FAQ – ofte stillede spørgsmål

• Hvad er er indeksfond?
  Et investeringsbevis i en i en indeksfond handles på samme måde som en aktie, men samler flere værdipapirer i ét papir. En indeksfond er en portefølje af aktiver (f.eks. aktier og obligationer) der er sammensat således, at porteføljen følger et udvalgt indeks og dermed prøver at give det samme afkast som indekset (minus fondens omkostninger).
  
• Hvordan ses om en investeringsfond er en ETF eller ej?
  De udenlandske UCITS ETF-fonde har “UCITS ETF” som en del af fondsnavnet, eller også er det tydeliggjort i Central Investorinformation, at det er en ETF. De danske børsnoterede fonde er ikke ETF-fonde, selvom om i MiFID II direktivet er underlagt samme regler for børshandel som ETF´er.
  
• Hvilke fonde er bedst til forskellige depottyper?
  I et depot for frie midler er der realisationsbeskatning (beskatning ved salg), hvis der investeres i danske fonde med udbyttebetaling (minimumsudlodning). I et frit depot vil der være lagerbeskatning ved investering i danske akkumulerende fonde og udenlandske fonde. Selv hvis udenlandske fonde er udbyttebetalende, er de lagerbeskattet i et frit depot. Så i et frit depot foretrækker mange investorer de danske realisationsbeskattede fonde, til gengæld er der et større produktunivers med billigere ETF´er, hvis man ønskerat blive lagerbeskattet årligt. Det kan ikke siges entydigt, om realisationsbeskatning eller lagerbeskatning er det mest optimale i alle tilfælde, det afhænger af den enkelte investors individuelle skatteforhold.
  
  Ved investering i et pensionsdepot og aktiesparekontoen er der lagerbeskatning, uanset om fondene er udbyttebetalende eller akkumulerende, så en del investorer foretrækker de akkumulerende fonde til disse depoter for at slippe for geninvesteringer af udbytterne. Udbytter i udbyttebetalende fonde kan dog hjælpe med at betale lagerskatten eller anvendes til at rebalancere porteføljen. I aktiesparekontoen kan kun investeres i noterede aktier og aktiefonde.
  
  I virksomhedsskatteordningen kan kun investeres i lagerbeskattede fonde, uanset om de er udbyttebetalende eller ej.
  
  
• Kan de samme fonde blive beskattet forskelligt?
  Realisationsbeskattede fonde bliver altid realisationsbeskattet ved private investorers opsparing i frie midler, mens de samme realisationsbeskattede fonde altid vil blive lagerskattet ved investering i pensionsordninger og aktiesparekontoen. Realisationsbeskatningen er således kun gældende ved investering i frie midler. Akkumulerende fonde bliver altid lagerbeskattet, uanset opsparingsform, og uanset om de aktieindkomst- eller lagerbeskattet. Se mere på siden med skat.
  
  
• Hvad er vigtigt ved valg af indeksfond?
  Omkostningerne er vigtige, da de fragår i afkastet, samt hvordan man som investor beskattes. Derudover om fonden har valutaafdækning til DKK eller en anden valuta, om fonden investerer direkte i værdipapirer (fysisk replikering), og om det er et anerkendt og bredt anvendt indeks, som fonden følger. Samtidig skal fonden være velegnet til at indgå i en portefølje baseret på investors investorprofil. Endelig har det også stor betydning, at fonden er likvid og ikke risikerer store spreads (højere købs- og salgsomkostninger) ved eksempelvis markedsuro. Se tjekliste ved valg af indeksfond.
  
