Investorerne i Europa har i årets første kvartal sendt sendt penge afsted mod art. 8 fondene (14 mia. EUR) og vendt den negative udvikling med outflows i 2023. Det er særligt obligationsfonde og passive aktiefonde, som har været populære. Det viser Morningstars europæiske analyse af nettoflow i europæiske fonde for Q1 2024.
Art. 8 fonde efter EU´s SFRD klassifikation fremmer ESG-karakteristika og kan hæve bæredygtige mål for en del af investeringsporteføljen, mens art. 9 skal have bæredygtige mål for hele porteføljen.
Passive art. 8 fonde holdt momentum med positive inflows, mens de aktivt forvaltede art. 8 fonde have nettooutflows på 800 mio. EUR, dog noget mindre end de foregående kvartaler
Passive art. 9 fonde havde 40 pct. stigning i netto inflow (for 3. kvartal i træk) og tiltrak 2 mia. EUR, mens de aktivt forvaltede art. 9 fonde havde netto indløsninger på 5 mia. EUR, som svarer til niveauet i foregående kvartal.
Art. 6 fondene tiltrak 43 mia. EUR og var således mest populære hos investorerne, og det er en markant stigning i inflow i forhold til forrige kvartaler.
Formuen for. art. 8 og 9 fonde steg samlet 4 pct. i Q1 2024 til en rekordstor formue på 5.500 mia. EUR. Markedsandelen samlet steg til næsten 60 pct., og det skyldes bl.a. reklassikationer fra art. 6 til enten art. 8 eller art. 9.
Morningstar registrerede 220 fonde med ændret SFRD status i Q1, heraf blev omtrent 190 ændret fra art. 6 til art. 8.
De fleste art. 8 og art. 9 fremmer har fortsat flest miljømæssige investeringer. Over 1/3 af art. 8 fondene og 77 pct. af art. 9 fondene har mål om miljømæssige investeringer, mens kun henhenholdsvis 26 pct. og 56 pct. af af art. 8 og art. 9 fondene har sociale investeringer som mål.
Amundi Index MSCI Europe SRI PAB var den art. 8 fond, som havde størst inflow i Q1 med 3,4 mio. EUR, mens Amundi MSCI USA SRI Climate Net Zero Ambition PAB ETF havde størst outflow med 1,9 mio. EUR.
DPAM L – Bonds Government Sustainable var den art. 9, som havde størt inflow i Q1 med 1,8 mio. EUR, mens Nordea 1 – Global Climate and Environment Fund havde størst outflow med 928 mio. EUR.
Årets første kvartal havde kun et relativt lille antal nye fonde i Europa. Der blev lanceret 150 art. 6 fonde, 133 art. 8 og 15 art. 9 fonde.
Den største art. 9 fond i Europa er Handelsbanken Global Index Criteria med 9,9 mia. EUR formue, mens den næststørste er Nordea Global Climate and Environment Fund med 8,9 mia. EUR.
Passive fonde trækker fortsat i Europa i bæredygtige investfonde
Store investeringer i europæiske forsvars-ETF´er i år
Investorer i har på det seneste fået stor appetit på investeringer i forsvarsindustrien, og også europæiske pensionskasser har stigende interesse.
Nettoflow til tre UCITS ETF´er med forsvarsaktier alene i denne måned indtil 24. april er på 189 mio. USD, skriver Financial Times på baggrund af data fra ETFbook. I marts i år tiltrak fondene 321 mio USD. iShares fra BlackRock er også i februar kommet på banen med en helt ny UCITS ETF med investeringer i forsvarsindustrien.
De store indskud skyldes, at en del investorer håber på gevinster, efter de bebudede stor stigninger i de europæiske forsvarsbudgetter.
Udbyderne at ETF´er med forsvars ETF´er forventer ifølge Financial Times også, at pensionssektoren vil investere væsentligt mere i forsvarsindustrien fremadrettet. En del institutionelle investorer, herunder pensionskasser, har indtil nu fravalgt en del investereringer i forsvarindustrien på grund af ESG-filtre, men det er ved at ændre sig i øjeblikket.
