De fleste indeksfonde investerer selv i de værdipapirer i det indeks, som fonden følger. Det kaldes også fysisk replikering. Hvis der ikke investeres i alle værdipapirer, fx fordi det er for dyrt, kaldes det fysisk replikering med “sampling”. Se mere på siden om “fysisk replikering“. Syntetisk replikering betyder, at fonden ikke selv investerer direkte i de værdipapirer, som indekset består af. Se mere på siden om “syntetisk replikering“.
Hvad er Active Share og Tracking Error?
- Hvad er Active Share og Tracking Error?
Active Share (AS) og Tracking Error (TE) måler henholdsvis graden af aktiv forvaltning og hvor meget afkastet svinger i forhold til benchmark. I indeksfonde skal AS og TE helst være så lave som muligt, så er der størst sikkerhed for, at indeksfonden giver samme afkast som indekset, fratrukket omkostninger. Active share beregnes på en bestemt dato, mens Tracking Error beregnes over en periode, typisk 3 eller 5 år.
Active Share viser andelen af værdipapirer i porteføljen, som er lig med med indekset, og har en værdi mellem 0 og 100. AS skal være meget lav i indeksfonde. Hvis Active Share er 50, så afviger halvdelen af porteføljen fra indekset. Hvis Active Share er 95, så er kun 5 pct. af fondens beholdning lig med indeksets sammensætning.
Tracking Error viser, hvor meget porteføljens afkast har afveget fra benchmarkudviklingen, typisk målt over 3-5 år. Jo lavere Tracking Error er, desto tættere har afkastet i fonden fulgt indeksudviklingen. Tracking Error måles som standardafvigelsen på merafkast i forhold til benchmark og vises annualiseret.
For de danske investeringsforeninger kan du se Active Share og Tracking Error på Finans Danmarks hjemmeside.
Hvad bestemmer likviditeten i en ETF-fond?
Likviditeten i en ETF-fond bestemmer spreadet (forskellen mellem bid-ask kurser) og er afgørende for, hvor dyrt det er at købe og sælge en inveseringsforening eller ETF. Spreadet er ikke fast, men bestemmes af udbud og efterspørgsel og kan blive øget ved markedsuro. Likvideten bestemmes bl.a. af
– likviditeten i papirerne i ETF-fondens portefølje, også kaldet den primære likviditet. Jo større likviditet, jo billigere er det for det særligt udpegede market makere at købe og sælge værdipapirer til at udstede eller indløse fondsandele
– mængden af handel med fondens andele på børsen, også kaldet den sekundære likviditet. Jo flere der handler fondsandelene, jo flere bud og udbudskurser, og jo billigere kan andele handles.
– antallet af market makere. Jo flere market makere, jo højere likviditet og mindre spread
– fondens størrelse (typisk, men ikke altid). Et højere antal investorer, der køber og sælger i fonden vil typisk medføre et mindre spread.
Hvad er vigtigt ved valg af indeksfond?
Ved valg af investeringsfond er det primært vigtigt, at fonden passer ind til investors samlede portefølje og risikoprofil. Omkostningerne er også vigtige, da de fragår i afkastet, samt hvordan man som investor beskattes. Derudover om fonden har valutaafdækning til DKK eller en anden valuta, om fonden investerer direkte i værdipapirer (fysisk replikering), og om det er et anerkendt og bredt anvendt indeks, som fonden følger. Endelig har det også stor betydning, at fonden er likvid og ikke risikerer store spreads (højere købs- og salgsomkostninger) ved eksempelvis markedsuro.
Kan de samme fonde blive beskattet forskelligt?
Realisationsbeskattede fonde bliver altid realisationsbeskattet ved private investorers opsparing i frie midler, mens de samme realisationsbeskattede fonde altid vil blive lagerskattet ved investering i pensionsordninger og aktiesparekontoen. Realisationsbeskatningen er således kun gældende ved investering i frie midler. Akkumulerende fonde bliver altid lagerbeskattet, uanset opsparingsform, og uanset om de aktieindkomst- eller lagerbeskattet. Se mere på siden med skat.
Hvilke fonde er bedst til forskellige depottyper?
I et depot for frie midler er der realisationsbeskatning (beskatning ved salg), hvis der investeres i danske fonde med udbyttebetaling (minimumsudlodning). I et frit depot vil der være lagerbeskatning ved investering i danske akkumulerende fonde og udenlandske fonde. Selv hvis ETF´er er udbyttebetalende, er de lagerbeskattet i et frit depot. Så i et frit depot foretrækker mange investorer de danske realisationsbeskattede fonde, til gengæld er der et større produktunivers med billigere ETF´er, hvis man ønsker at blive lagerbeskattet årligt. Det kan ikke siges entydigt, om realisationsbeskatning eller lagerbeskatning er det mest optimale i alle tilfælde, det afhænger af den enkelte investors individuelle skatteforhold, se nærmere på siden om skat.
