EFT-navne indeholder typisk en masse investorinformormation og de fleste navne følger samme struktur, så det er hurtigt at læse informationen og sammenligne fondene.
I dette tilfælde består fondsnavnet af seks dele, nemlig
Fondsudbyderen, som i dette tilfælde er iShares
Investeringsstrategi. Denne del vises nogle gange, og Core betyder her, at fonden anbefales som central blok i porteføljen, modsat “Edge” som anbefales som mindre vægt i porteføljen. Fondsudbyderne kan have forskellige navne, fx “prime”.
Indeksnavnet, som her er MSCI Europa. I nogle tilfælde vises et tal efter indekset, fx EURO STOXX 50. Det betyder, at der indgår 50 selskaber i indekset. I dette tilfælde betyder EURO også, at der kun indgår selskaber fra Eurolande indekset, modsat fx MSCI Europa eller STOXX Europe 600 er, som dækker alle udviklede markeder i Europa. Indeksnavnet kan også indeholder Gross eller Total Return (TR). Det betyder, at alle udbetalte udbytter er forudsat geninvesteret. NR betyder Net Return, og her er den del af de udbetalte udbytter, som går til udbytteskat ikke geninvesteret i indekset. NR indeks har lavere vækst end TR indeks.
Regulering. UCITS ETF’er viser i fondsnavnet, at de følger UCITS-direktivet. En UCITS fond er europæisk og kan købes af alle europæiske investorer, mens amerikanske ETF ikke er UCITS og de kan som udgangspunkt ikke købes af europæiske detailinvestorer (afhængig af platform).
Valuta. Nogle vises enten fondens basisvaluta eller handelsvaluta i navnet. Valutavisningen kan også være forskellig afhængig af platform. Er ETF´en valutaafdækket vises det som “hedged” i navnet og til hvilken valuta, fx “EUR hedged”, som betyder at valutakursrisikoen er afdækket mod EUR.
Udbyttestatus. Acc. er her en forkortelse for ”Accumulating”, som betyder akkumulerende. De udbyttebetalende betegnes Distributing, som vises både som D, Dis og Distr, mens akkumulerende kan vises både som og A, C eller Acc.
Nogle gange vises andelsklassestatus, som kan vises som ”1C”, som betyder, at klassen er akkumulerende. Andelsklasser kan variere med bl.a. omkostninger, handelsvaluta og udbyttestatus.
I nogle tilfælde vises også domicileringsland til slut i navnet, og det kan være DE for Tyskland, IE for Irland og LU for Luxembourg. Domicileringslandet kan være afgørende for, at om der bliver tilbageholdt udbytteskat, og hvor meget ETF´en får tilbagehold i udbytteskat i amerikanske aktier. Domicileringslandet kan dog altid ses i to første bogstaver i ISIN.
Er fonden gearet vises det som “2x” eller “3x”. 2x betyder, at hvis indeks stiger 2 pct., så er afkastet i fonden 4 pct., men omvendt også et tab på 4 pct., hvis indeks falder 2 pct. “-2x” betyder, at fonden er “kort”, og det vil sige, at fonden stiger i kurs, hvis markedet falder.
Der er muligt at aflægge at aflægge forskellige ordretyper ved handel med værdipapirer, investeringsfonde og ETF´er, og de forskellige ordretyper gennemgås nedenfor. Private investorer bør i de fleste tilfælde benytte “limit ordre”.
– Strakshandel. En strakshandel udføres ordren straks, og man kender den præcise pris/kurs på forhånd
– En børshandel En børshandel er handel direkte på børsen. Når man afgiver ordren skal man angive den kurs, man ønsker at handle til, samt hvor længe ordren skal gælde.
– Markedsordre. Her skal handelen umiddelbart på markedet, og banken forsøger at udføre ordren baseret på den aktuelle kurs i markedet. En markedsordre kan muligvis ikke gennemføres fuldt ud. Ulemperne ved markedsordren findes bl.a. i, at du mangler kontrol over prisen, som du ender med at købe eller sælge til.