• Hvad bestemmer likviditeten i en ETF-fond?
  Likviditeten i en ETF-fond bestemmer spreadet (forskellen mellem bid-ask bud) og er afgørende for, hvor dyrt det er at købe og sælge en ETF-fond. Spreadet er ikke fast, men bestemmes af udbud og efterspørgsel og kan blive øget ved markedsuro. Likvideten bestemmes bl.a. af
  
  – likviditen i papirerne i ETF-fondens portefølje. Jo større likviditet, jo billigere er det for det særligt udpegede market makere at købe og sælge værdipapirer til at udstede eller indløse fondsandele
  – antallet af market makere. Jo flere market makere, jo højere likviditet og mindre spread
  – fondens størrelse (typisk, men ikke altid). Et højere antal investorer, der køber og sælger i fonden vil typisk medføre et mindre spread.
  
• Active Share og Tracking Error?
  Active Share (AS) og Tracking Error (TE) måler henholdsvis graden af aktiv forvaltning og hvor meget afkastet afviger fra benchmark. I indeksfonde skal AS og TE helst være så lave som muligt, så er der størst sikkerhed for, at indeksfonden giver samme afkast som indekset, fratrukket omkostninger. Active share beregnes på en bestemt dato, mens Tracking Error beregnes over en periode, typisk 3 eller 5 år.
  
  Active Share viser andelen af værdipapirer i porteføljen, som er lig med med indekset, og er mellem 0 og 100. AS skal være meget lav i indeksfonde. Hvis Active Share er 50, så afviger halvdelen af porteføljen fra indekset. Hvis Active Share er 95, så er kun 5 pct. af fondens beholdning lig med indeksets sammensætning.
  
  Tracking Error viser, hvor meget porteføljens afkast har afveget fra benchmarkudviklingen, typisk målt over 3-5 år.  Jo lavere Tracking Error er, desto tættere har afkastet i fonden fulgt indeksudviklingen. Tracking Error måles som standardafvigelsen på merafkast i forhold til benchmark og vises annualiseret.
  
• Replikeringsteknikker i en indeksfond
  De fleste indeksfonde investerer selv i de værdipapirer i det indeks, som fonden følger. Det kaldes også fysisk replikering. Hvis der ikke investeres i alle værdipapirer, fx fordi det er for dyrt, kaldes det fysisk replikering med “sampling”. Se mere på siden om “fysisk replikering”. Syntetisk replikering betyder, at fonden ikke selv investerer direkte i de værdipapirer, som indekset består af. Se mere på siden om “syntetisk replikering”.
  
• Hvor vigtigt er det historiske afkast ved valg af indeksfonde?
  Det historiske afkast i indeksfonde er ikke vigtigt valg af indeksfonde. Det skyldes, at det historiske afkast er baseret på udviklingen i indekset, som indeksfonden følger, og ikke porteføljeforvalterens evner til at levere afkast. Ved valg af indeksfonde er det derfor mere vigtigt at fokusere på fondens omkostninger og vælge de sektorer og lande, som man tror det giver det bedste afkast fremadrettet, og som samtidig passer ind i den samlede portefølje og risikoprofil.
  
  Det kan dog være relevant at se på fondens historiske Tracking Error, som viser, hvor tæt fonden har været i stand til at give det samme afkast som indekset. Hvis Tracking Error er høj, er der høj sandsynlighed for, at fonden giver lavere eller højere afkast end indekset. Tracking Error i en indeksfond målt over 3 bør ikke være over 1, men kan være højere in smalle indeks. Store indeksfonde som investerer i de brede markeder har normalt en Tracking Error under ½.
  
• Fysisk replikering?
  Fysisk replikering betyder, at fonden investerer direkte i værdipapirer og ejer værdipapirerne selv. Hvis antallet af værdipapirer i et indeks er meget højt, kan fonden vælge ikke at investere i alle værdipapirer for at spare omkostninger. Dette kaldes “sampling” og benyttes ofte, når eksempelvis MSCI World indekset følges. Fonden vil så forsøge at investere i et antal værdipapirer, der så vidt muligt samlet set giver det samme afkast som indekset. Sampling også anvendes når nogle værdipapirer i indekset er illikvide. Nogle fonde har syntetisk replikering, dvs. fonden ikke selv investerer direkte i de værdipapirer, som skal give afkastet til investorerne.
  