Ved investering i et pensionsdepot og aktiesparekontoen er der lagerbeskatning, uanset om fondene er udbyttebetalende eller akkumulerende, så en del investorer foretrækker de akkumulerende fonde til disse depoter for at slippe for geninvesteringer af udbytterne. Udbytter i udbyttebetalende fonde kan dog hjælpe med at betale lagerskatten eller anvendes til at rebalancere porteføljen. I aktiesparekontoen kan kun investeres i noterede aktier og aktiefonde.
I virksomhedsskatteordningen kan kun investeres i lagerbeskattede fonde, og både udbyttebetalende og akkumulerende fonde kan indgå i virksomhedsskatterordningen.
Hvordan ses om en indeksfond er en ETF eller ej?
De udenlandske UCITS ETF-fonde har “UCITS ETF” som en del af fondsnavnet, eller også er det tydeliggjort i Central Investorinformation, at det er en ETF. De danske børsnoterede fonde er ikke ETF-fonde, selvom om i MiFID II direktivet er underlagt samme regler for børshandel som ETF´er.
Hvad er en indeksfond
Et investeringsbevis i en i en indeksfond handles på samme måde som en aktie, men samler flere værdipapirer i ét papir. En indeksfond er en portefølje af aktiver (f.eks. aktier og obligationer) der er sammensat således, at porteføljen følger et udvalgt indeks og dermed prøver at give det samme afkast som indekset (minus fondens omkostninger).
Bæredygtige fonde
Investeringsforeninger og ETF´er giver mange muligheder for at investere både grønt, bæredygtigt og etisk til lave omkostninger. EUs dislosure forordning (SFDR) klassificerer investfondene efter hvor ESG-profil og bæredygtige mål, så det er en god rettesnor. Den inddeler fondene i tre grupper, som du kan se nedenfor.
Begreber og terminologi
Der er nogle begreber, som fondene tit bruger, når de betegner som sig bæredygtig eller ansvarlige investeringer. Bemærk i praksis følger mange af fondene flere af nedenstående principper på én gang.
- Ansvarlige investeringer
Næsten alle fonde har politikker for ansvarlige investeringer, som eksempelvis kan være, at de følger FNs principper for ansvarlige investeringer, at de ikke investerer i selskaber, som overtræder OECDs retningslinjer for multinationale selskaber eller FNs Global Compact 10 principper om arbejdstager- og menneskerettigheder, antikorruption og miljø. Der findes en række andre internationale normer og konventioner, som de fleste danske fonde følger, som miljø og våbenkonventioner, som fx ikke at investere i selskaber, som producerer landminer eller klyngevåben. De fleste fon de har også politikker for aktivt ejerskab, dvs. de enten selv eller i samarbejde med andre investorer vil påvirke ledelsen i selskaber, som overtræder en norm om eksempelvis arbejdstagerrettigheder. - SRI (Socially Responsible Investments) og etiske fonde
Nogle danskefonde har særlig fokus og stor vægt på ansvarlighed og bæredygtighed, og de kan som en del af fondsnavnet have “SRI” eller “Etik”. SRI er en forkortelse for “Socially Responsible Investments”. Disse fonde fravælger typisk våben, alkohol, pornografi og tobak.
Bemærk at MSCIs SRI indeks, som en del ETF-fonde følger, har overvægt i fonde med høj ESG-score, det er ikke nødvendigvis tilfældet i alle SRI fonde, hvor nogle blot frasorterer (negativ screening) på basis af internationale normer. - ESG er en forkortelse for Environmental, Social and Governance, dvs. miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold. De fleste fonde inddrager efterhånden ESG i investeringsprocesserne i større eller mindre omfang. Dels fordi mange investorer efterspørger fokus på ESG-faktorer, dels vurderer mange kapitalforvaltere, at det forbedrer afkastet og mindsker risikoen i fondene. ESG implementeres meget forskelligt i investeringerne hos de enkelte fonde. Generelt kan man sige, at jo mere vægt der er på ESG-faktorer i investeringsvalget, jo mere bæredygtig og ansvarlig er fonden i investeringerne.
