De amerikanske investorer har været meget begejstrede for indeksfonde og ETF´er i mange år, og udbredelsen af passive indeksfonde er langt foran i USA i forhold til Europa. Passive investorer i de mest populære indeks for amerikanske aktier har sparet 357 mia. USD i omkostninger på 25 år. Det har S&P Dow Jones Indices (SPDJI) i et nyt analysenotat.

Særligt i amerikanske aktier har de aktive forvaltere meget længe haft svært ved at slå indekset. Det viser både afkaststatistikkerne for danske fonde og SPIVA statistikkerne for de amerikanske forvaltere. Markedsandelen af passive aktiefonde i USA er steget til over 50 pct., efter at der i en længere årrække har været stort inflow i de passive fonde og ETF´er, ifølge data fra Morningstar og amerikanske ICI. Amerikanske aktier er også den aktiekategori, hvor de danske detailinvestorer har den største andel af formuen i indeksfonde.

S&P´s seneste oversigt af indekserede aktiver viser en stor stigning i aktier, som tracker S&P 500 til 5.400 mia. USD ultimo december 2020, og at stigningen har været større end formuevæksten i S&P 500 aktierne. Det skyldes de store indskud i passive fonde. De høje indskud i amerikanske ETF´er fortsat i 2021. Ifølge Financial Times har indskuddene i de amerikanske ETF´er i 2021 været over 500 mia. USD i 2021 og den samlede formue i de amerikanske ETF´er har rundet 6.600 mia. USD. Hertil er der også stor formue i traditionelle fonde (mutual funds).

I takt med udbredelsen af flere passive produkter med meget lave omkostningerne har investorerne sparet mange omkostningskroner ved i stigende grad at investere passivt.

Omkostningsbesparelsen har S&P Dow Jones Indices beregnet ved at tage forskellen i omkostningerne mellem aktive og passive fonde og gange forskellen på den totale værdi af de indekserede aktiver i indeksene for S&P 500, S&P 400, and S&P 600. Herefter er omkostningsbesparelsen aggregeret over årene og den samlede omkostningsbesparelse når op på 357 mia. USD.

Ifølge data fra Bloomberg Intellience så er private investorers andel af aktiehandlen i USA nu steget til over 20 pct., mens investeringsfonde til sammenligning kun står for 6 pct.

How coronavirus changed financial markets forever (etfstream.com)

Antallet af danske indeksfonde er vokser meget og flere foreninger udbyder indeksfonde. Tre af fondene er bæredygtige ifølge EU´s nye disclosure forordning (art. 9), mens der er 2 ESG-fonde (art. 8). Det er muligt at søge i listen sammen med ETF´er på positivlisen på indeksinvest.dk/indeksfonde.

Investorerne kan nu vælge mellem 60 indeksfonde, som kan handles i danske kroner, og der er kommet væsentligt flere de seneste år. Nordnet har i sommeren 2020 lanceret fire nye indeksfonde i samarbejde med J.P. Morgan, som kan handles kurtagefrit på Nordnet. Sydinvest har i 2020 lanceret en indeksfond med globale aktier, så Sydinvest nu har i alt to. Sparindex har i januar 2021 lanceret 2 nye bæredygtige fonde, samt omdannet en etik-fond, så i alt 3 fonde nu følger bæredygtige klimaindeks, som også er Svanemærkede og bæredygtige ifølge EU´s disclosure forordning (art. 9). To indeksfonde fra Bankinvest og Sydinvest er ESG-indeksfonde (art. 8). Norske Storebrand har 2 indeksfonde noteret i DKK på Investeringsforeningsbørsen, som også er blandt de billigste på listen. Danske Invest har i november 2020 omdannet tre aktivt forvaltede fonde med USA aktier til passivt forvaltede fonde og sænket omkostningerne markant. Danske Invest har også to valutaafdækkede indeksfonde, som begge er akkumulerende med hhv. globale og USA aktier.

Danske Invest og Sparindex har flest indeksfonde og er også de største udbydere, mens Bankinvest er 3. største udbyder med kun en enkelt fond lanceret i 2019, og som nu har en formue på over 5,3 mia. kr. Danske Invest og Sparindex har også sænket priserne i indeksfondene i 2020, og de gns. omkostninger i indeksfondene er nu under 1/3 i forhold til de aktivt forvaltede fonde.

Mange tematiske ETF-fonde har givet investorerne rigtigt høje afkast i 2020, fx i “clean energi” og “e-handel”. Det er dog vigtigt også at være opmærksom på risikoen i de tematiske ETF. En ny analyse fra januar 2021 baseret på amerikanske ETF “Competition for Attention in the ETF Space” viser, at omkostningerne er meget højere i de tematiske ETT´er, og at de ofte udbydes på et tidspunkt, hvor der har været en særlig “hype” omkring et tema, således at investorerne køber til høje kurser ved start. Det risiko-justerede afkast blive derfor mindre efterfølgende end i brede indeks. De tematisk ETF´er har også et betydeligt antal lavere aktier i porteføljen end ETF´er baseret på brede indeks.

Priskonkurrencen blandt ETF-udbyderne er størst i ETF´er med de brede indeks, og hvor der er også er størst formue. For at differentiere sig, er udbuddet af tematiske ETF´er stigende, og hvor investorerne er mindre prisbevidste, og hvor de nye ETF´er ikke er i direkte priskonkurrence med eksisterende ETF´er. Således har de tematiske ETF´er i december 2019 18 pct. af ETF-formuen, men 36 pct. af indtægterne. Studiet viser også, at de tematiske ETF har stor overvægt at private investorer, mens de institutionelle investorer kun har lidt vægt i disse fonde. Data er baseret på amerikanske ETF´er med amerikanske aktier i porteføljen i perioden 1993-2019.

Andelen af ETF´er der lukker igen er også størst for de tematiske ETF.

De tematiske ETF leverer et alpha-afkast (i forhold til markedet), som er negativt med 4 pct. årligt, og nedenstående figur viser det kumulerede alpha-afkast i tema-baserede ETF´er i forhold til bredere baserede ETF´re. Artiklens konklusion bekræfter, at tematiske investeringer kun bør indgå med en mindre andel i investors portefølje, også selvom om men ser en god trend med et et godt afkast i en tema-baseret ETF.