Rize Emerging Market Internet and Ecommerce UCITS ETF (EMRJ) investerer i selskaber, som forventes at få vækst som følge af stigende anvenelse af internet og e-handels platforme af forbrugere i emerging markets. Fonden (EMRJ) følger Foxberry Emerging Market Internet & Ecommerce Index. Fonden er en art. 8 (ESG-fond), har ISIN IE000HJV1VH3 og blev lanceret 30. marts. Den er registreret i Irland og for frie midler beskattes den i 2022 som kapitalindkomst, da den endnu ikke er på SKATs positivliste. Rize ETF har 6 andre fonde på positivlisten, så det kan forventes, at fonden kommer på SKATs positivliste for 2023, og dermed bliver beskattet som aktieindkomst næste år, og dermed også kan indgå i en Aktiesparekonto. Der er 57 aktier i indekset og top 10 er
MERCADOLIBRE INC COM
US58733R1023
6.22
USD
INTERNATIONAL GAMES SYSTEM CO TWD10
TW0003293007
5.79
TWD
MAKEMYTRIP LTD USD0.0005
MU0295S00016
5.1
USD
JUMIA TECHNOLOGIES AG SPONSORED ADR
US48138M1053
4.53
USD
GRUPO TELEVISA S A B SPONSORED ADR REPSTG ORD
US40049J2069
4.3
USD
MULTICHOICE GROUP LTD NPV
ZAE000265971
4.07
ZAR
PCHOME ONLINE
TW0008044009
4.03
TWD
NASPERS N ZAR0.02
ZAE000015889
4.03
ZAR
PROSUS N.V. EUR0.05
NL0013654783
3.81
EUR
NETMARBLE CORPORATION
KR7251270005
2.98
KRW
The Rize Pet Care UCITS ETF (PETZ) investerer i selskaber, som forventes at få værditilvækst som følge af den stigende den stigende vækst i kæledyr samt bedre og mere dyrere foder samt en voksende efterspørgsel efter dyrebehandling og veterinære produkter. Fonden følger Foxberry Pet Care I indekset og de løbende omkostninger er 0,45 pct. Der er 30 aktier i indekset, og top to er
I indeksinvest.dk fondslisten kan du finde relevante fonde på udfra bl.a.skatte- og udbyttestatus, registeringsland, depottype, omkostninger og mange andre data.
Investeringsforeningerne har i januar og februar udbetalt udbytter på 47 mia. kr., det største beløb nogensinde. Men samtidig tøver investorerne med at investere udbytterne igen – kun 27 mia. kr. er gået retur til investeringsfondene – det giver et negativt nettoflow til investeringsfondene på 20 mia. kr. i årets to første måneder – det er også rekordlavt. Det viser markedsstatistikken for februar fra Finans Danmark.
Nettoflow er nettoinvesteringer fratrukket udbetalte udbytter. Det næsthøjeste udbyttebeløb i detailfondene var i 2018 med 35 mia.kr.
Det store outflow i fondene kan skyldes, at investorerne er forsigtige i lyset af den makroøkonomiske og finansielle situation. De fleste investeringsforeninger har ellers de senere år oprettet løsninger, så udbytterne automatisk kan geinvesteres ved tilvalg, men investorerne har indtil videre kun investeret samlet 27 mia. kr. i årets første måneder. En del af udbytterne vil sandsynligvis blive investeret senere på ået– og det normalt, at nettoflow er i minus i udbyttesæsonen. En undtagelse var i 2020, hvor der blev investeret 41 mia. kr. i de første 2 måneder, noget mere end de f26 mia. kr. investorerne fik i udbytter.
De største udbytter faldt i fonde med udenlandske aktier med 33 mia. kr., mens der var 4,2 mia. kr. i danske aktiefonde. Udbytterne var kun ganske små i udenlandske obligationer md 1,5 mia. kr. og 0,6 mia. kr. i danse obligationer. Blandede fonde havde udbytter på 7,3 mia. kr.
Investorerne I Nordea Invest fik de højeste udbytter på 12,2 mia. kr., mens Bankinvest og Sparinvest har udbetalt henholdsvis 4,5 og 3,8 mia. kr.
