Er fonden gearet vises det typisk som “2x” eller “3x” i ETF-navnet. 2x betyder, at hvis indeks stiger 2 pct., så er afkastet i fonden 4 pct., men omvendt også et tab på 4 pct., hvis indeks falder 2 pct. “-2x” betyder, at fonden er “kort”, og det vil sige, at fonden stiger i kurs, hvis markedet falder.
Skat i Nordnet månedsopsparing 2021
SKATs nye opdaterede positivliste for 2021 er udvidet med en række nye fonde, som fra 2021 beskattes som aktieindkomst ved investering for frie midler, se oversigt over ændringerne her.
De nye fonde på listen har betydning for nogle af de mange investorer, som benytter Nordnets månedsopsparing og investerer i Xtrackers og Lyxor ETF-fonde, da flere aktiefondene på månedsopsparingen er kommet på den nye positivliste og dermed blive aktieindkomstindkomstbeskattet næste år, hvis investering sker for frie midler.
I alt 19 aktiefonde på Nordnet månedsopsparingen ændrer status fra kapitalindkomst til aktieindkomst. iShares ingen nye fonde på listen, så her er ingen ændringer. Ingen af de danske investeringsfonde på månedsoparingen ændrer skattestatus, og det gør de 5 HANeft fonde og 4 JP Morgan fonde på månedsopsparingen heller ikke.
SKATs positivliste 2021 –
Læs om 2022 positivlisten her
SKATs nye opdaterede positivliste for 2021 er udvidet med en række nye fonde, som fra 2021 beskattes som aktieindkomst ved investering for frie midler. Listen kan hentes hedder officielt “liste over aktiebaserede investeringsselskaber”, indeholder både danske og udenlandske akkumulerende fonde, som beskattes som aktieindkomst med lagerbeskatning. Akkumulerende aktiefonde, som ikke er på listen, beskattes som kapitalindkomst med lagerbeskatning, medmindre de opfylder kravene til minimumsudlodninger for at blive realisationsbeskattet, hvilket næsten alle danske udbyttebetalende investeringsforeninger gør. Søg i indeksfondene på listen her.
Hvad betyder listen i praksis – skatteregler?
Investerer man via en Aktiesparekonto, kan man fra 2021 investere i de nye fonde, som fremgår af 2021 positivlisten, ligesom der bliver flere fonde at vælge imellem for investorer, som foretrækker aktieindkomst. Positivlisten ændrer fortsat ikke noget for beskatningen i forhold til pensionsmidler eller virksomhedsordningen, det samlede skatteoverblik kan ser her
Ændringer på den nye liste
Listen er udvidet med ca. 700 fonde, og udgør nu i alt 2100 fonde, heraf er hovedparten aktivt forvaltede fonde og klasser. 130 af af de nye fonde er UCITS ETF´er, de fleste ETF´er er passive, bortset fra enkelte fra JP Morgan. Der er nu i alt 392 UCITS ETF´er på listen, samt to indeksfonde fra norske Storebrand, som er børsnoteret i DKK i København (derudover har Storebrand aktivt forvaltede fonde på listen). Desuden er der flere nye danske fonde på listen. Du kan søge i listen her på Indeksinvest fondslisten, som er opdateret med de nye skatteinformationer for indeksfondene.
Investeringsudbydere på listen
Amundi er ny aktør på listen med 28 ETF´er, hvoraf en stor del følger ESG- og klimaindeks. iShares har flest aktiefonde på listen, men ingen nye i år. Lyxor har øget med hele 84 fonde til ialt 102, og det betyder bl.a., at Lyxor ikke længere har kapitalindkomstbeskattede aktiefonde på Nordnet månedsopsparingen. Ligeledes har Xtrackers øget antallet med 17 til ialt 48, hvoraf 8 af de nye er på Nordnets månedsopsparing. Der er fortsat ingen fonde fra store udbydere som State Street, Invesco eller Vanguard på listen.
Danske Invest Index har 6 nye unoterede indeksfonde på listen. Sydinvest har en ny fond på listen, nemlig Sydinvest Verden Lav Volatilitet Indeks, som blev lanceret i 2020. Den udbetaler udbytte, men er ikke realisationsbeskattet. Hammersfonde fra Nikolaj Holdt Mikkelsen har en ny fond på listen, nemlig DK0061067220 Hammersfonde Høj. Det er en blandet aktivt forvaltet fond, som primært investerer i ETF´er.
Antallet af danske indeksfonde og UCITS ETF´er på listen opdelt på udbydere er:
[wpdatatable id=18]
De danske indeksfonde, som er nye på listen
Sydinvest Verden Lav Volatilitet Indeks
Danske Invest Index Europe Restricted – Akkumulerende, klasse DKK
Danske Invest Index Global AC Restricted – Akkumulerende, klasse DKK
Danske Invest Index Global Emerging Markets Restricted – Akkumulerende, klasse DKK
Danske Invest Index Japan Restricted – Akkumulerende, klasse DKK
Danske Invest Index Pacific incl. Canada ex. Japan Restricted – Akkumulerende, klasse DKK
Danske Invest Index USA Restricted – Akkumulerende, klasse DKK
ETF´er og indeksfonde med skattestatus 2025 (aktie-/kapitalindkomst)
Danske investeringsforennger kan i depoter med fri opsparing er enten realisations- eller lagerbeskattet, mens alle ETF´er altid er lagerbeskattet. På Aktiesparekontoen, pensionsdepoter, VSO og i selskaber er der lagerbeskatning i alle fonde, se skatteoverblik og guide til indeksinvestering. Se også Guide til ETF-navne. Listen indeholder alle ETF´er på SKATs positivliste og alle danske indeksfonde målrettet danske investorer, som kan købes frit samt indeksnære aktive fonde. Læs her forskellen mellem ETF´er og investeringsforeninger. Tilmeld dig nyhedsbrevet for opdateringer.
Opdateret 9. april 2025. Datakilder er børser og handelspladser, primært den tyske Xetra, SKAT`s liste med aktiebaserede investeringsselskaber samt direkte fra de enkelte fondsudbydere. Den viste TICKER er for de fleste UCITS ETF´er notering på Xetra (tyske børs), ETF´er kan have forskellige tickers på de enkelte børser.
Ansvar: Indeksinvest.dk tager ikke ansvar for korrekte data og tager ikke ansvar for dispositioner. Informationerne på siden kan kke erstatte finansiel rådgivning. Læs altid Central Investorinformation for fonden inden investering, som kan hentes hos fundsudbyder eller handelsplatform. Tjek skattestatus inden investering hos SKAT på positivlisten her (download filen Liste over aktiebaserede investeringsselskaber 2025″), fondsudbyder eller hos din økonomiske rådgiver. Bemærk at listen IKKE indeholder alle investfonde på SKAT´s positivliste, og at SKATs positivliste løbende ændres i løbet af året. Nye fonde og ETF´er har en frist på to måneder til at rapportere til SKAT, at de ønsker at fremgå på listen.
Omkostninger: De viste omkostninger er TER (administrationsomkostninger). Yderligere oveni har fonden egne transaktionsomkostninger til køb og salg af værdipapirer i porteføljen, som kan ses i Central Investorinformation (PRIPS dokument), og her kan også læses investors (maksimale) omkostninger for at træde ind og ude af fondene. For at få de samlede omkostninger skal også tillægges spread (forskel mellem købs- og salgskurs), samt investors egne evt. omkostninger til valutavekskling. Derudover tager nogle banker depotgebyr for udenlandske værdipapirer og ETF´er (dog ikke hos bl.a. Saxo og Nordnet).
Filter for “fri børneopsparing“: Her vises akkumulerende investfonde, som beskattes som kapitalindkomst efter lagerprincippet. Læs mere her.
Filter for “Aktiesparekonto“: Her vises noterede investfonde, som kan handles frit og beskattes som aktieindkomst. Læs mere her.
Omtalen af de konkrete værdipapirer og investeringer er ikke en anbefaling vedrørende disse, og er ikke et tilbud eller opfordring til tilbud om køb eller salg. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage. Inden du investerer i en fond, bør du læse prospektet, som er tilgængeligt hos fondsselskabet og central investorinformation, som du finder i ordreafgivelsesvinduet på din handelsplatform samt på fondens produktside. Siden indeholder reklamelinks (affiliate-links), som giver kommission til Indeksinvest.
Danske Invest
Danske Invest har rødder i Danmarks første investeringsforening fra 1928 og er en Danmarks første investeringsforeninger. Danske Invest var også blandt de første til at lancere passive indeks investeringsforeninger omkring år 2000 og har i dag et af Danmarks største produktudbud af indeksfonde.
Danske Invest har både noterede passive investeringsforeninger, hvor størstedelen udbetaler udbytter og er realisationsbeskattede, og en del unoterede, akkumulerende passive fonde med Danske Invest Index. Disse fonde er på SKATs positivliste (aktiebaserede investeringsselskaber) og er således lagerbeskattet med aktieindkomst.
Danske Invest har ESG-screening i alle deres indeksfonde. Oversigten over passive indeksfonde fra Danske Invest kan ses i fondslisten, og det samlede udbud af investeringsfonde kan ses på Danskeinvest.dk