Passsive indeksfonde og ETF´er giver højest afkast – men fleksibilitet i ETF´er koster

0

Investorer i USA har årligt fået 6,1 pct. i investorafkast i i åbne investeringsfonde, mens fondsafkastet i samme periode har givet 7,1 pct. annaualiseret, altså 1 pct. mere. Det svarer også til, at de investorer, som har investeret et samlet beløb (“lump-sum investering”) i begyndelsen af 10-års perioden, har fået 7,1 pct. i afkast

Det viser Morningstar analysen “Mind the Gap 2024”, som for investorer i USA undersøger hvordan investoradfærd påvirker afkastet i forskellige aktivklasser og fondstyper i 10- års-perioden, som slutter 2023. Forskellen på 1,1 pct., som Morningstar kalder “Investor Return Gap”, skyldes bl.a. også, at investorer går ind og ud af markedet.

Afkastet i investeringsfonde vises normalt som “tidsvægtet”, dvs. det er antaget, at investor har investeret i begyndelsen af afkastperioden og i hele perioden, som også kaldes en “køb-og hold”-strategi”. Men i praksis er investorernes adfærd anderledes, og tidspunkt for køb og salg afgør, hvornår investorerne har flest penge investeret i markedet, og det påvirker investorafkastet. Hvis investor går ind i markedet lige før det stiger, så stiger investorafkastet, mens det omvendt falder, hvis investor køber lige før et markedsfald. Investorer går ind og ud af markedet af flere årsager, nogle investorer i takt med at har rådighedsbeløb, andre i et forsøg på at “time markedet

Morningstar har set på både investorafkast og samlet fondsafkast (“køb- og hold”-afkast for forskellige aktivklaser og fondstyper. Investorafkastet kan også ses som det afkast, som den gennemsnitlige investorkrone har opnået i afkast.

I blandede fonde er der ikke stor forskel på investor-afkast og fondsafkastet (“return gap”). Det skyldes bl.a., at de de blandede fonde løbende rebalancerer, og her går ikke mange investorer ind og ud for at “time markedet”. Fondsafkast i de blandede fonde er 6,3 pct. annualiseret, mens det 5,9 pct. i investorafkast. Det er den aktivklasse, hvor det er lykkedes investorerne af opnå mest af fondsafkastet.

Sektorfondene har derimod den største forskel. Her er fondsafkastet 9,0 pct. annualiseret, mens investorerne har fået 7,0 pct. i den tid de har været i fondene, altså en forskel på hele 2,6 pct. Afkastet i sektorfondene er ofte meget volatile, og investeringsstrategierne er ofte snævre, så det kan være svært at “time markedet”. Investorerne i sektorfondene har dog stadig et højt investorafkast højere i den øvre ende, kun overgået af investorer i US aktier, som ligger helt i top med 10,0 pct., mens fondsafkastet er 10,8 pct, dvs.et gap på minus 0,8 pct.

Ser vi på aktiv-passiv fordelingen, så har den gns. dollar investeret i passive givet 7,6 pct., mens den gns. nvestor-dollar investeret i aktive fonde har givet 5,5 pct. Investor-gab er størst for aktive fonde med minus 1,2 pct., mod -0,8 for passive fonde. Ligesom i Europa har der de seneste år i USA været store outflows i de traditionelle investfonde og store inflows i ETF´er (og denne tendens er USA forstærket af visse skattefordele for ETF´er).

Ser vi på fondstyper, så har traditionelle, åbne investfonde givet givet 6,1 pct. annualiseret i investorafkast (1 pct. “return-gap”), mens ETF´er med ofte lavere omkostninger har givet 6,9 pct. annualiseret, med et investor-gap til fondsafkastet på 1,1 pct. Investor-gap var dog generelt lavere for traditionelle investfonde end i ETF´er, når der tages højde for aktivklaser.

Hvis passive indeksfonde opdeles i de traditionelle investfonde og ETF´er, ser det også interessant ud. De passive traditionelle fonde har givet højeste fondsafkast på 8,6 pct., og den gns. passive invesestorkrone har fået 8,3 pct, dvs. et meget lille “return-gap” på 0,2 pct. De passsive ETF´er har givet mindre i fonsafkast, nemlig 8,1 pct. i fondsafkast, og invstors retur-gap er også større, nemlig 1,1 pct, så investorafkastet er 7,0 pct.