Prioritet: Når du afgiver en markedsordre, er prioriteringen at handelen sker hurtigt, ikke at sikre en bestemt pris.
– Limit ordre (limiteret markedsordre). Her sætter du en pris, og handelen gennemføres kun, hvis værdipapirerne er tilgængelige til den pris eller bedre. En almindelig limit-ordre som placeres i ordrebogen med pris og antal som eneste vilkår. Limit ordrer beskytter mod at handle til ufordelagtig kurs. Ordren bliver liggende på børsen, indtil hele eller dele af ordren bliver handlet, eller gyldighedsperioden udløber. Ulemperne ligger i, at det ikke er sikkert, at der findes en modpart til din ordre indenfor et givent tidsinterval. Du kan også komme ud for at kun dele af din ordre bliver opfyldt.
Prioritet: Når du afgiver en limit ordre, så er prioriteringen at sikre en bestemt kurs, ikke at en hurtig handel.
– Stop ordre. Her sætter du en pris – stoppris – hvor du automatisk køber eller sælger. Når du markedsprisen når stopprisen, så bliver stopordren automatisk en markedsordre. Prisen du får er den bedst tilgængelige nuværende kurs. Kursen kan have ændret sig umiddelbart efter at stopprisen har trigget markedsordren.
Prioritet: Når du afgiver en stopordre, så er prioriteringen at minimere et tab eller at beskytte en gevinst.
– Stop-limit (stop-loss) ordre. Ligesom en stop-ordre, men udover at sætte en stoppris, sætter du også en limitpris. Når markedskursen når stopprisen, bliver din stopordre automatisk en limitordre til den limitpris, som du har sat. Med en glidende stop limit angiver du ikke en kurs i kroner og øre, som aktiverer ordren. Du angiver i stedet for, hvor mange procents stigning eller fald, som skal aktivere din ordre. Din ordre aktiveres, når den højeste eller laveste kurs er nået efter ordretidspunktet. Vær opmærksom på, at ved meget kraftige kurssvingninger, kan du risikere, at den kurs du har valgt ‘springes over’ eller at der er for mange ordrer i markedet, og at du dermed ikke får handlet.
Prioritet: Når du afgiver en stop-limitordre, så er prioriteringen at minimere et tab eller at beskytte en gevinst uden usikkerheden ved en markedsordre.
Fill-or-kill og Fill-and-kill er to ordretyper med meget stramt tidsvilkår og kan kun afgivelse for hele handelsposter. Ved en Fill-or-kill ordre vil enten hele din ordre blive udført med det samme til den angivne pris eller blive makuleret. Ved en fill-and-kill ordre vil alt, der kan udføres af ordren, blive udført og herefter makuleret.
Iceberg/Åben volume – er store enkeltordrer, hvor en del af ordremængden ikke vises i ordrebogen, med det formål at skjule den faktiske ordremængde. “Åben volume” indikerer den mængde af ordren, der er synlig i ordrebogen for de andre markedsaktører.
Tracking Error (TE) viser, hvor meget afkastet i fonden har afveget fra indeksudviklingen. Nøgletallet fortæller, hvor tæt det historiske afkast i en afkastfond har fulgt i indeksudviklingen. Nøgletallet kan således fortælle, hvor dygtig en indeksfond er til at følge indekset, men anvendes også sammen med nøgletallet Active Share til at vurdere graden af aktiv forvaltning i aktivt forvaltede fonde.
Jo lavere Tracking Error er, desto tættere har afkastet i fonden fulgt indekset. I indeksfonde, som forsøger at følge tættest muligt, er Tracking Error normalt lavere end i en aktivt styret fond. Man kan dog ikke alene anvende Tracking Error til at vurdere fondens risiko relativt til benchmark. Ligeledes kan man ikke sidestille en fond med en lav Tracking Error med lav sandsynlighed for merafkast, da Tracking Error kan blive 0, såfremt en investeringsfond systematisk har givet positivt eller negativt merafkast i forhold til indekset. Dette skyldes, at Tacking Error måler standardafvigelsen på merafkastet i forhold til indekset.