Udbytterne består primært af foreningernes modtagne udbytter og realiserede kursgevinster i 2021 fratrukket omkostninger, og i realisationsbeskattede investfonde skal udbetale minimumsudlodning. Der er ikke noget skattemæssigt krav om at udbetale udbytte i lagerbeskattede fonde. De største udbytter udbetales i årets første måneder, og godkendes endeligt på generalforsamlingerne, mens der kun ubbetales mindre udbytter resten af året.
Kun 8 foreninger har haft positivt nettoflow i i jan-og feb, med SEBinvest i spidsen på 254 mio. kr. De højeste negative nettoflow er i Danske Invest (minus 5,1 mia.), efterfulgt af Nordea Invest med 3,0 og Nykredit Invest med 2,5 mia. kr. Nettofow fordelt på kategorier er negativt med 8,7 mia. kr. i udenlandske obligationer, og minus 7,3 mia. i udenlandske aktier. Minus 1,7 mia. i danske aktier, minus 1,1 i blandede fonde, mens der kun var negativt nettoflow til danske obligationsfonde på 724 mio. kr.
Samlet set har danske investorer nu 22 pct. af de samlede afktieinvesteringer i investeringsforeningerne i passive fonde. Der er dog forskel på, hvor meget der er investere i passive indeksfonde i de enkelte kategorier.
I kategorien med Nordamerikanske aktier er 50 pct. af formuen i indeksfonde. Det amerikanske aktiemarked verdens mest likvide og gennemanalyserede, og det er utroligt svært at levere et merafkast på, særlig i fonde med formidlingsprovision. De fleste investeringsforeninger har nu også efterhånden opgivet at gøre et forsøg, efter i årevis at have haltet efter indekset. Danske Invest har i 2020 0mlagt strategi i deres USA fonde til passive fonde efter skuffende afkast. Kun fire investeringsforeninger her nu aktivt forvaltede USA fonde, og det er Bankinvest, Nordea Invest, Handelsinvest og Sydinvest. Kun Handelsinvest har med et mulehår slået indekset på 3 års sigt ultimo december, men ikke på 5 års sigt. Sydinvest USA Ligevægt & Value har også haft det svært i lfere år, i takt med at vækst- og IT-atkierne har steget meget, men valustraegien har givet merafkast i forhold til indeks i 2021.
I kategorien danske aktier er 10 pct. investeret passivt (dog 26 pct. andel for lønmodtagere). Også på det hjemlige aktiemarked er det svært at slå det koncentrede indeks, men flere investeringsforeninger har dog gjort det på 3 års sigt, bl.a. Nordea Invest, Bankinvest og Maj Invest. Flere investeringsforeninger har dog droppet aktivt forvaltede fonde med danske aktier, også selvom det danske aktiemarked har været blandt verdends allerbedste de senere år. Bl.a. Formuepleje og Jyske Invest har slet ingen fonde med danske aktier længere, og Sydinvest har lukket deres ved fusion i efteråret 2021, men tilbyder stadig investorerne adgnang til det danske aktier via en indeksfond. fire investeringsforeninger tilbyder indeksfonde med danske aktier, og det er Danske Invest, sparinvex, Lån & Spar Invest og Sydinvest.
Den næsthøjeste passive andel på 46 pct. er i Europæiske aktier, og her er der kun muligt at investere passivt via Danske Invet og Sparindex.
I den helt store kategori med globale aktier er 21 pct. investeret passivt, og her er der mulighed for at vælge indeksfonde fra hele 9 investeringsforoeninger.
Den passsive aktieandel for kategorieerne beregnet for alle danske investorer, den passive andel for lønmodtagere alene er 17 pct.
Data er fra Nationalbanbens statistik for investeringsforeninger for november 2021.
Fondsliste på Indeksinvest indeholder en samlet oversigt over danske passive investeringsforeninger og ETF´er incl. skattestatus, samt de passive fonde fra storebrand og Nordnet.
📝Nykredit Invest er skiftet til passiv forvaltning i Emerging Markets obligationer pr. 10. dec. og har valgt Sparinvest som ny forvalter, samt sænket omkostningerne i de to nye indeksfonde.
📝Danske Invest har skiftet kategorisering for bæredygtighed til art. 8 lysegrønne for en række indeksfonde, derudover er 6 Danske Invest indeksfonde art. 9 mørkegrønne.