Morningstar peget i analysen på, at ETF´er meget fleksible i mulighederne for handel, så investorer kan nemt og billigt gå ind og ud af fondene, og at de fleksible muligheder kan være give tilskyndelse til køb og salg. Passive investorer har dog generelt fået de højeste afkast, både i de traditionelle passive invesfonde og ETF´er, som en følger et indeks.







MSCI fjerner stort antal Kina-selskaber og tilføjer nye fra Indien – og Zealand Pharma

0

Investorstrømmene og karkedsudvikling får MSCI til ultimo august for 3. gang i år at fjerne et stort antal Kina selskaber fra MSCI universet.

MSCI fjerner 60 selskaber fra MSCI China, og samlet er der nu ifølge Financial Times fjernet 186 Kina selskaber fra MSCI indeks i læbet af 2024 ifølge ETF Stream.

Det er bl.a investeringsselskabet First Capital som ryger ud af MSCI sammen med spilfirmaet Kingnet Network, mens der tilføjes 2 nye selskaber, hydro energi udvikleren Huaneng Lancang River Hydropower og elektronikabrikanten Victory Giant.

Ændringerne implementeres 30. august og vil også ifølge Financial Times have effekt på indeksene MSCI All Country World index (som er inklusiv Emerging Markets), og MSCI Emerging Markets indeks.

MSCI tilføjer 7 nye indiske selskaber til deres indeks, bl.a Vodafone India og den elektroniske producent Dixon Technologies.

De samlede ændringer fremgår af en MSCI pressenote, hvor også kan ses, at Zealand Pharma tilføjes MSCI Denmark og verdensindekset 30. august , og Zealand tilføjelsen er en af de 3 største tilføjelser til MSCI World på market cap ifølge MSCI index Review. De 2 øvrige er Calderma Group fra Schweiz og Addtech B fra Sverige.

De tre største tilføjelser i MSCI Emerging Markets er Nu Holdings A fra Brasilien, Huaneng Lancang River Hydropower fra HK/Kina og Adnoc Drilling Company fra De Forenede Arabiske Emirater.

Rebalanceringerne kan medføre ændringerne i en del indeksfonde og ETF´er, som tracker indeks, og øge investeringerne i bl.a. Indien.
I maj og februar blev henholdsvis 13 og 5 Indien selskaber tilføjet.

Ved februar rebalanceringen i MSCI Emerging Markets steg Indiens vægt fra 17,9 til 18,5 pct., mens Kinas faldt til 25,4 pct. fiølge ETF Stream.

En række ETF-udbydere har på det seneste lukket en række ETF´er med Kina-aktier, mens andre har lanceret nye eller skiftet indeks i de eksisterende.



Nye Kina ETF´er – samt Kina ETF´er lukninger

0

Tyske DWS har fravalgt Kina og skiftet indeks i Xtrackers MSCI Emerging Markets (XDEG) på grund af efterspørgsel fra investorer. Indekset “MSCI Emerging Markets Select ESG Screened index” er udskiftet med ” MSCI Emerging Markets ex China index pr. 31. juli. Det skriver ETFstream. Det nye indeks indeholder large- og midcap aktier i 23 emerging markets lande – undtagen Kina – med 673 selskaber ialt.

Som følge af ændringen har ETF´en skfitet navn fra “Xtrackers MSCI Emerging Markets ESG Screened UCITS ETF” til “Xtrackers MSCI Emerging Markets ex China UCITS ETF“, og ldb. omk. er sænket fra 0,18 pct. til 0,16 pct. Det gør ETF´en lidt billigere end den næsten 8 mia. kr. store  iShares MSCI EM ex-China UCITS ETF (EXCS), som koster 0,18 pct.

Amundi MSCI Emerging Ex China UCITS ETF (EMXC) er fortsat den billigste MSCI ex-China ETF med lbd. omkostninger på 0,15 pct.