Tracking error afhænger ikke kun af fondens investeringspolitik, men også af markedsvolatiliteten. I de perioder, hvor markedsvolatiliteten er høj, vil Tracking Error typisk være højere.
Active Share (AS) er et nøgletal som viser, hvor stor en andel af porteføljen, som afviger fra indekssammensætningen (benchmark). Indeksfonde har normalt lave AS-værdier, mens de aktivt forvaltede fonde har højere værdier. Active Share kan anvendes til en vurdering af graden af aktiv styring af en investeringsportefølje, men nøgletallet kan ikke stå alene, da det indeholder flere faldgruber.
Hvis Active Share er 50, så afviger halvdelen af porteføljen fra indeksets sammensætning. Hvis Active Share er 95, så er kun 5 pct. af fondens beholdning lig med indekset. Meget aktive fonde har typisk høje Active Share. Indeksfonde, det vil sige passive fonde, som har som målsætning at give et afkast så tæt på benchmarket som muligt, har typisk lave Active Share. En investeringsfond kan være aktivt forvaltet, selvom Active Share er relativt lav. Muligheden for merafkast i forhold til indekset afhænger nemlig ikke kun af, hvor meget fonden afviger fra indekset, men også af, hvor dygtig investeringsfonden er til at udvælge de selskaber, som har overvægt i porteføljen i forhold til indekset.
Active Share læses bedst i sammenhæng med nøgletallet Tracking Error, som viser den historiske afvigelse i afkastet i forhold til indeksudviklingen. Aktivt forvaltede fonde på de brede aktiemarkeder har typisk enten en høj active share og/eller en høj Tracking Error. Aktivt forvaltede fonde, som forsøger at skabe merafkast ved at overvægte enkelte sektorer eller regioner, har typisk en høj Tracking Error, men ikke nødvendigvis en høj Active Share. Fonde, som forsøger at skabe merafkast ved at overvægte udvalgte selskaber, også ofte kaldet “stock-pickers”, har typisk en høj Active Share, men ikke nødvendigvis en høj Tracking Error.
Aktivt forvaltede afdelinger på smalle aktiemarkeder, hvor få selskaber vægter meget i indekset, har typisk lavere Active Share og Tracking Error. Active Share beregnes på en bestemt dato, mens Tracking Error beregnes over en periode.
Valuta har betydning i næsten alle investeringsfonde på flere forskellige måder. Udenlandske værdipapirer handles i udenlandsk valuta, og valutakursudviklingen har betydning for afkastet i danske kroner. Dette giver en valutakursrisiko, som påvirker afkastet. ETF´er handles normalt også i enten USD eller EUR, og det giver vekselomkostninger. Denne side beskriver de forskellige valutaforhold, som er relevante i indeksfonde, nemlig
a) Denomineringsvaluta b) Investeringsfondens basisvaluta c) Handelsvaluta d) Valutaafdækning
a. Denomineringsvaluta Denomineringsvalutaen er valutaen, som fondens værdipapirer i porteføljen er noteret i og er mest afgørende for valutakursrisikoen for investor, i modsætning til handelsvalutaen. Hvis eksempelvis en global aktiefond har 60 pct. af værdipapirerne denomineret i US dollars, og 40 pct. i Euro og andre valutaer, så vil en stigning i dollarkursen bidrage til et positivt afkast for en dansk investor, alene fordi dollaren er blevet værd, uanset om de kursen på de værdipapirerne er steget eller ej. Omvendt med et fald i dollarkursen, som vil betyde et tab for en dansk investor. Hvis hele porteføljen er i dollar-denominerede papirer, og dollaren stiger 3 pct., så er afkastet i fonden 3 pct. for en dansk investor. Hvis dollaren stiger 3 pct., og værdipapirerne falder 3 pct. i dollars (lokalvaluta), så er afkastet for en dansk investor 3 pct. minus 3 pct. = 0 pct. Hvis valutakursen er uændret, og værdipapirerne falder pct. 3 pct. i dollars (lokalvaluta), så er afkastet for en dansk minus 3 pct. Det er muligt at beskytte sig (delvist) mod valutakursændringerne via valutaafdækning, jf. beskrivelse under d).
b. Basisvaluta Basisvaluta er den valuta, som selve fonden er denomineret i og rapporterer de fleste nøgletal i. Et eksempel er en dansk investeringsforening med globale aktier, som er noteret i København og handles i danske kroner. Her handles fonden i basisvalutaen DKK, og indre værdi vises også i DKK, også selvom værdipapirerne i porteføljen er i udenlandsk valuta. Fonden sørger selv for at omregne alle nøgletal og regnskaber m.v. til basisvaluta. De fleste europæiske investeringsorerninger og ETF´er har basisvaluta i USD eller EUR.
c. Handelsvaluta Handelsvaluta er den valuta, som investeringsfonden eller andelsklassens investeringsandele handles i på en bestemt børs. Mange ETF´er handles på flere forskellige børser, og den samme fond kan fx handles i både britiske pund og Euro, hvis fonden er noteret både i England og Tyskland. Handelsvalutaen har ingen nævneværdig betydning for afkastet, men der kan være vekselomkostningerne forbundet at veksle. Såfremt man handler meget med værdipapirer eller modtager mange udbytter i en bestemt handelsvaluta kan det være en fordel med en valutakonto, så der ikke løbende skal veksles frem og tilbage til DKK.
d. Valutaafdækning (hedge) Ønsker du at fjerne valutakursrisikoen på fondens værdipapirer i udenlandsk valuta kan du vælge en valutaafdækket fond. Det er dog vigtigt at være opmærksom, at de fleste valutaafdækkede ETF´er er valutaafdækket til enten Euro eller USD, og så vil der fortsat være en lille valutakursrisiko tilbage fra disse valutaer til DKK. De fleste danske fonde med udenlandske obligationer og enkelte indeksfonde med aktier har valutaafdækning til DKK.
Valutaafdækningen er sjældent 100 pct. effektiv, bl.a. fordi den estimerede formueværdi, som afdækningen dækker, kan afvige fra fondens formueudvikling. Der kan også være en tidsrisiko i valutaafdækningen, da mange fonde benytter månedlige forward valutaterminskontrakter. Nogle fonde benytter daglige kontrakter for at minimere tidsrisikoen, men daglige afdækning er dyrere end månedlig afdækning. Der står ofte i fondsnavnet afdækningen er “monthly hedged” eller “daily hedged”. I alle tilfælde har investeringsfonden omkostninger forbundet med valutaafdækningen, så derfor har disse fonde typisk højere omkostninger med 0,02-0,05 pct. end de fonde, som ikke er valutaafdækkede.
De fleste indeksfonde er børsnoterede, da danske i på OMX Nasdaq i København, mens ETF´erne er noterede på en eller flere børser, fx Xetra i Tyskland eller London Stock Exchange. De fleste børsnoterede fonde kan handles i de fleste netbanker og på mange handelsplatforme.
Hvor fondene handles er ikke afgørende for, hvor fonden er registreret og om der tilbageholdes udbytteskat. De fleste fonde, der handles på fx Xetra i EUR i Tyskland, er registreret i Irland og Luxembourg, hvor der ikke tilbageholdes udbytteskat. Det kan man se ved, at der står IE eller LU som de første bogstaver i ISIN. Den valuta, som fonden handles i, er ikke afgørende for fondens afkast og hvilken valutakursrisiko, der er i fonden. De fleste fonde på Xetra i Tyskland handles i Euro.
