fonde kun for en given periode, fx 1 måned. Der kan benyttes bl.a swaps og valutaterminskontrakter til afdækningen. Læs mere under valuta.
Hvordan bestemmes indre værdi?
Der findes to typer af indre værdi også kaldet NAV: én type kaldet verificeret NAV, og én type kaldet intradag NAV. Verificeret NAV baseres på de officielle lukkekurser på de aktier, der ligger i afdelingen. Intradag NAV beregnes præcis som verificeret NAV, altså formue i forhold til antal udstedte beviser. Men de instrumentkurser og valutakurser, der indgår i beregningen er realtidspriser, som hentes fra de forskellige børser. Det betyder, at intradag NAV ændrer sig i løbet af dagen i takt med, at kurserne på porteføljens aktier ændrer sig. Dette foregår kontinuerligt over dagen, og der udsendes nye NAV til Nasdaq København og til market maker i børsens åbningstid mindst 3 gange dagligt. Det betyder, at børskursen på investeringsbeviset afhænger af det aktuelle intradag NAV.
I ETF-fonde beregnes kontinuerligt en iNAV (indikativ NAV) på basis af fondens seneste offentliggjorte portefølje, ofte af 3. part. Denne iNAV kan sammenlignes med den indikative NAV for de danske investeringsforeninger, og er altså kun indikativ, men seneste opdaterede indre værdi i forhold til markedet.
Hvad er forskellen mellem en investeringsforening og ETF?
De vigtigste forskelle er, at ETF´er typisk har lavere omkostninger end de danske investeringsforeninger, og at alle ETF´er er lagerbeskattet med årlig beskatning, mens investeringsforeninger kan være både realisations- og lagerbeskattet, se skatteoverblik.
De fleste ETF´er er passive (investeringerne følger et indeks), mens størstedelen af de danske investeringsforeninger er aktivt forvaltede og forsøger at give et afkast højere eller som minimum på højde med markedet. De seneste år har private investorer dog primært købt passive danske investeringsforeninger.
Du her kan søge i fondslisten for ETF er og indeksfonde i Danmark.
Det er vigtigt at være opmærksom på de samlede omkostninger. Ved køb af ETF´er er der typisk også vekselomkostninger til handelsvalutaen for ETF samt nogle banker højere depotomkostninger end for danske investeringsforeninger (dog ikke Nordnet og Saxo).
De fleste europæiske ETF-fonde er UCITS ETF, dvs. både ETF´er og investeringsforeninger følger det samme EU-regelsæt for investorbeskytttelse med hensyn til bl.a. investeringsrammer, spredning af værdipapirer, og likviditetsstyring mv. ETF´er og indeksfonde, som følger et godkendt indeks, kan dog i mange tilfælde investere mere end 10 pct. af porteføljen i enkelte værdipapirer.
Både ETF´er og investeringsforeninger er under tilsyn fra det pågældende lands finanstilsyn, hvor de er hjemmehørerende.
Der er forskel på, hvordan investeringsbeviserne handles og hvor ofte indre værdi stilles. Alle ETF´er handles på en børs og det gør de fleste danske investeringsforeinger også. I investeringsforeninger er der et tillæg og fradrag til kursenn vedkøb og salg (også kaldet emissionstillæg og indløsningsfradrag). Det er der ikke i ETF´er, men der også i ETF´er en forskel mellem din købs- og salgskurs (også kaldet spread) betyder, at det er også i ETF er er omkostninger ved at købe og sælge en ETF. I meget populære ETF´er med store handel kan spread være meget lille, dvs. du kan komme købe og sælge ret billig. Spreadet afhænger altså af, hvor mange investerer, som ønsker at købe og sælge den pågældende ETF.
De maksimale satser for at træde ind og ud kan ses i Central Investorinformation, dog er her ikke nævnt spread, men du kan du se på din handelsplatform.
De danske investeringsforeninger kan anmode om børspause, hvis der er stor uro på finansmarkederne. I ETF´er er der ingen børspause ved markedsuro, så investeringsfondene kan altid handles, men spreads (forskel på bud og udbuskurser fra indre værdi) kan til gengæld risikere at blive høje, særligt ETF´en er mindre likvid. Normalt er spreds i ETF´er dog meget lave, særligt i de store og mest populære ETF´er. Indre værdi i ETF´er til brug for børshandel stilles oftest kontinuerligt over dagen (også ved brug at indikative NAVs, som også betegnes iNAVs), og hyppigere end i de danske børsnoterede fonde, hvor indre værdi skal oplyses mindst 3 gange dagligt, samt ved større ændringer i indre værdi.
Mange UCITS ETF´er foretager værdipapirudlån, hvilket giver en modpartsrisiko (risiko for at papirerne ikke leveres tilbage), mens kun en lille del af investeringsforeningerne foretager værdipapirudlån.