ETF Stream beretter også, at DWS også netop har lanceret en syntetisk “China mid-cap ETF, (Xtrackers CSI500 Swap UCITS ETF (XCSI) som noteres på Deutsche Boerse 14. aug. med lbd. omk. på 0,35 pct., og som følger iindekset “CSI SmallCap 500“, som indeholder 500 mid- og small cap China listede selskaber, som handles på enten “Shanghai Stock Exchange” eller “Shenzhen Stock Exchange”.

Invesco har også i juni ifølge Financial Times lanceret Inveso ChiNext 50 UCITS ETF (CN50), som er Europas første ETF, som følger “ChiNext 50 Capped index”, som følger de 50 største og likvide selskaber indenfor teknologi og andre innovate industrier noteret på ChiNext markedet på “Shenzhen Stock Exchange”, cappingen medfører bl.a., at ingen selskaber vægter mere end 8 pct. De lbd.omkostninger er 0,49 pct..

ETF-udbyderen Global X har til gengæld meddelt, at de senere på måneden pr. 28. august lukker 3 China ETF´er, nemlig “lobal X China Biotech UCITS ETF (CBIO), Global X China Clean Energy UCITS ETF (CCLN) samt Global X China Cloud Computing UCITS ETF (CCLD).

Også State Street har lukket deres ETF med statslige Kina-obligationer i juni pga. lave investorinteresse

I Danmark er der to investeringsforeninger med Kina-aktier, “Danske Invest Kina, klasse DKK d” og “Lundgreen’s Invest – China, kl n EUR”.





Investeringsforeninger juni 2024: Fortsat stort inflow til obligationer og passive aktiefonde

0

Investeringsforeningerne fik i juni et positivt nettoflow fra husholdningerne på 470 mio. Det var aktiefondene, som trak læsset i juni med et nettoflow på 1,4 mia. kr., mens der var negativ nettoflow i de øvrige hovedkategorier, størst outflow i obligationsfondene med 460 mio. kr.

Obligationsfondene har ellers fået størst inflow i halvåret med knap 1,4 mia. kr. mens der har været negativt nettoflow i de øvrige hovedkategorier. Nettoflow er nettokøb fratrukket udbytter, som har været 12,4 mia. kr., mens nettokøb har været ialt ca. 9,6 mia. kr.

Samlet har der i halvåret været ssmlet negativt outflow på lidt over 2,8 mia. kr., og det er bedre i end de to foregående kalenderår, hvor der har været høje negatve nettoflow i alle hovedkategorier, bortset positivt inflow i blandede fonde i 2022.

Aktieinvestorerne går fortsat mod de passive indeksfonde. Nettoflow i de aktivt forvaltede aktiefonde i juni var knap 220 mio. kr. mens de passive tiltrak noget mere, nemlig knap 1,3 mia. kr.

Det følger den massive trend, hvor investorerne går mod de passive aktiefonde. For hele halvåret har de aktivt forvaltede aktiefonde haft et negativt nettoflow på knap 7 mia. kr., mens de passive aktiefonde har haft positivt nettoflow på 5,4 mia kr.

Note: Tallene er beregnet på basis af data fra Nationalbankens statistikbank. Husholdninger er defineret som lønmodtagere, pensionister mv. samt personligt ejede virksomheder.

På grund af dataforhold er ikke alle nettoflows inkluderet i tallene for aktive og passive fonde, men de indgår i aktietotalen (difference ca. 100 mio. for 2023 og 200 mio. kr. for 2024).


Passive investeringsforeninger med globale aktier slår de aktive på afkast og investorinteresse

0

De passive investeringsforeninger med globale aktier har perioden primo 2022 til ultimo maj 2024 givet 13,2 pct. i afkast til private (lønmodtagere), mens de aktive med globale aktier i samme periode har givet 10,2 pct. Det viser data fra Nationalbanken, som Indeksinvest har bearbejdet.

For alle investorer under et har de passive investfonde faktisk givet endnu mere, nemlig 15,8 pct. Det kan skyldes, at institutionelle investorer har mulighed for at investere i billigere engros-fonde.