ETFstream har også netop skrevet om, at ETF´er med investeringer i forsvarsindustrien kan være blandt aktiverne i en portefølje til at sikre mod stigende geopolitiske risici.
De tre europæiske UCITS ETF´er (hvoraf to beskattes med kapitalindkomst i 2024 for frie midler, og en enkelt som aktieindkomst):
VanEck Defense UCITS ETF (DFNS), (0,55 pct. TER/årl. omk.)som ifølge ETFstream er den største med 216 mio USD, og som har eksponering til 28 selskaber indenfor forsvars industrien og cybersecurity samt og forsvars-relevante “service providers”. Fonden screener og udelukker kontroversielle våben. Den beskattes som aktieindkomst for frie midler og er på SKATs positivliste, og den kan fx indgå i en Aktiesparekonto.
HANetf Future of Defence UCITS ETF (0,49 pct. TER/årl. omk.) er ca. halvt så stor (336 mio. USD) har invstering i selskab med produktion og udvikling af militære fly og udstyr samt cybersikkerhed i NATO lande. Den beskattes som kapitalindkomst for frie midler, er ikke på SKAT´s positivliste.
iShares Global Aerospace & Defence UCITS ETF (0,35 pct. TER/årl. omk.) har eksponering til 53 aktier, der investerer i militær luftfart og forsvarsindustri. Den er den nyeste af det tre, og lanceret februar i år, og den er således heller endnu ikke på SKATs positivliste for 2024, og beskattes såles som kapitalindkomst i 2024 og kan heller ikke indgå i en Aktiesparekonto
ETF´er og indeksfonde i stor vækst i Europa
Væksten i passive fonde og ETF har taget stort hop i markedsandel i 2022 og 2023. Det viser nye tal fra Morningstar, som også har beregnet, at den passive andel af investeringerne i Europa nu udgør 26,7 pct. ved udgangen af 2023. Ultimo januar 2024 passerede den passive andel 50 pct. milepælen i USA.
I Europa er det en fordobling på 10 år, fra en passive andel på 12,3 af markedsformuen i investeringsfonde (dog eksklusiv pengemarkedet).
Morningstar viser i analysen at den organiske vækst (målt som netto flows i forhold til den initiale formue) i passive fonde (hvoraf hovedparten er ETF´er), har været højere i passive fonde end aktivt forvaltede fonde hvert eneste år i årene 2014-2023.
Særligt de seneste to år har aktivt forvaltede fonde haft det svært på grund af store outflows. En anden Morningstar analyse viser, at både art. 8 (ESG) og art. 9 (fonde med bæredygtige mål) har outflows de seneste år, dog undtagen de passive art. 9 fonde.
Ifølge Morningstar analysen er den passive vækst sket i alle aktivklasser. Den største andel er i nu i aktiefonde, hvor 37,6 pct. af formuen nu er i passive indeksonde. Den største vækst har været i blandede fonde, hvor den organiske vækst på 10 år er vokset 166,3 pct. – her er dog stadig kun en forsvindende lille del på 0,31 pct. i passive indeksfonde.
Højest passivandel hos aktiefondene har Morningstar kategorien “US Large-Cap Blend Equity”, med en passiv andel på 73,3 pct. Det er ikke overraskende, da det amerikanske aktiemarked er meget likvidt og genemananalyseret, og svært at slå som aktiv forvalter. Herefter lige i hælene “Europe Large-Cap Blend Equity” med 69,3 pct.
Blandt obligationerne ligger “USD Inflation-Linked Bond” i toppen med en passiv andel på 89,6 pct.
Morningstar gør slutteligt i artiklen opmærksom på, at det dog er forkert at konkludere, at man på basis af tallene kan konkludere, at investor altid bør vælge passivt, og at aktiv forvaltning vil bestå, særligt inden nogle aktivklasser. En verden uden aktiv forvaltning vil være kedelig og “farlig”, som de henviser til i artiklen “A World without Active Funds? Boring and Maybe Dangerous“
BlackRock lancerer global rumfart & forsvars iShares ETF
De geopolitiske spændinger, bl.a. krigen i Ukraine og Israel-Hamas konflikten samt spændinger med Kina bl.a., har fået en del NATO lande til forøge deres forsvarsbudgetter, i nogle land endda signifikant og vil overstige alliancens målsætning om at 2 pct. af BNP skal gå til forsvarsudgifter.