📝Nordnet indeksfond Danmark er skiftet til lagerbeskatning aktieindkomst fra 2022.
📝Storebrand er skiftet til realisationsbeskatning aktieindkomst for en række fonde, herunder 2 indeksfonde, og de kan herefter ikke længere anvendes i en virksomhedsskatteordning (VSO)
📝 Bankinvest Danske Aktier Indeks Bæredygtig Akk. er nu med aktieindkomstbeskatning i 2022
DERUDOVER er 134 ny UCITS ETF´er tilføjet positivlisten i 2022, herunder er en række nye spændende tema fonde med, således at de skifter til Aktieindkomstbeskatning for frie midler i 2022.
📝- og det betyder, at disse 134 ETF´er ikke længere kan anvendes til børnenes depoter, hvis ønsket er at anvende barnets frikort til kapitalindkomstbeskatning til børneopsparingen. 📝 De nye fonde på positivlisten er tilføjet af iShares, Xtrackers, VanEck, WisdomTree, RizeETF, Legal & General og Lyxor, og kan ses på Indeksinvest fondslisten.
Mange nye ETF´er er tilføjet SKATs positivliste for aktiebeskattede fonde for 2022, og det betyder flere muligheder for danskernes aktieinvesteringer næste år. De fleste ETF´er er billigere end de danske investeringsfonde, og de er derfor blevet populære til Aktiesparekontoen, hvor danske fonde og ETF´er beskattes ens.
ETF-udbyderne VanEck, RizeETF, Legal & General og WisdomTree er helt nye på listen med i alt 39 aktie-ETFér. Derudover har iShares og tyske Xtrackers tilføjet sammenlagt 87 nye fonde. I alt er der nu 514 aktie-ETF med aktieindkomst, som kan indgå på Aktiesparekontoen, men også bl.a. anvendes til frie midler og pension.
Listen viser ETF´er samt akkumulerende investeringsforeninger og fonde, som i 2022 beskattes som aktieindkomst for frie midler, og den opdateres årligt.
Listen er vokset i forhold til sidste år og indeholder nu samlet 3.664 fonde og klasser, heraf er ETF451´er. Der er derudover 93 danske akkumulerende aktiefonde og klasser på listen.
iShares fra Blackrock har med 234 ETF´er på listen, efterfulgt af Xtrackers med 92 ETF´er. Franske Amundi tilføjede 28 fond sidste år. En stor del af fondene fra Amundi tracker ESG- og klimaindeks.
RizeETF har tilføjet 6 tematiske ETF,er, som bl.a. også kan vælges på Nordnets månedsopsparing. Der er nu muligt også at investere i cannabis, bæredygtige fødevarer, e-learning, ligesom Rize Environmental Impact 100 UCITS ETF også er med.
WisdomTtree har 16 fonde på listen, både fonde på brede aktieindeks, men også tematiske fonde med investeringer i fx kunstig intelligens og “cloud computing”.
Vaneck har 8 fonde registreret i Holland på listen, hvoraf flere investerer i “equal weight” indeks, som kan være en mulighed for de investorer, som ønsker mindre vægt til de største aktier i indekset.
Legal & Legal & General har 9 fonde med, heraf flere spændende bæredygtige muligheder, bl.a. “hydrogen economy”, “clean energy”, “clean water” og “cyber security”.
iShares fylder dog mest på listen og er danskernes foretrukne valg, en opgørelse i FinansInvest oktober 2020 viser på basis af Nationalbanken data, at 8 ud af de 10 mest populære ETF´er hos private danskere er fra iShares, som også har en europæisk markedsandel på over 40 pct.
Den samlede liste kan ses på SKATs hjemmeside eller i fondslisten på indeksinvest.dk, som også viser alle danske indeksfonde og nogle af de kapitalindkomstbeskattede ETF. Langt de fleste af fondene på positivlisten er registreret i enten Irland eller Luxembourg, som ikke tilbageholder udbytteskat for udenlandske investorer, så der skal ikke søges om tilbageholdt udbytteskat.
ETF´er på positivlisten beskattes for frie midler som aktieindkomst med lagerbeskatning, mens alle ETF´er ikke på positivlisten beskattes som kapitalindkomst. Se oversigt over skattereglerne.