Der er et spread i børshandelen, dvs. udbudskursen ligger over indre værdi og bud kursen under indre værdi. Det vil sige investorerne betaler et tillæg og har omkostninger ved at træde ind og ud af fondene. I de danske børsnoterede fonde er det maksimale spread bestemt af emissionstillægget og indløsningsfradraget, som kan ses i Central Investorinformation.
ETF-fonde på europæiske børser handles typisk i Euro eller USD, og der er typisk et vekselgebyr fra DKK, som kan mindskes ved at oprette en valutakonto (hvis man forventer at handle meget). Ved en valutakonto betales kun vekselgebyr én gang. Afkastet påvirkes ikke af, hvilken valuta, du handler i, men der kan være forskelle i spreadet på det enkelte ETF´er på de forskellige børser. Nogle banker har et videre et ekstra gebyr for at oprette et depot til ETF´re.
De fleste handelsplatforme, fx Nordnet og SaxoInvestor har ikke depotgebyr for ETF´er og tilbyder også det største udvalg til handel. Der er også forskel på hvilke børser de enkelte banker og handelsplatforme tilbyder handel på. Er du i tvivl om valg af børs, er det som udgangspunkt en god ide at handle ETF´er på den tyske Xetra børs, som er Europas største ETF-børs. Det er vigtigt at være opmærksom på evt. depotgebyr for udenlandske værdipapirer og ET samt vekselomkostninger, ligesom der også er forskel på kurtage mellem de forskellige handelsplatforme og banker. Handler du på Nordnets månedsopsparing betaler du ikke kurtage, til gengæld er udbuddet af fonde ikke så stort, men de mest populære fonde kan handles på månedsopsparingen.
Aktiesparekontoen giver mulighed for at investere til en attraktiv skattesats på 17 pct., som er lavere end den laveste sats på aktieindkomst på 27 pct. Der kan maksimalt indsættes 166.200 kr. på Aktiesparekontoen i 2025, dog er det muligt løbende at indsætte penge til betalt skat til SKAT, også selvom værdien er er over 106.600 kr.
Hurtige fakta om Aktiesparekontoen
Der kan kun oprettes én aktiesparekonto pr. person
Beløbsgrænsen er 166.200 kr. i 2025 (135.900 i 2024). Er saldoen ved udgangen af året under beløbsgrænsen, vil der igen kunne foretages indskud. Den samlede værdi er værdipapirerne og fondene på aktiesparekontoen kan altså overstige beløbsgrænsen, og det vil være muligt at skifte ud i porteføljen løbende.
Aktiesparekontoen er lagerbeskattet årligt med 17 pct. dvs. der årligt skal betales skat, også af urealiserede (ikke-solgte) investeringer. Det kan gøre det nødvendigt at skyde ekstra penge ind til skatten, eller alternativt sælge værdipapirer for at betale skatten i februar måned.
Der er altid mulighed for at indbetale på kontoen for at betale skatten, også selvom kontoen er over indskudsgrænsen. Dog kan kun indbetales den skat som betalt i Danmark. Hvis der eksempelvis er betalt 15 pct. i udbytteskat i udlandet, skal der betales 17 minus 15 = 2 pct. i dansk udbytteskat, og kun disse 2 pct. kan indbetales på kontoen igen.
Fradrag for tab kan kun udnyttes på Aktiesparekontoen, og ikke i anden aktieindkomst eller personlig indkomst. Det betyder, at sælger du fx efter 3 år, og du har haft negativt afkast det sidste år, men betalt skat af urealiserede gevinster de første to år, er der en risiko for at betale skat af gevinster, som aldrig er realiseret. Det er dog muligt at gemme fradrag til evt. senere gevinster på Aktiesparekontoen.
Husk at hvis du lukker kontoen, så mister du dine evt. ikke udnytte fradrag hvis du tidligere har haft tab på kontoen.
Skattebetalingen skal ske i kalenderåret efter, at skatten udløses.
Aktiesparekontoen er lovgivningsmæssigt tiltænkt den private investor. Den kan derfor ikke benyttes til pensions– eller virksomhedsopsparing.