• Syntetisk replikering?
  Syntetisk replikering betyder, at fonden ikke selv investerer direkte i de værdipapirer, som skal give afkastet, men har indgået fx en swap aftale med en finansiel modpart (som typisk er en bank eller større finansiel koncern) , hvor modparten så til gengæld er forpligtet til at levere afkastet. En indeksfond med syntetisk replikering kan derfor give et meget indeksnært afkast, da modparten har forpligtet sig til at levere det præcist aftalte afkast. Syntetisk replikering kan være et valg hvor særligt illikvide markeder skal følges, hvor et vil være dyrt at købe og sælge værdipapirer via fysisk replikering.
  
  Der er en modpartsrisiko ved syntetisk replikering, som er risikoen for, at modparten ikke kan levere det aftalte afkast. Normalt stiller modparten dog betydelig sikkerhed for forpligtigelsen. Fonde med syntetisk replikering kom først til Europa i 2001, men har ikke været populære efter finanskrisen og antallet af nye fonde har været begrænset. Der er dog de på det seneste begyndt at komme lidt flere syntetisk replikerede fonde på markedet, og særligt syntetisk replikerede fonde med USA aktier har fået stigende popularitet, da disse fonde ikke får tilbageholdt amerikansk udbytteskat. De fleste fonde har fysisk replikering, og det vil sige, at de selv investerer og ejer værdipapirerne selv.
  
• Hvad betyder udbyttet for beskatningen?
  Danske investeringsfonde skal udlodde en minimumsandel af realiserede kursgevinster og udbytter for at de kan blive realisationsbeskattede for frie midler (investeringer udenfor pensionsordninger). Udbytter betyder, at en andel af indtjeningen i realisationsbeskattede fonde i praksis beskattes årligt. Realisationsbeskatning betyder, at beskatningen sker ved salget af investeringsbeviserne, bortset fra evt. udbytte, som beskattes i udbetalingsåret. For investeringer i aktiesparekontoen, i pensionsordninger og i udenlandske ETF fonde, har udbyttet ikke betydning for beskatningen.
  
• Hvordan er pengene sikret i en indeksfond?
  Det højest mulig tab er det investerede beløb. Værdipapirerne er sikret i et depot, som tilhører fonden og investorerne, uanset om udbyder eller administrator af fonden går konkurs. Fonden har stadig risiko for diverse tab som kan skyldes udviklingen på værdipapirmarkederne, som følge af markedsrisiko, kreditrisiko, valutarisiko m.v.
  
• Modpartsrisiko?
  Modpartsrisiko er de forskellige risici, som en investeringsfond har for, at en modpart i en aftale ikke opfylder de aftalte forpligtigelser. Modpartsrisiko kan eksempelvis være risiko ved værdipapirudlån eller swapaftaler/afledte finansielle instrumenter.
  
• Hvorfor er afkastet i en indeksfond lavere end benchmark?
  En indeksfond har omkostninger, et benchmark beregnes uden omkostninger, så derfor halter afkastet i en investeringsfond som regel efter benchmark. Det er nogle gange set, at en indeksfond har slået benchmarket, fx fordi de har haft indtægter fra værdipapirudlån. I de udbyttebetalende indeksfonde vil kursen
  
• Hvad er et indeks?
  Et indeks viser udviklingen indenfor en bestemte værdipapirer, som indekset er sammensat af. Det kan eksempelvis være de største danske aktier i C25 indekset eller det globale aktiemarked i MSCI Verden. Et indeks kan også vise udviklingen i en bestemt region eller sektor, fx IT aktier. Der findes indeks i alverdens afskygninger, både med og uden udbytter reinvesteret, eller i large cap og small cap selskaber. De fleste indeks er formuevægtet, dvs. hvert værdipapirer vægter både med pris og samlet formue, men der findes også prisindeks, som fx det amerikanske Dow Jones, hvor hvert selskab har en vægt i indekset baseret på aktiekursen alene.
  