Kinesiske aktier er faldet meget den seneste måned pga. planlagte indgreb fra den kinesiske regering, hvilket har fået mange investorer til at sælge kinesiske aktier. Danske Invest Kina er faldet over 8 pct. i år.
Investorerne har købt pænt op i kinesiske aktier de senere år, og det skyldes bl.a også, at Kina nu er det største land i MSCI Emerging Markets index med en vægt på 34 pct. , en fordobling på 10 år.
iShares Core MSCI EM IMI UCITS ETF (EIMI) er den 4. største ETF i Europa med 19.2 mia. USD assets i formue. I Danmark har investorerne i danske detailfonde investeret netto mindre end 1 mia. kr. i fonde i investeringsforeninger med kinesiske aktier, mens nettoformuen i fonde med emerging markets aktier er 25 mia. kr.
MSCI Emerging Markets indekset er et af de mest dynamiske indeks med store forskydninger. Tilsvarende er Mexicos andel faldet fra 8 pct. til 2 pct., mens Sydafrikas andel er faldet fra 9 pct. til 4 pct. Det viser en analyse fra etf.com.
Der er flere forklaringer på Kinas stigende vægt – fra lempelse af restriktioner af ejerskabet af kinesiske aktier og samt ændringer i MSCI indkekset så det også inkluderer fastlands Kina aktier, og de stigende aktiekurser i Kina.
Top 10 listen med populære investeringsfonde i juli hos Nordnet er alle indeksfonde. Nordnets egne indeksfonde er ikke overraskende populære blandt Nordnets kunder, og kun Sparindex er med på top 10 listen sammen Nordnet.
ETF-listen viser, at iShares fra Blackrock stadig er utroligt populære blandt danske investorer. Top 10 for ETF´er består af 9 fonde fra iShares, hvor kun Xact OMXC25 fra Handelsbanken kommer med ind på en 3. plads.
Top 10 listen for ETF´er består af 5 sektorfonde, mens resten er fonde med investeringer i bredere indeks. De mest populære sektorfonde er iShares Automation & Robotics UCITS ETF og iShares Electric Vehicles and Driving Technology UCITS ETF
iShares Global Clean Energy UCITS ETF er stadig populær og på en 10. plads, selvom der har været kursfald på den i år. Fondens indeks blev ændret i foråret og inkluderer nu også kun delvist grønne aktier, en ændring som blev foretaget efter massive indskud i fonden i 2020 havde medvirket til at drive kursen op på mange mindre grønne energi selskaber. iShares Global Water UCITS ETF er nu mere populær og på en 8. plads.
Blackrock har lanceret en ny iShares semiconductor UCITS (SEMI), som er lysegrøn (art. 8) ifølge EU´s bæredygtighedsrating og som investerer i mere end 200 selskaber i 15 lande.
Den nye SEMI) kan handles på Euronext og Deutsche Boerse med løbende omkostninger på 0,35 pct. og har ISIN IE000I8KRLL9.
Den følger indekset MSCI ACWI IMI Semiconductors & Semiconductor Equipment ESG Screened Select Capped index og er kategoriseret som en artikel 8 (lysegrøn fonde) i henhold til EU Sustainable Finance Disclosure Regulation (SFDR). Semiconductors er et af de mest handlede produkter globalt efter olie og biler. Der har været stor mangel påsemikonduktorer i 2021, hvilket bl.a. her påvirket produktionen af en række produkter, bl.a. biler.
Info om det nye indeks og sammensætningen kan ses her. NVIDIA har størst vægt i indekset med 9,1 pct., efterfulgt af ASML (7,9 pct.) og Taiwan Semiconductors med 7,0 pct. Top 10 selskaber i indekset vægter i ialt 57 pct., og der er samlet 234 large cap, mid- og smallcap selskaber i indekset.
Selskaberne i indekset har bl.a. aktiviteter i kunstig intelligens, medicinsk forskning, cloud computing, 5G, internet of things, smart grid technologi og digitale betalinger. Da det er en lysegrøn fond ekskluderes selskaber som overtræder FN´s Global Compact principper.
USA vægter 65,1 pct. i indekset, efterfulgt af Taiwan (13,8 pct.), og Holland med 8,9 pct.