Derfor har ETF udbydere i Europa lanceret forsvars sektor ETF´er for at imødekomme stigende investorefterspørgsel efter eksponering til forsvarsindustrien. Det beretter ETFstrategy.
BlackRocks nye iShares Global Aerospace & Defence UCITS ETF er den tredje nye ETF i Europa indenfor denne sektor, og efterfølger VanEck Defense UCITS ETF (DFNS LN), men en TER på 0,55 pct. og juli-lanceringen af HANetf Future of Defence UCITS ETF (NATO LN), med en TER på 0,49 pct.
DFND is følger indekset t S&P Developed BMI Select Aerospace & Defense 35/20 Capped Index som består af aktier fra udviklede mareder med en markedsværdi på mindst 300 mio USDog en gns. daglig handel på mindst 3 mio. USD.
Ved udgangen af januar 2024 indeholdt dette indeks 56 aktier, hvor 2/3 (66,9 pct.) af den totale vægt er US noterede selskaber og størstedelen af den resterende vægt er selskber fra Frankrig og Storbritannien. Det største selskab i indekset er RTX Corporation med en vægt på 12,4 pct. mens andre større selskaber er Boeing, Airbus, Lockheed Martin, and Safran SA
Passive fonde og ETF´er sikrer fortsat nettoflow til bæredygtige fonde i Europa
Det europæiske investeringsmarked var i 2023 generelt påvirket af et ryk mod passive indeksfonde og ETF´er for både investeringsforeninger og ETF´er, og det påvirkede også bæredygtige investeringer.
Det viser seneste Morningstar analyse om de europæiske art. 8 (ESG) og art. 9 (fonde med bæredygtige mål, “SFDR Article 8 and Article 9 Funds: Q4 2023 in Review“
I Q4 2023 havde de europæiske art. 8 ESG-fonde største outflow målt indtil nu, mens art. 9 fondene oplevede det første kvartal nogensinde med outflow. Investorerne trak 26,7 mia. EUR ud fra art. 8 ESG-fonde, mens udtrækket fra art. 9 var 4,7 mia. EUR.
Art. 8 ESG fonde, som ikke har nogen delvis målsætning om bæredygtige investeringer var hårdest ramt.
Art. 6 fonde, som ikke inddrager ESG eller har bæredygtige mål, tiltrak 15,7 mia. EUR.
I hele 2023, art. 8 havde netto outflows på 27 mia. EUR, mens art. 9 fonde havde nettoinflow på 4,3 mia. EUR, og art. 6 fondene 93 mia. EUR i netto inflow.
Outflow fra samlet set i de aktivt forvaltede fonde, både i sidste kvartal og hele 2023, mens de passive fonde har holdt positivt momentum i inflow. De aktivt forvaltede art. 8 fonde har kun haft et enkelt kvartal med positive nettoflow de seneste 2 år, nemlig Q1 2023, mens de aktivt forvaltede art 9 fonde har haft positive kvartalsise nettoflows til og med Q2 2023. De aktivt forvaltede fik dog et større netto outflow i slutningen af året, mens de passive fonde og ETF´er fastholdt positive nettoflows (se figur).
Morningstar forklarer den vigende investorinteresse for art. 8 og art. 9 fonde med økonomisk usikkerhed, stigende renter og inflation og frygt for recession sammen med andre større hændelser i verdensøkonomien. Dette har også fået investorerne til at flokkes om statsobligationer, som i mindre grad har ESG integreret. Endvidere har de svage afkast i ESG-strategier og energiselskaber med ny energi i 2022 fået investorerne til at være mere tilbageholdende med bæredygtige investeringer. En del af de disse selskaber er dog også overvægt i teknologi, som dog fik store stigninger i 2023. Men samlet betød bl.a. stigende renter, højere materiale omkostninger og forsyningskæde problemer, at de bæredygtig energi fortsat havde det svært også i 2023.