• Hvad er forskellen mellem aktive og passive (indeks) fonde?
  Den overordnede målsætning for en indeksafdeling er at opnå et afkast, der kommer så tæt på afkastet i det fulgte indeks som muligt, med så lave omkostninger som muligt. Aktivt forvaltede fonde forsøger typisk af slå det indeks, de har som benchmark. Det betyder højere omkostninger til kapitalforvaltning og dermed højere omkostninger til investor. De højere omkostninger betyder, at det gennemsnitlige afkast i alle aktivt forvaltede fonde vil være under gennemsnittet i indeksfondene, men der så også i de aktivt forvaltede fonde mulighed for at få et højere afkast end benchmark
  
• Hvilke fordele og ulemper er ved indeksinvestering?
  En fordel ved ved passive indeksfonde er, at er ikke skal anvendes tid til at analysere enkeltaktier, men og investor kan i højere grad fokusere på aktivallokeringen, dvs. den optimale mængde obligationer og aktier og hvilke sektorer og lande, som der investeres i. Andre fordele er, at en akkumulerende fond automatisk reinvesterer udbytter fra selskaberne, og at der ikke skal tilbagesøges udbytteskat i de fleste fonde En ulempe er, at du skal betale omkostninger til fonden og at du ikke så høj grad kan investere i dine egne yndlingsaktier, som du selv tror mest på.
  
• Hvad er forskelle og ligheder mellem en investeringsforening og en ETF?
  De fleste europæiske ETF-fonde er UCITS ETF, dvs. både ETF´er og investeringsforeninger følger det samme EU-regelsæt for investeringsrammer, spredning af værdipapirer, investorbeskyttelse og likviditetsstyring mv. Den vigtigste forskel er, hvordan investeringsbeviserne handles og hvor ofte indre værdi stilles. De danske børsnoterede fonde benytter dobbeltprismetoden, hvilket vil sige, at der et maksimalt tillæg og fradrag til indre værdi ved køb og salg. De maksimale satser kan ses i Central Investorinformation. De danske fonde kan anmode om børspause, hvis der er stor uro på finansmarkederne. I ETF´er er der ingen børspause ved markedsuro, så investeringsfondene kan altid handles, men spreads (forskel fra indre værdi) kan til gengæld risikere at blive høje, særligt ETF´en er mindre likvid. Normalt er spreds i ETF´er dog meget lave, særligt i de store og mest populære ETF´er. Indre værdi i ETF´er til brug for børshandel stilles oftest kontinuerligt over dagen (også ved brug at indikative NAVs, som også betegnes iNAVs), og hyppigere end i de danske børsnoterede fonde, hvor indre værdi skal oplyses mindst 3 gange dagligt, samt ved større ændringer i indre værd, se også kurs og indre værdi.
  
• Hvorledes beskattes indeksfonde?
  Skatten er afhængig af, om du investerer i danske fonde med udbyttebetaling eller ej, om du investerer i danske fonde eller udenlandske ETF´er, og om det er aktie- eller obligationsfonde, eller i en aktiesparekonto eller pensionsordning. Du kan finde mere information om dette i skatteoversigten.
  
• Hvad er omkostningerne ved investering i indeksfonde?
  De løbende, årlige omkostninger i de danske indeksfonde med aktier er typisk i niveauet 0,3-0,6 pct., nogle enkelte lidt dyrere. Omkostningerne er lavest i udenlandske ETF-fonde, hvor omkostningerne er ned til 0,05 pct. i de største og mest populære indeksfonde. Læs mere om omkostninger i artiklen om omkostninger.
  
• Hvordan bestemmes kursen på en indeksfond?
  Den vigtigste parameter til at fastsætte kursen er indre værdi (NAV). Indre værdi beregnes som værdien af alle fondens investeringer divideret med alle fondsandele. For danske børsnoterede fonde benyttes altid dobbeltprismetoden, hvilket betyder, at der er et tillæg og fradrag til indre værdi ved køb og salg, som kan ses i Central Investorinformation (maksimale satser).
  
