En fordel ved ved passive indeksfonde er, at er ikke skal anvendes tid til at analysere enkeltaktier, men og investor kan i højere grad fokusere på aktivallokeringen, dvs. den optimale mængde obligationer og aktier og hvilke sektorer og lande, som der investeres i.
Omkostningerne er også lavere end i de aktivt forvaltede fonde, så investorer i indeksfonde får i gennemsnit højere afkast i de aktivt forvaltede fonde. En ulempe er, at du skal betale omkostninger til fonden og at du ikke så høj grad kan investere i dine egne yndlingsaktier, som du selv tror mest på. Endvidere er nogle indeks meget koncentrerede, dvs. nogle af værdipapirerne har meget høj vægt i indekset, og det betyder tilsvarende, at indeksfonde, som følger disse indeks, også har høj vægt i disse aktier, som kan give store tab, hvis aktierne med størst vægt falder meget.
Hvilke fordele og ulemper er ved indeksfonde?
Hvad er forskellen mellem aktive og passive (indeks) fonde?
Den overordnede målsætning for en indeksafdeling er at opnå et afkast, der kommer så tæt på afkastet i det fulgte indeks som muligt (lav Tracking Error), med så lave omkostninger som muligt. Aktivt forvaltede fonde forsøger typisk af slå det indeks, de har som benchmark. Det betyder højere omkostninger til kapitalforvaltning og dermed højere omkostninger til investor. De højere omkostninger betyder, at det gennemsnitlige afkast i alle aktivt forvaltede fonde over tid vil være under gennemsnittet i indeksfondene, men også at i nogle af de aktivt forvaltede fonde vil være mulighed for at få et højere afkast end benchmark.
Hvad er et indeks?
Et indeks viser udviklingen indenfor en bestemte værdipapirer, som indekset er sammensat af. Det kan eksempelvis være de største danske aktier i C25 indekset eller det globale aktiemarked i MSCI Verden. Et indeks kan også vise udviklingen i en bestemt region eller sektor, fx IT aktier.
Der findes indeks i alverdens afskygninger, både med og uden udbytter reinvesteret, eller i large cap og small cap selskaber. De fleste indeks er formuevægtet, dvs. hvert værdipapirer vægter både med pris og samlet formue, men der findes også prisindeks, som fx det amerikanske Dow Jones, hvor hvert selskab har en vægt i indekset baseret på aktiekursen alene.
Hvorfor er afkastet i en indeksfond lavere end benchmark?
En indeksfond har omkostninger, et indeks/benchmark beregnes uden omkostninger, så derfor er afkastet i en investeringsfond som regel efter benchmark. Det er nogle gange set, at en indeksfond har slået benchmarket, fx som følge af værdipapirudlån eller fordi indekset har nogle antagelser omkring skatteforhold (net return indeks), som ikke helt afspejler fondens skatteforhold.
Hvad er modpartsrisiko?
Modpartsrisiko er de forskellige risici, som en investeringsfond har for, at en modpart i en aftale ikke opfylder de aftalte forpligtigelser, og det kan give tab for investeringsfonden og dermed investorerne.
Modpartsrisiko kan eksempelvis være risiko ved værdipapirudlån (i fysiske replikerede fonde) eller swapaftaler/afledte finansielle instrumenter i syntetisk replikerede fonde.
Hvordan er pengene sikret i en indeksfond?
Det højest mulig tab er det investerede beløb. Værdipapirerne er sikret i et depot, som tilhører fonden og investorerne, uanset om udbyder eller administrator af fonden går konkurs (administrator af depotet kaldes en depositar). Fonden har stadig risiko for diverse tab som kan skyldes udviklingen på værdipapirmarkederne, som følge af markedsrisiko, kreditrisiko, valutarisiko m.v.
Hvad betyder udbyttet for beskatningen?
Danske investeringsfonde skal udlodde en minimumsandel af realiserede kursgevinster og udbytter for at de kan blive realisationsbeskattede for frie midler (investeringer udenfor pensionsordninger). Udbytter betyder, at en andel af indtjeningen i realisationsbeskattede fonde i praksis beskattes årligt. Realisationsbeskatning betyder, at beskatningen sker ved salget af investeringsbeviserne, bortset fra evt. udbytte, som beskattes i udbetalingsåret. For investeringer i aktiesparekontoen, i pensionsordninger og i udenlandske ETF fonde, har udbyttet ikke betydning for beskatningen. Se skatteoverblikket for flere detaljer.
Syntetisk replikering?
Syntetisk replikering betyder, at fonden ikke selv investerer direkte i de værdipapirer, som skal give afkastet, men har indgået fx en swap aftale med en finansiel modpart (som typisk er en bank eller større finansiel koncern) , hvor modparten så til gengæld er forpligtet til at levere afkastet. En indeksfond med syntetisk replikering kan derfor give et meget indeksnært afkast, da modparten har forpligtet sig til at levere det præcist aftalte afkast. Syntetisk replikering kan være et valg hvor særligt illikvide markeder skal følges, hvor et vil være dyrt at købe og sælge værdipapirer via fysisk replikering.
Der er en modpartsrisiko ved syntetisk replikering, som er risikoen for, at modparten ikke kan levere det aftalte afkast. Normalt stiller modparten dog betydelig sikkerhed for forpligtigelsen. Fonde med syntetisk replikering kom først til Europa i 2001, men har ikke været populære efter finanskrisen og antallet af nye fonde har været begrænset. Der er dog de på det seneste begyndt at komme lidt flere syntetisk replikerede fonde på markedet, og særligt syntetisk replikerede fonde med USA aktier har fået stigende popularitet, da disse fonde ikke får tilbageholdt amerikansk udbytteskat. De fleste fonde har fysisk replikering, og det vil sige, at de selv investerer og ejer værdipapirerne selv.
Fysisk replikering?
Fysisk replikering betyder, at indeksfonden investerer direkte i værdipapirer og ejer værdipapirerne selv. Hvis antallet af værdipapirer i et indeks er meget højt, kan fonden vælge ikke at investere i alle værdipapirer for at spare omkostninger. Dette kaldes “sampling” og benyttes ofte, når eksempelvis MSCI World indekset følges. Fonden vil så forsøge at investere i et antal værdipapirer, der så vidt muligt samlet set giver det samme afkast som indekset. Sampling også anvendes når nogle værdipapirer i indekset er illikvide. Nogle fonde har syntetisk replikering, dvs. fonden ikke selv investerer direkte i de værdipapirer, som skal give afkastet til investorerne.
Hvor vigtigt er det historiske afkast ved valg af en indeksfond
Det historiske afkast i indeksfonde er ikke som udgangspunkt ikke vigtigt valg af indeksfonde. Det kan dog være relevant at sammenligne afkastet i forhold til indeksudviklingen. Det skyldes, at det historiske afkast er baseret på udviklingen i indekset, som indeksfonden følger, og ikke porteføljeforvalterens evner til at levere afkast. Ved valg af indeksfonde er det derfor mere vigtigt at fokusere på fondens omkostninger og vælge de sektorer og lande, som man tror det giver det bedste afkast fremadrettet, og som samtidig passer ind i den samlede portefølje og risikoprofil.
Det kan dog være relevant at se på fondens historiske Tracking Error, som viser, hvor tæt fonden har været i stand til at give det samme afkast som indekset. Hvis Tracking Error er høj, er der høj sandsynlighed for, at fonden giver lavere eller højere afkast end indekset. Tracking Error i en indeksfond målt over 3 bør ikke være over 1, men kan være højere in smalle indeks. Store indeksfonde som investerer i de brede markeder har normalt en Tracking Error under ½.