Passive investeringer giver ofte sammenlagt for alle investfonde mere i afkast end de aktive, det skyldes primært de lavere omkostninger. Til gengæld har investorer i de aktive fonde mulighed for at få et afkast højere end benchmark, men muligheden for merafkast svinder ind, jo længere tidshorisont.

De private fik højere afkast i de aktive fonde med globale aktier i 2022, nemlig et tab på 13,3 pct. i de passive fonde, som var lidt højere end i de aktive fonde med et tab på 12,8 pct.

I perioden 2023-2024 har husholdningerne fået større afkast i de passive end i de aktive, og de passive har i perioden givet 10,2 pct. til husholdningerne, mens de aktive har givet 13,2.

Samtidig har husholdningerne (lønmodtagere + personligt ejede virksomheder) i perioden strømmet til de passive investeringsforeninger med globale aktier, som i samme periode har haft et positivt nettoflow på 7,6 mia. kr., mens de de aktive fra husholdningerne har haft et negativt nettoflow (udtræk) på 18,2 mia. kr. Nettoflow er nettokøb fratrukket udbytter, hvoraf mange geninvesteres.

Husholdningerne har dog stadig langt den største del af formuen i investeringsforeninger med globale aktier i de aktivt forvaltede fonde, nemlig 154,6 mia. kr., mens de har 38,1 pct. i de passive fonde. Den passive aktieande i globale aktier er 19,6 pct. ultimo maj, en stigning fra 14,4 pct. januar 2022.


Det er en trend overalt i Europa og USA, at investorer i disse år retter nye investeringer mod de passive investonde og ETF´er. Det skyldes bl.a. stigende fokus på omkostninger, og at passive investfonde oftest benyttes i de mange nye løsninger for autokamatiske investeringsforeninger (månedsopsparinger).





Maj Invest lancerer temabaserede ETF´er

0

Maj Invest lancerer nu nye aktivt forvaltede UCITS ETF´er med omkostninger, der er mindre end traditionelle danske aktivt forvaltede investeringsforeninger, nemlig 0,6 pct.

De nye afdelinger er Maj Invest UCITS ETF AI & Semiconductor (DK0062615662 ) og Maj Invest UCITS ETF Defence & Cybersecurity (DK0062615746). De nye UCITS er afdelinger i Maj Invest investeringsforeningen, og handles i DKK, da de noteret på Nasdaq Copenhagen.

Begge fonde er akkumulerende og lagerbeskattes som aktieindkomst for frie midler. Maj Invest UCITS ETF Defence & Cybersecurity er hermed kun den anden ETF, hvor danske investorer har mulighed for investere i forsvarsindustrien på Aktiesparekontoen eller med aktieindkomst.

Maj Invest har noteret den stigende interesse for ETF´er i USA og Europa, og går nu ind konkurrencen med udenlandske udbyder om at tilbyde temabaserede investfonde. De løbende omkostninger på 0,6 pct. er noget mindre end traditionelt aktivt forvaltede investeringsforeninger og kun end smule dyrere end danske passivt forvaltede indeksfonde, som typisk har omkostninger i niveau 0,4-0,5 pct.


Fondene har højere lbd. omkostninger end flere udenlandske temabaserede ETF´er, men har til gengæld mulighed for at investere i danske netbanker uden at skulle betale depotgebyr på typisk 0,3 pct., ligesom investor slipper for veksleomkostninger. Kurtagen er også typisk lavere end for udenlandske værdipapirer og ETF´er. Til gengæld må omkostningerne ved at træde ind og ud af fondene forventes at blive højere end ved udenlandske ETF´er, da Maj fondene har emissionstillæg og indløsningsfradrag ved køb og salg.

Der er med de nye UCITS ETF mulighed for at investere flere temaer i samme ETF. Maj Invest UCITS ETF AI & Semiconductor består porteføljen består af mindst 25 og ofte ca. 40 selskaber, og Selskaberne udvælges efter analyse af deres markedsposition, historiske resultater og potentiale. Porteføljen vil være 25-35 pct. kunstig intelligens, 55-75 pct. semiconductors og 0-10 pct. robotteknologi. De største positioner pr. 25. juni er Teradyne Inc med 4, 8 pct. af porteføljen, efterfulgt af SoftBank Group Corp med hhv. 4, 6 og ASML Holding NV og Taiwan Semiconductor Manufactu, begge med 4,5 pct. Se fonden her.

Maj Invest UCITS ETF Defence & Cybersecurity investerer i aktier fra NATO-lande med en stærk markedsposition inden for forsvarsmateriel og databeskyttelse, dog ikke konventionsstridige våben som klyngebomber og kemiske våben. Forsvar forventes af fylde 70-90 pct. af porteføljen, cybersecurity 10-25 pct. og sikkerhed 0-10 pct. De 6 største positioner pr. 25. juni, alle med 4,8 pct., er Leidos Holdings Inc, Booz Allen Hamilton Holding Co, Lockheed Martin Corp, L3Harris Technologies Inc, Rheinmetall AG General Dynamics Corp. Se fonden her.

Porteføljerne i begge fonde rebalanceres halvårligt, og de er art. 6 i henhold til EUs´SFRD klassifikatition

Forsvars-ETF har været blandt de mest populære investeringer i år, og udvalget er ETF´er indtil videre begrænset, og består VanEck Defense UCITS ETF (DFNS), HANetf Future of Defence UCITS ETF og iShares Global Aerospace & Defence UCITS ETF. Kun DFNS fra Vaneck er sammen med Maj Invest UCITS ETF Defence & Cybersecurity på SKATs positivliste og beskattes som aktieindkomst for frie midler.

SVAR på spørgsmål:

Svar på stillede spørgsmål i Indeksinvest brugergruppen.

1. Er det investeringsforeninger? Ja, de er en del af Investeringsforeningen Maj Invest, og de følger helt samme regler som investeringsforeninger:

2. Er det ETF´er? Ja, men der er forskel på de typiske UCITS ETF, som vi kender fra udlandet. Vigtig forskel er, at du i Maj Invest skal betale emissionstillæg og indløsningsfradrag, mens du i traditionelle ETF´er ikke direkte skal betale dette (sat til 0), hvor alle omkostninger til at træde ind og kører via spreadet (forskel mellem købs- og salgskurs). Dette skyldes, at Maj Invest fondene ikke benytter den typiske ETF-model til at danne og indløse nye fondsbeviser. Porteføljen offentliggøres heller ikke så hyppigt som ETF´er fra udlandet, hvor porteføljen typisk offentligges dagligt, og iNAV (indre værdi) endnu hyppigere.

3. Omkostninger. I Maj Invest UCITS ETF slipper du for vekslegebyr, da de er noteret i København og handles i DKK. Måske er kurtage også lidt lavere da det er danske papirer, og handler du en traditionel netbank slipper du for depotgebyret. Til gengæld skal du sandsynligvis betale lidt mere for at træde ind og ud af Maj Invest UCITS ETF end i mange ETF´er, hvor emississionstillæg og indløsningsfradrag er 0,25, som evt. kan være lavere afhængig af børshandel. De lbd. omkostninger på 0,6 pct. er også højere end i mange ETF´er.

4. De er aktivt forvaltede. De typiske ETF´er fra udlandet er passivt forvaltede, men der er en trend i Europa mod aktiv forvaltning i ETF´er, godt nok fra et lavt niveau. Det betyder også, at afdelingerne skal følge de traditionelle placeringsregler vi kender fra investeringsforeninger, mens ETF´er, der følger et indeks i mange tilfælde kan have meget højere placeringer i enkelte aktier end 10 pct.

5. SKAT. Skatten er ligesom udenlandske ETF´er, da fondene er på SKATs positivliste, og dermed lagerbeskattes med aktieindkomst



Obligationsfonde og passive aktiefonde hitter hos private i 2024

0

Private investorer har også i begyndelsen af 2024 investeret i danske investeringsforeninger med obligationer. det viser data fra Nationalbanken, som Indeksinvest har behandlet. Nettoflow i obligationsfonde har i årets første fire måneder været 2,7 mia. kr., og det er en vending i forhold til årene 2023-24, hvor private havde negativt nettoflow til obligationsfonde på samlet 14,5 mia. kr. Nettoflow er nettokøb fratrukket udbytter.