Dette er den anden semiconductor ETF som er tilgængelig på det europæiske marked. I december 2020 lanceredes VanEck Vectors Semiconductor UCITS ETF (SMGB), som følger MVIS US Listed Semiconductor 10% Capped index.
To nye analyser fra Morningstar og MSCI analyserer de grønne investeringsfonde i Europa – hvor bæredygtige er de er i forhold til andre fonde og hvor mange sorte energiselskaber investerer de i. Vestas og Novo Nordisk er blandt de mest populære selskaber i de grønne fonde.
Hovedkonklusionerne
Tre nordiske kapitalforvaltere er med i top 5 på listen med med største udbydere af grønne og bæredygtige fonde i Europa – og det er Nordea, Swedbank og Handelsbanken. Amundi er nr. 1.
Samtidig er Vestas i top 3 i porteføljerne i de mest bæredygtige fonde og Novo Nordisk i top 3 i de lysegrønne ESG-fonde.
De grønne fonde har samlet set stort set samme C02-udledning i investeringerne som ikke-grønne fonde – dog med investeringer i selskaber med planer om lavere C02-udledning.
Mange omlægninger af porteføljerne og nye produkter betyder, at de grønne fonde kan udgøre 50 pct. af markedet indenfor et år. Danske Invest har i juli 2002 skiftet strategi til en klimavenlig strategi i 6 indeksfonde.
Størstedelen af grønne fonde er aktivt forvaltede, men nordiske udbydere, bl.a. med Danske Invest, er med i toppen på listen med bæredygtige indeksfonde.
Kapitalforvalterne har siden 10. marts 2021 klassificeret investeringsfondene som enten ikke-grønne, lyse- eller mørkegrønne som en del ifølge EU´s e Sustainable Finance Disclosures Regulation, SFDR (disclosure forordningen), som er en central del af EU´s handlingsplan for bæredygtig finans. De lysegrønne fonde (art. 8) er fonde, som fremmer miljømæssige og sociale mål og som investerer i selskaber med god ledelsespraksis (ESG-fonde), mens art. 9 mørkegrønne fonde har bæredygtige investeringer som målsætning – og det kan eksempelvis være reduktion af CO2-udledning. Art. 6 fondene (ikke-grønne) har kun almindelige screeninger for normative kriterier.
De lyse- og mørkegrønne fonde vægter pt. henholdsvis 30,3 og 3,7 pct. af formuen i de knap 23.000 fonde, som Morningstar analyserer. 247 fonde fra 15 kapitalforvaltere, og 17 pct. af fondene i MSCI´s analyse er mørkegrønne fonde. Knap halvdelen af de nye europæiske fonde lanceret i 2. kvartal 2021 er lyse- eller mørkegrønne. En del fondsudbydere forventer ifølge Morningstar kun at udbyde art. 8 eller art. 9 fremadrettet eller omlægge eksisterende fonde pga. stor investorefterspørgsel, og de forventer, at grønne fonde kan udgøre 50 pct. af markedet indenfor et år.
Passive indeksfonde udgør kun henholdsvis 11 og 10 pct. af de lysegrønne og mørkegrønne fonde, men nordiske udbydere dominerer på listen med bæredygtige fonde, og bl.a. Handelsbanken og Danske Invest er med på listen med de største passive art. 9 mørkegrønne fonde. Danske Invest har 1. juli 2021 skiftet bechmark på 6 indeksfonde, så de nu følger MSCI Climate Change index og er klassificeret som art. 9 mørkegrønne fonde.
Største passive bæredygtige art. 9 indeksfonde pr. 10. juli 2021. Kilde: Morningstar.
Franske Amundi topper med en formueandel på 6,5 pct. af de europæiske grønne fonde i Morningstars analyse, men de nordiske udbydere er med helt i top 5. Nordea er på 2. pladsen med 4,9 pct., herefter følger Swedbank 4,7 pct., JP. Morgan 3,9 pct. og Handelsbanken 3,4 pct.
Største udbydere af lysegrønne og mørkegrønne fonde i Europa pr. 10. juli 2021. Kilde: Morningstar.