• Hvordan bestemmes indre værdi i en indeksfond?
  Der arbejdes med to typer af NAV: én type kaldet verificeret NAV, og én type kaldet intradag NAV. Verificeret NAV baseres på de officielle lukkekurser på de aktier, der ligger i afdelingen. Intradag NAV beregnes præcis som verificeret NAV, altså formue i forhold til antal udstedte beviser. Men de instrumentkurser og valutakurser, der indgår i beregningen er realtidspriser, som hentes fra de forskellige børser. Det betyder, at intradag NAV ændrer sig i løbet af dagen i takt med, at kurserne på porteføljens aktier ændrer sig. Dette foregår kontinuerligt over dagen, og der udsendes nye NAV til Nasdaq København og til market maker i børsens åbningstid mindst 3 gange dagligt. Det betyder, at børskursen på investeringsbeviset afhænger af det aktuelle intradag NAV.
  
  I ETF-fonde beregnes kontinuerligt en iNAV (indikativ NAV) på basis af fondens seneste offentliggjorte portefølje, ofte 3. part. Denne iNAV kan sammenlignes med den indikative NAV for de danske investeringsforeninger, og er altså kun indikativ, men seneste opdaterede indre værdi i forhold til markedet.
  
• Hvor er beskatningen af en fond beskrevet?
  Beskatningen er som regel beskrevet i fondens faktaark eller hjemmeside. Er du i tvivl, så kontakt fondsudbyderen. Se også skatteoversigten. Beskatningen af de enkelte danske indeksfonde kan ses i denne tabel.
  
• Er det bedst at vælge en lagerbeskattet eller realisationsbeskattet fond?
  Valget mellem lagerbeskattede og realisationsbeskattede fonde har størst betydning, når du investerer for frie midler (dvs. ikke pension), da det har betydning for skattebetalingen. Ved investering for frie midler bliver du beskattet ved salg, når du investerer i realisationbeskattede fonde, mens du bliver lagerbeskattet (årlig beskatning), når du investerer i lagerbeskattede fonde. Ved investering i pensionsordninger og aktiesparekontoen er beskatningen ens uanset om du investerer i lagerbeskattede eller realisationsbeskattede fonde, men de realisationsbeskattede fonde har oftest udbytte, som du evt. skal geninvestere. I virksomhedsskatteordningen er det kun tilladt at investere i lagerbeskattede fonde. Se mere under skat.
  
• Skal jeg vælge en fond med udbyttebetaling eller uden udbytte (akkumulerende)
  Dit valg om udbyttebetaling eller vil primært afhænge af, hvorledes du ønsker at blive beskattet, i hvert fald for de danske fonde. Investerer du for pensionsmidler eller på en aktiesparekonto er skatten ens, uanset om fondene betaler udbytte eller ej. Her kan du med fordel vælge en akkumulerende fond, så du slipper for at geninvestere udbytterne. Investerer du for frie midler og ønsker en dansk fond, skal du for en aktiefond vælge en udbyttebetalende for at sikre aktieindkomsbeskatning og realisationsbeskatning (skat ved salg). Investerer du i en dansk obligationsfond skal du vælge en udbyttebetalende for at sikre realisationsbeskatning af kapitalindkomsbeskatningen, ellers lagerbeskattes du årligt af gevinsten. Begreberne her kan du læse nærmere om i skatteoversigten.
  
• Børneopsparing, de vigtigste regler
  Investerer barnet ikke en børneopsparingskonto er det vigtigt at vælge fonde og værdipapirer, som beskattes som kapitalindkomst, for at barnet kan udnytte sit frikort, dvs. investeringsfondene må ikke stå på SKATs liste over aktiebeskatnings godkendte indeksfonde. Børn og unge under 18 år har et årligt personfradrag (frikort) på 33.800 kr. (i 2017), og skal derfor først betale skat, når indkomst, der medregnes under personfradraget, overstiger dette beløb. Personfradraget kan anvendes til afkast fra investeringsbeviser, der er kapitalindkomst. Investeres i stedet i en børneopsparing er alle renter og afkast skattefrie, men indskud er ikke fradragsberettiget. Læs mere på siden om børneopsparing.
  