Samlet set steg formuen i art. 8 og art. 9 fondene med 1,7 pct. i Q4 til 5.200 mia. EUR, som er ny rekord. Tilsvarende fald formuen i art. 6 fondene. Den samlede europæiske markedsandel i art. 8 og art. 9 fonde er nu knap 60 pct. (med 55,5 pct. til art. 8 og 3,5 pct. til art. 9). Stigningen i art. 8 og art. 9 formuen skyldes ifølge Morningstar dels kursstigninger, men også et fortsatte re-klassificeringer fra art. 6 til art. 8 og 9. 218 fonde opgraderede fra art. 6 til art. 8, mens kun fire fonde nedgraderede fra art. 9 til art. 8.
Sparinvest Bæredygtige Aktier KL er med nettoflow på 160 mio. EUR nr. 7 på listen blandt art. 9 fonde med højeste inflow i Q4. Nr. 1 er Handelsbanken Global Index Criteria (783 mio. EUR). Nordea er nr. 1 på listen med art. 9 fonde højest outflow med Nordea 1 – Global Climate and Environmental Fund, som blødte 578 mio. EUR. Denne fond er dog stadig den største art. 9 fond med en formue på 9,1 mia. EUR. Nordea 8. størst i Europa med samlede bæredygtige investeringer på 57,2 mia. USD.
Passive aktiefonde populære hos private med nettoflow på over 2 mia. kr. i 2023
Også i 2023 har de passivt forvaltede aktieindeks fonde været foretrukne hos de private investorer, som investerer i danske aktiefonde. De passive aktiefonde har haft et nettoflow i 2023 (til og med november) på 2,1 mia. kr., mens de aktivt forvaltede aktiefonde har haft et negativt nettoflow på 7,5 mia. kr. Det viser tal fra Nationalbankens statistikker for november.
Nettoflow er nettokøb fratrukket udbytter til investorerne. Selvom investorerne køber flere investeringsbeviser, end de sælger, kan nettoflow være negativt, hvis investorerne køber færre investeringsbeviser end de får udbetalt i udbytter, eksempelvis hvis de vælger andre typer investeringer, kontant opsparing eller forbrug. I perioden jan-nov fik husholdningerne udbetalt udbytter på hele 9,2 mia kr. i de aktive aktiefonde, mens de tilsvarende kun købte for 1,7 mia. kr. i de samme fonde. I de passive aktiefonde købte investorerne for 4,0 mia. kr. og fik udbetalt udbytter på 2,1 mia. kr.
Nettoflow har været negativt i de aktive aktiefonde i fem af de seneste seks år, bortset fra 2021, hvor de aktive aktiefonde havde et positivt nettoflow fra private investorer på lidt over 2,7 mia. kr. Nettoflow i de passive aktiefonde har positive i fem år siden 2018, bortset fra 2022, hvor der var et mindre outflow på 8 mio. I samme kalenderår var outflow i de aktive aktiefonde på over 16 mia. kr.
Den stigende investorinteresse for passive aktiefonde skyldes flere forhold, bl.a. et stigende antal gør-det-selv investorer, som ofte investerer i indeksfonde og ETF´er via netbanker og investeringsplatforme.
Den passive aktieandel hos de private er nu 20 pct., en stigning på 11 pct.-point siden primo 2018. De private har nu 45 mia. kr. placeret i passive aktiefonde, og 172 mia. kr. i de aktive aktiefonde.
Tallene er beregnet for husholdninger, dvs. lønmodtagere og pensionister mv. samt personligt ejede virksomheder.
Den passive aktieandel i Danmark er fortsat lidt lavere i gns. i Europa, samt noget lavere end i USA, hvor den for nogle år siden passerede 50 pct.
Forhøjelse af indskud på Aktiesparekontoen 2024
Folketinget har i forbindelse med Finanslovsaftalen vedtaget LOV nr 1563 af 12/12/2023, som bl.a. har en gradvis forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen i 2024-2026. Dette er sket via en ændring af aktiesparekontoloven.