- Bæredygtige fonde
Fonde, som betegnes som bæredygtige, investerer som regel kun i selskaber, som som bidrager aktivt bidrager til en grøn og bæredygtige verden. Der er heller ikke her en klar og officiel definition, så læs investeringspolitikken nøje. Nogle fonde har bredt fokus på bæredygtighed, andre har mere specifik fokus på klima og C02 udledning. I alle tilfælde lægges der meget høj vægt på ESG-kriterier og negativ screening. Flere af de bæredygtige fonde tildeles mærker, som fx Svane-mærket, som tildeles fonde, som har meget høj vægt på bæredygtige og ansvarlige investeringer samt transparens og rapportering til investorerne. - ESG og indeksfonde
I indeksfonde er det primært sammensætningen af det valgte indeks for fonde, som afgør, hvor bæredygtigt fonden er. De fleste danske indeksfonde har nogle normative screeningkriterier, som frasorterer fx kontroversielle våben som landminer, selvom de indgår i indekset. Men de normative kriterier er forskellige fra land til land, og du skal ikke forvente, at en udenlandsk ETF-fond frasorterer på samme måde som de danske fonde. - Sådan kan du se hvor bæredygtig en fond er
Hvis en fond fravælger bestemte sektorer, eksempelvis fossile brændstoffer, eller har højt vægt af selskaber med høje ESG-værdier (bæredygtighed), så er det som regel beskrevet i Central Investorinformation, som er standardiseret to-siders informationsark for alle fonde. For nemmere at kunne sammenligne fonde har Morningstar udarbejdet en bæredygtighedsrating, som på basis af fondenes til investeringer tildeler de enkelte fonde 1 til 5 glober alt efter, hvor bæredygtige de enkelte fonde er. Ratingen er baseret på den metodik, som Sustainalytics anvender til at vurdere de enkelte selskaber, så det er en “subjektiv vurdering”. Du kan se ratingen for de enkelte fonde på Morningstar.dk og læse om ratingen på dette link.
Morningstar har endvidere lavet et Lav CO₂-mærke, som bl.a. kan ses på fondslisten hos Nordnet. For at få denne mærkning skal fonden have en lav CO₂-risikoværdi og have en begrænset eksponering mod fossile brændstoffer. - EUs disclosure forordning (lysegrønne og mørkegrønne fonde)
EU klassificerer fondene i 3 grupper, nemlig de grå, de lysegrønne og de mørkegrønne. De grå (art. 6) er ikke bæredygtige, men mange af fondene har stadig et minimum af ansvarlighed investeringspolitikken, fx bæredygtighedsrisici i investeringsprocessen og negativ screening af kontroversielle våben. ESG-fondene (art. 8) har fokus også sociale, miljømæssige og ledelsesmæssige forhold i investeringspolitikken, og de betegnes de lysgrønne fonde. Fondene med den største grad af bæredygtighed kaldes bæredygtige fonde (art. 9). Det er fonde, der udover at inkludere bæredygtighedsrisici i investeringsprocessen, også har konkrete bæredygtige investeringer, der arbejder målrettet med udfordringer i forhold til den bæredygtige omstilling.
Bemærk, EU-klassifikationen er ny, så der er stadig usikkerhed om, hvor helt præcist i klassifikationen de enkelte fonde tilhører, men der er pt. mere præcise tekniske standarder i høring, som forventes at træde i kraft primo 2022.
Likviditet
Likviditeten i en indeksfond bestemmer, hvor nemt og billigt fonden kan sælges. Fonde med investereringer på de brede og mest likvide aktiemarkeder er typisk de mest likvide, fordi likviditeten i fondens underliggende portefølje også er afgørende for fondens likviditet.
Likviditeten måles også ved bid-offer spreadet, som er forskellen mellem købs- og salgskursen. Spreadet skyldes, at market makerne og øvrige deltagere i markedet beregner et tillæg eller fradrag til kursen, som de er villige til at handle til, og som er med at til dække market makers risiko. Market makere hjælper med at sikre løbende handel. I de danske børsnoterede investeringsforeninger er det maksimale spread oftest tæt på de maksimale satser for emissionstillæg og indløsningsfradrag, som vises i Central Investorinformation.
Mest afgørende for spreadet er likviditeten i værdipapirerne i fondens portefølje. Det skyldes, at jo mere likvid porteføljen er, jo billigere er det at danne eller indløse beviser i fonden, og jo lavere spread vil der være i markedet (og lavere satser for maksimal emissionstillæg og indløsningsfradrag i de danske fonde). Større handel med fondens investbeviser tenderer også til at give lavere spreads.
De mest afgørende faktorer for likviditeten i indeksfonde og ETF´er er: