Indeks anvendes til mange forskellige formål, og der findes et utal af indeks, som beregnes af mange forskellige indeksudbydere. Indeks anvendes bl.a. af indeksfonde til at fastlægge investeringerne, mens de fleste aktivt forvaltede fonde anvender indeks til at følge, om den aktive forvaltning giver positivt merafkast.
Indeks beregnes for en del forskellige markeder og sektorer, fx large cap og small cap, med og uden udbytte, højt udbytte, value, momentum og meget mere. Indeks beregnes efter forskellige metodikker for justeringer og rebalanceringer, som holder indeks opdaterede opdaterede i forhold til markedsudviklingen. Der er en række standarder, som de fleste indeksudbydere benytter, bl.a. “free float”, som betyder, at kun frit tilgængelige aktier indgår i indeksudviklingen.
De mest kendt indeks er fx MSCIs aktieindeks og S&P 500, som viser udviklingen i de største 500 aktier i USA. Det mest omtalte indeks i Danmark er OMX C25 indekset, som viser udviklingen i de 25 største selskaber noteret i København.