• Hvor meget udloddes som udbytte?
  Der er forskelle i udbyttebetalingerne i udenlandske ETF´er og de danske realisationsbeskattede fonde. I ETF-fonde er udlodningen de udbytter, som fonden får ind fra selskaberne i porteføljen. I de danske fonde er der ikke nogen direkte sammenhæng mellem det regnskabsmæssige afkast i en afdeling og det udbytte, som afdelingen udlodder, og det skyldes, at det alene er de realiserede skattemæssige gevinster og tab, der skal udloddes, og derfor kan udbytter i de enkelte år afvige væsentligt fra afkast. Den del af årets afkast, der ikke udloddes som udbytte, geninvesteres i fonden, så investorerne får dem i form af kursstigninger. Skattereglerne i Ligningsloven § 16 C betyder, at afdelinger i et år med høje afkast kan give lave eller ingen udbytter, og at afdelinger i et år med negative afkast kan give positive udbytter. Minimumsudlodningen opgøres i hovedtræk på grundlag af de i regnskabsåret: indtjente renter og udbytterealiserede skattemæssige kursgevinster eller -tab på obligationer og valutakonti, realiserede skattemæssige kursgevinster og -tab på kapitalandel, erhvervede, skattemæssige kursgevinster og -tab ved anvendelse af finansielle instrumenter, med fradrag af afholde administrationsomkostninger og eventuelle tab overført fra tidligere år.
  
  I de danske fonde udbetales udbytte aconto allerede i januar eller februar måned.

• Hvad er de forskellige ordretyper?
  Ved strakshandel udføres ordren straks, og man kender den præcise kurs. Man er sikker på, at handlen bliver gennemført. Man er sikker på, at handlen bliver gennemført. Ved strakshandel har bankerne forpligtet sig til at afregne kundens ordre på bedste børskurs. (Er dette ikke selvmodsigende???)
  
  Ved børshandel er handel direkte på børsen. Når man afgiver ordren skal man angive den kurs, man ønsker at handle til, samt hvor længe ordren skal gælde.
  
  Ved en markedsordre forsøger børsmægleren at udføre ordren baseret på den aktuelle kurs i markedet. En markedsordre kan muligvis ikke gennemføres fuldt ud.
  
  Limitordre er en markedsordre, hvor man sætter en minimum- eller maksimumkurs, som man ønsker værdipapirerne købt eller solgt til. Handlen vil blive gennemført, når det er muligt at opnå den angivne kurs eller bedre.
  
• Hvor kan jeg handle indeksfonde?
  De fleste danske indeksfonde børsnoterede og kan således nemt handles på Fondsbørsen i København via netbanker eller hos eksempelvis Nordnet eller Saxo. De fleste ETF´er er børsnoteret på flere børser i EU eller England. Langt de fleste er noterede på den tyske børs, Deutsche Börse, XETRA, hvor de ofte handles i euro. Disse kan også handles hos eksempelvis Nordnet, Saxo, deGiro elle eToro. Fondene har udover en fondskode (ISIN) også et tickernavn, som entydigt identificerer den enkelte fond og hvor fonden er noteret.
  
• Hvilke risici er ved investering i indeksfonde
  Markedsrisiko og valutarisiko er de største risici i aktiefonde, mens kreditrisiko, rente- og valutarisiko er de største risici i obligationsfonde. Det er ikke muligt at tabe med end det investerede beløb.
  