Det hæver loftet for indskud på aktiesparekontoen er 135.900 kr. pr. 1. januar 2024 (106.600 i 2023). Det hæver loftet for indskud på aktiesparekontoen (ASK) til 135.900 kr. pr. 1. januar 2024 (106.600 i 2023), så det er et markant løft. Denne grænse var ellers først udmeldt at gælde for 2026. Forhøjelsen skyldes, lovforslaget og lovbehandlingen nu er omsat i den endelige lov med 2024-tal (da finansloven blev indgået var den oprindeligt udmeldte indbetalingsgrænse på kr. 135.000 kr. i 2026 angivet i 2023-tal).
Når du skal vurdere, om du i 2024 kan indskyde mere på din aktiesparekonto uden at overstige indskudsloftet, skal du tage udgangspunkt i kursværdien den 31. december 2023. Hvis kursværdien den 31. december 2023 er mindre end 135.900 kr., kan du i 2024 indskyde forskellen mellem 135.900 kr. og kursværdien den 31. december 2023.
På flere handelsplatforme og i banker kan du automatisk se, hvor meget du kan indskyde i 2024.
Der kan dog altid ske indskud til betaling af skatten. Dette indskud skal foretages i det kalenderår, hvor skatten forfalder til betaling.
Kommer du til at indskyde for meget på din aktiesparekonto, skal du udlodde det overskydende beløb igen, så snart du opdager fejlen. Der vil blive pålagt en afgift på 3 % hvert år af det overskydende beløb.
Pengeinstituttet beregner og indbetaler afgiften automatisk via din aktiesparekonto.
Det kan være problematisk/umuligt at flytte en Aktiesparekonto fra en bank til en anden. Hvis du ikke kan flytte din Aktiesparekonto, skal du lukke den nuværende konto, inden du kan oprette en ny, og du mister dine evt. optjente fradrag for tab til modregning i senere kursstigninger på den nye Aktiesparekonto.
Global X lancerer ultrakort ETF på amerikanske statsobligationer
Global X Funds 1-3 Month T-Bill UCITS ETF (CLIP) er noteret på London Stock Exchange i GBP og Deutsche Boerse i EUR med lbd. omk. (TER) på 0,07 pct. Den primære ISIN er IE000GSIFIB0, og det vil sige, at fonden er registreret i Irland. Læs mere om UCITS ETF´en her hos Global X.
Den er fysisk replikeret med fuld replikation. CLIP følger ifølge ETF Stream indekset “Solactive 1-3 Month US T-Bill”, som har eksponering til ultrakorte US statsobligationer, og som kan være et alternativ til kontantplaceringer.
WisdomTree lancerer Megatrend ETF mere flere temaer
WisdomTree har netop lanceret en ETF, som giver eksponering til 14 temaer i en enkelt ETF Det skriver bl.a ETFexpress og ETF Stream.
Den nye ETF har navnet WisdomTree Megatrends UCITS ETF med ticker WMGT (ISIN: IE0000902GT6) og tracker indekset “WisdomTree Global Megatrends Equity Index” og har løbende omkostninger på 0,50. Den er noteret på den tyske ETF børs “Börse Xetra” samt London Stock Exchange fra 11. december. WMGT kan bl.a. handles på Nordnet her
Det sammensatte indeks fælger udviklingen i globale selskaber indenfor 14 megatrends, bl.a. indenfor social, teknologiske, eller geopolitiske skift, som følger WisdomTree tematiske klassifikation og som opfylder en række ESG-kriterier.
Se beskrivelse af fonden her.
Temaerne er
- Kunstig intelligens and big data
- Blockchain
- Cloud computing
- Digital infrastruktur
- HealthTech
- Computer chips
- Bæredygtig energi og produktion
- Bæredygtige energilagring
- Bæredygtige fødevarer
- Bæredygtig ressource optimering
- Aldrende befolkning
- Større købekraft i emerging markets
- Større middelklasse
Den nye WisdomTree ETF er nr. 11 i rækken af i tema-ETF´er fra WisomTree og følger efter lanceringen af af Wisdom Tree Renewable Energy UCITS ETF (WRNW) i juni.
WisdomTree lancerede også WisdomTree US Efficient Core UCITS ETF (NTSX) sidste måned.
Fonen er for frie midler beskattet som kapitalindkomst i 2023. Skattestatus for 2024 er endnu uafklaret og afhænger af SKAT´positivliste for 2024.