Porteføljeratings og grove kontroverser De lysegrønne art. 8 har bedre ESG ratings end hele fondsuniverset. Næsten 75 pct. af de mørkegrønne fonde har enten 4 eller 5 stjerner i Morningstars bæredygtighedsrating, mens det kun er 56 pct. af de lysegrønne fonde, som har mindst 4 stjerner. De lysegrønne fonde har også en højere MSCI ESG-rating, hvor størstedelen har enten en A eller AA ESG rating, samt at 62 pct. af fondene har mindre end 5 pct. af investeringerne i selskaber med de laveste MSCI ratings på B og CCC.
De grønne fonde og har også færre investeringer i selskaber med grove kontroverser, eksempelvis grove overtrædelse af FN´s Global Compact principper, hvor 81 pct. af de mørkegrønne fonde ikke har investeret i selskaber med kontroverser, mens det kun gælder 55 pct. af de lysegrønne fonde og 46 pct. af hele markedet. De grønne fonde investerer også færre investeringer i selskaber med produktion af kontroversielle våben og tobak end resten af markedet.
Der er dog stof forskel i investeringsstrategierne i de lysegrønne fonde, som spænder helt fra strategier baseret kun på negativ screening og til tematiske impact investeringer. Den mindre gruppe med mørkegrønne fonde er mere homogen, og med hovedvægt i porteføljerne på industri, teknologi og Health Care i Morningstars analyse.
MSCI ESG-ratings art. 8 fonde. Kilde: MSCI
Grøn energi, kul- og olieselskaber
Kul 19 pct. af de lysegrønne fonde i Morningstars analyse har mere end 1 pct. eksponering til selskaber, som har mere end 5 pct. omsætning i termisk kul, mens det gælder for hele 27 pct. af de mørkegrønne fonde og 22 pct. af art. 6 (ikke-grønne fonde). Dette paradoks forklares ved mørkegrønne fonde typisk investerer tema-baseret og investerer i selskaber, som både har aktiviteter indenfor ny grøn energi og de gamle sektorer med kulforbrug.
Olie- og gasselskaber Morningstar finder en relativ høj andel investeringer i kulselskaber i de lyse- og mørkegrønne selskaber. Kun hhv. 37 pct. og 39 pct., har mindre end 1 pct. eksponering til olieselskaber, hvilket er på niveau med resten af markedet. Henholdsvis 33 pct. og 30 pct. af de lyse og mørkegrønne fonde har mere end 5 pct. af investeringerne i olieselskaber, hvilket kun er lidt mindre end de ikke-klassificerede fonde. Kun 37 pct. og 39 pct. har mindre end 1 pct. i oliesektoren, hvilket svarer til resten af fondsuniverset. MSCI finder også, at de lyse- og mørkegrønne fonde har stort set samme C02-udledning, som resten af markedet. Både MSCI og Morningstar konkluderer, at en del olie- og gasselskaber er i en transitionsfase og er ved at sænke deres C02-udledninger, selvom om de pt. har høje udledninger.
CO2-reduktions målsætninger Som forventet har ca. 40 pct. af de mørkegrønne art 9 fonde mindst 10 pct. investering i selskaber med mindst C02-reduktions målsætninger og –løsninger, sammenlignet med kun 17 pct. i de lysegrønne fonde og knap 8 pct. i de ikke-grønne fonde. På den anden side mere end en femtedel (21 pct.) af de mørkegrønne fonde mindre end 1 pct. af investeringerne i C02-reduktions aktiviteter.
Porteføljesammensætningerne Google og Microsoft er de selskaber, som indgår i porteføljerne i flest lysegrønne art. 8 fonde med henholdsvis med henholdsvis 29 og 26 pct., mens Novo Nordisk er på 3. pladsen og indgår i 23 pct.
Schneider og ASML Holding er de selskaber, som indgår i porteføljerne i flest mærkegrønne art. 9 fonde med henholdsvis med henholdsvis 45 og 37 pct., mens Vestas på 3. pladsen også indgår i 37 pct.
Morningstar finder, at næsten alle selskaber i de globale aktieindeks indgår i porteføljerne i de lysegrønne fonde, herunder også en del tobaks- og kulselskaber. Disse indgår ikke i art. 9 fondene, som dog også har 75 olie- og gasselskaber, incl. Exxon Mobil og Shell.