• Hvad er valutakursrisiko?
  Valutarisiko er risikoen for, at afkastet i af investeringerne bliver større eller mindre, når det omregnes til danske kroner (DKK). Hvis USD eksempelvis falder, vil investor få et lavere afkastet når værdien (indre værdi) opgøres i DKK. Valutakursrisikoen mod EUR er meget begrænset, da Nationalbanken holder danske kroner i et snævert bånd overfor EUR. Valutakursrisikoen kan både give større eller mindre afkast til investor, eksempelvis hvis den USD stiger. Valutakursrisikoen kan mindskes ved valutaafdækning.
  
  Valutakursrisikoen i globale aktiefonde kan være ganske høj, da det amerikanske aktiemarked vægter lidt over halvdelen af det globale aktiemarked, og derudover handles en del værdipapirer i Emerging Markets også i USD. Udsving i den japanske yen (JPY) kan også være store, og det japanske aktiemarked vægter ca. 7 pct. af det globale aktiemarked. Valutakursrisikoen i forhold til Euroen er ganske lille, da Nationalbanken sørger for, at kronekursen følger Euro ganske tæt. Se side med valutakursrisiko
  
• Hvad betyder valutaafdækning?
  Valutafdækning kaldes oftest “hedged”, fx “EUR hedged”, som som betyder afdækket mod Euro. Investerer man som dansker i en USD dollar denomineret fond, som er hedget mod EUR, har man stadig risikoen for valutaudsving mod Euroen, men ikke mod dollaren (ikke al valutarisici fjernes i alle fonde). Et eksempel er S&P 500 EUR Hedged som handles i Euro. Da aktierne er i USD, forsøger fonden af afdække valutaudsving så ændringer i valutakursen mellem EUR og USD ikke får indflydelse på kursen på ETF´en. Dette gælder ikke kun fald i USD, men også stigninger. Hvis de amerikanske aktier stiger 10 pct., men valutakursen mellem EUR og dollar er uændret, så vil kursen på ETF stige 10 pct. Men hvis stigningen i aktier samtidig sker med et tilsvarende fald i dollarkursen overfor EUR, vil kursen på ETF være omtrent uændret. Det er vigtigt at notere, at ikke hele valutakursrisikoen fjernes i alle valutaafdækkede fonde og derfor kan påvirke afkastet. Desuden kan udgifter til afdækningen forøge omkostningerne. Valutaafdækningen vil eliminere valutakursændringen, så ændringerne i aktiekursen slår igennem i ETF, men det er dog kun for en given periode, fx 1 måned. Der kan benyttes bl.a swaps og valutaterminskontrakter til afdækningen. Læs mere under valuta.
  
• Hvad betyder omkostningerne for afkastet?
  Omkostninger har rigtigt stor betydning for afkastet, særligt ved længere investeringshorisonter. Særligt i indeksfonde er det vigtigt at holde omkostningerne nede, da det eneste formål er følge indekset. Jo højere omkostningerne, jo sværere bliver det for fonden at følge indekset, da indeks altid opgøres uden omkostninger.
  
• Hvilken børs skal jeg vælge til min handel?
  De danske noterede indeksfonde kan kun handles på Nasdaq børsen i København. Handler kan ske via netbank eller online børsmægler platform. De udenlandske ETF´ere kan oftest handles på flere børser, overvej den børs hvor du kan handle i forhold til en valuta du har nemmest adgang til, fx via en valutakonto. Selve handelsvalutaen påvirker ikke afkastet.
  
• Hvor kan jeg få rådgivning om indeksfonde?
  Mange banker i banker rådgiver ikke om indeksfonde og ETF´ere for private investorer, men de fleste uafhængige rådgivere gør. En liste over godkendte finansielle rådgivere kan ses på Finanstilsynets hjemmeside.
  
• Hvilken betydning har det, at nogle ETF-fonde er noteret på flere børser samtidigt?
  Der kan være mindre valutakursforskelle, som for det mest vil blive udlignet via børskursen på de enkelte børser. Vælg den børs hvor du kan handle i forhold til en valuta du har nemmest adgang til, fx via en valutakonto.