Private har dog samlet et negativt nettoflow til danske investeringsforeninger i perioden jan-apr. på i alt 2,4 mia. kr. Det skyldes primært negative nettoflows til aktiefonde og blandede fonde på hhv. 3,4 og g 1,3 mia. kr. I hedgeforeningerne er der udtrukket 426 mio. kr.. mens der som nævnt investeres i obligationsfondene.


Samlede nettokøb i investeringsforeningerne fra private i år til og med april har været 10 mia. kr., mens de har fået udbytter på i alt 12,4 mia. kr.

Passive indeksaktiefonde holder dog stadig momentum med høj investorinteresse. Selvom aktiefonde samlet har haft negative nettoflows, har indeks aktiefondene haft positive nettoflows på 3,8 mia. kr.,, mens de aktivt forvaltede aktiefonde har haft outflows på 6,4 mia. kr. i årets første fire måneder. Samlet i perioden 2022-2024 har passive aktiefonde oplevet et positive nettoflows på i alt 5,8 mia. kr. fra private, mens nettoflows i de aktivt forvaltede aktiefonde har været negativt med 30,3 mia. kr.

Den passive aktieandel hos private investorer er nu steget til 22 pct. ultimo april, fra 8,6 pct. i januar 2018.

Private i beregningerne defineret som lønmodtager og pensionister m.v. samt personligt ejede virksomheder.



Invesco og Amundi lancerer nye target-date obligations-ETF´er

0

Både Invesco og Amundi har i maj lanceret nye UCITS obligations-ETF´er med fast udløb (også kaldet “target-date ETF”), som udløber automatisk på forudbestemt dato.

Target date ETF´er kan levere varigheder som enkelte obligationer, men med samme fordele som ETF´er. iSheres viser her forskellene mellem enkelte obligationer, traditionelle obligationsfonde og obligations-ETF´er med fast udløb, som hos iShares kaldes iBonds.

Både Xtrackers og iShares har indenfor det seneste år lanceret tilsvarende ETF´er, som gør investorerne istand til at sammensætte obligationsporteføljer med mere sikkerhed for varigheden i porteføljen.

Amundi´s er først med en UCITS ET til at følge tyske statsobligationer (udløb 2027), men to af dem følger europæiske statsobligationer (udløb 2028):

  • Amundi Fixed Maturity 2027 German Bund Government Bond UCITS ETF (AK8G)
  • Amundi Fixed Maturity 2027 Italy BTP Government Bond UCITS ETF (BT27)
  • Amundi Fixed Maturity 2028 Euro Government Bond Broad UCITS ETF (AK8E)
  • Amundi Fixed Maturity 2028 Euro Government Bond Yield+ UCITS ETF (AK8F)

Alle fire har lbd. omkostninger på 0,09 pct. AK8G is listed er noteret på den tyske Xetra børst, and BT27, BT27 er noteret på Borsa Italiana, mens både AK8E og AK8F er noteret på Xetra.

Invesco har også netop ifølge ETFstrem og ETFexpress i april lanceret fem UCITS ETF´er med fast udløb, som tracker amerikanske virksomhedsobligationer med Investment Grade, som er

  • Invesco BulletShares 2026 USD Corporate Bond UCITS ETF (BS6A)
  • Invesco BulletShares 2027 USD Corporate Bond UCITS ETF (BS7A)
  • Invesco BulletShares 2028 USD Corporate Bond UCITS ETF (BS8A)
  • Invesco BulletShares 2029 USD Corporate Bond UCITS ETF (BS9A)
  • Invesco BulletShares 2030 USD Corporate Bond UCITS ETF (BS0A)

De fem nye invesco BulletShares UCITS ETF´er har alle løbende omkostnignger på 0,10 pct. og er noteret på London Stock Exchange. De tracker Bloomberg obligations indeks og udløber mellem 2026 og 2030.


S&P Europa Persistence Scorecard, ultimo 2023

0

S&P consistency scorecard (SPIVA) måler hvor mange af de aktivt forvaltede investeringsfonde, som har succes over længere tid og forbliver åbne.

Den seneste rapport baseret på ultimo 2023 data viser, at også 2023 var et udfordrende år for aktive forvaltere, og at historiske afkast ikke er nogen rettesnor for fremtidige afkast.

Rapporten fremhæver:

I fem af de seks aktiekategorier og alle fire obligationskategorier, er der ikke en eneste forvalter, som havde afkast i øverste kvartil i afkaststatistikken for 1-års afkast ultimo 2019, som formåede at blive i øverste kvartil i afkaststatistikken de næste fire år. Resultaterne forbedres ved at hæve barren en smule fra øverste kvartal til øverste halvdel: Andelen af fonde, som forbliver i toppen de næste fire kalender, og er højst for obligationskategorierne “Corpoate bond (EUR)” og “High Yield Bond (EUR)” og lavest for kategorierne “US equity” og “UK equity”

Over en 5-årig horisont, var der statistisk næsten umuligt at finde investeringsfonde, som forblev i øverste kvartil afkatmæssigt. Ud af 1.118 aktivt forvaltede fonde, hvis afkast var i øverste kvartal ultimo 2019 var kun 2 pct. stadig i øverste kvartal i afkasttabellen ultimo 2023.

På længere sigt er dårlige afkast en god indikator for fondslukninger. I de 10 investeringskategorier, som er analyseret i scorecard, er en uvægtet gennemsnit på 36 pct. af de aktivt forvaltede fonde med afkast i den nederste kvartil i 5 års perioden ultimo 2018, lukket eller fusioneret i løbet af de næste 5 år, mens det tilsvarende til fonde i øverste kvartal var 18 pct.

Kapitalforvaltning 2024: AI og passive fonde driver vækst og indtjening de kommende år

0

Trods en samlet stigning i kapitalforvaltning på globalt plan til 120 billioner dollars, er indtjeningen i kapitalforvaltningen under pres. Det skyldes bl.a., at investorerne overalt vender sig mod billige fonde, primært ETF´er. Det viser seneste globale kapitalforvaltningsrapport fra Boston Consulting Croup, som i årets 2024-rapport har AI (kunstig intelligens) som tema. Rapporten analyserer, hvorledes AI kan fremme indtjeningen i de forskellige led i kapitalforvaltningen.

Historisk har 90 pct. af væksten i indtjening på kapitalforvaltning siden 2006 været drevet af stigninger i markedskurser – en periode med aktiestigninger på grund af faldende renter. Men et mere normalt renteniveau lukker for nemme indtjeningsgevinster..

Samtidig bliver passive fonde med lave omkostninger mere og mere populære, som i 2023 tiltrak 70 pct. af globalt nettoflow på 920 mia. USD, en kraftig stigning i forhold til perioden 2019-2022, hvor 57 pct. af nettoflow globalt set gik til passive fonde. Samtidig er omkostningerne faldende.

Trods forsøg på innovation i produktudbuddet overlever mange af de nye produkter ikke. Kun 37 pct. af investeringsfondene lanceret i 2013 eksisterede stadig i 2023.

Rapporten har en længere analyse om mulighederne for gevinst i hele kapitalforvaltningens værdikæde, og der er mulighed for signifikante gevinster. Der er mulige AI-gevinster i bl.a. salg og marketing, IT, risiko og compliance, jura og revision og og strategiplanlægningen.

Produkterne som vil fremme formuevæksten frem til 2028, og dermed indtjeningsmuligheder er ifølge rapporten private indeksfonde og ETF´er, samt infrastruktur, private debt, private equity og hedgefonde. For passive fonde og ETF´er er den estimerede vækst i 2023-2028 på 12-15 pct., men kun med lille indjening på omkring 10 basispunkter (net revenue margin) på grund af lave omkostninger. For private equity og private debt spåes en vækst på 12 pct, men med noget højere indjening på ca. 75-140 basispunker i net revenue margin.

Læs hele rapporten her: Global Asset Management Rapport 2024, 22. udgave.