HomeNye fondeMaj Invest lancerer temabaserede ETF´er

Maj Invest lancerer temabaserede ETF´er

I de nye fonde er der bl.a. muligheder for at investere i forsvar, digital sikkerhed og semiconductors.

Maj Invest lancerer nu nye aktivt forvaltede UCITS ETF´er med omkostninger, der er mindre end traditionelle danske aktivt forvaltede investeringsforeninger, nemlig 0,6 pct.

De nye afdelinger er Maj Invest UCITS ETF AI & Semiconductor (DK0062615662 ) og Maj Invest UCITS ETF Defence & Cybersecurity (DK0062615746). De nye UCITS er afdelinger i Maj Invest investeringsforeningen, og handles i DKK, da de noteret på Nasdaq Copenhagen.

Begge fonde er akkumulerende og lagerbeskattes som aktieindkomst for frie midler. Maj Invest UCITS ETF Defence & Cybersecurity er hermed kun den anden ETF, hvor danske investorer har mulighed for investere i forsvarsindustrien på Aktiesparekontoen eller med aktieindkomst.

Maj Invest har noteret den stigende interesse for ETF´er i USA og Europa, og går nu ind konkurrencen med udenlandske udbyder om at tilbyde temabaserede investfonde. De løbende omkostninger på 0,6 pct. er noget mindre end traditionelt aktivt forvaltede investeringsforeninger og kun end smule dyrere end danske passivt forvaltede indeksfonde, som typisk har omkostninger i niveau 0,4-0,5 pct.


Fondene har højere lbd. omkostninger end flere udenlandske temabaserede ETF´er, men har til gengæld mulighed for at investere i danske netbanker uden at skulle betale depotgebyr på typisk 0,3 pct., ligesom investor slipper for veksleomkostninger. Kurtagen er også typisk lavere end for udenlandske værdipapirer og ETF´er. Til gengæld må omkostningerne ved at træde ind og ud af fondene forventes at blive højere end ved udenlandske ETF´er, da Maj fondene har emissionstillæg og indløsningsfradrag ved køb og salg.

Der er med de nye UCITS ETF mulighed for at investere flere temaer i samme ETF. Maj Invest UCITS ETF AI & Semiconductor består porteføljen består af mindst 25 og ofte ca. 40 selskaber, og Selskaberne udvælges efter analyse af deres markedsposition, historiske resultater og potentiale. Porteføljen vil være 25-35 pct. kunstig intelligens, 55-75 pct. semiconductors og 0-10 pct. robotteknologi. De største positioner pr. 25. juni er Teradyne Inc med 4, 8 pct. af porteføljen, efterfulgt af SoftBank Group Corp med hhv. 4, 6 og ASML Holding NV og Taiwan Semiconductor Manufactu, begge med 4,5 pct. Se fonden her.

Maj Invest UCITS ETF Defence & Cybersecurity investerer i aktier fra NATO-lande med en stærk markedsposition inden for forsvarsmateriel og databeskyttelse, dog ikke konventionsstridige våben som klyngebomber og kemiske våben. Forsvar forventes af fylde 70-90 pct. af porteføljen, cybersecurity 10-25 pct. og sikkerhed 0-10 pct. De 6 største positioner pr. 25. juni, alle med 4,8 pct., er Leidos Holdings Inc, Booz Allen Hamilton Holding Co, Lockheed Martin Corp, L3Harris Technologies Inc, Rheinmetall AG General Dynamics Corp. Se fonden her.

Porteføljerne i begge fonde rebalanceres halvårligt, og de er art. 6 i henhold til EUs´SFRD klassifikatition

Forsvars-ETF har været blandt de mest populære investeringer i år, og udvalget er ETF´er indtil videre begrænset, og består VanEck Defense UCITS ETF (DFNS), HANetf Future of Defence UCITS ETF og iShares Global Aerospace & Defence UCITS ETF. Kun DFNS fra Vaneck er sammen med Maj Invest UCITS ETF Defence & Cybersecurity på SKATs positivliste og beskattes som aktieindkomst for frie midler.

SVAR på spørgsmål:

Svar på stillede spørgsmål i Indeksinvest brugergruppen.

1. Er det investeringsforeninger? Ja, de er en del af Investeringsforeningen Maj Invest, og de følger helt samme regler som investeringsforeninger:

2. Er det ETF´er? Ja, men der er forskel på de typiske UCITS ETF, som vi kender fra udlandet. Vigtig forskel er, at du i Maj Invest skal betale emissionstillæg og indløsningsfradrag, mens du i traditionelle ETF´er ikke direkte skal betale dette (sat til 0), hvor alle omkostninger til at træde ind og kører via spreadet (forskel mellem købs- og salgskurs). Dette skyldes, at Maj Invest fondene ikke benytter den typiske ETF-model til at danne og indløse nye fondsbeviser. Porteføljen offentliggøres heller ikke så hyppigt som ETF´er fra udlandet, hvor porteføljen typisk offentligges dagligt, og iNAV (indre værdi) endnu hyppigere.

3. Omkostninger. I Maj Invest UCITS ETF slipper du for vekslegebyr, da de er noteret i København og handles i DKK. Måske er kurtage også lidt lavere da det er danske papirer, og handler du en traditionel netbank slipper du for depotgebyret. Til gengæld skal du sandsynligvis betale lidt mere for at træde ind og ud af Maj Invest UCITS ETF end i mange ETF´er, hvor emississionstillæg og indløsningsfradrag er 0,25, som evt. kan være lavere afhængig af børshandel. De lbd. omkostninger på 0,6 pct. er også højere end i mange ETF´er.

4. De er aktivt forvaltede. De typiske ETF´er fra udlandet er passivt forvaltede, men der er en trend i Europa mod aktiv forvaltning i ETF´er, godt nok fra et lavt niveau. Det betyder også, at afdelingerne skal følge de traditionelle placeringsregler vi kender fra investeringsforeninger, mens ETF´er, der følger et indeks i mange tilfælde kan have meget højere placeringer i enkelte aktier end 10 pct.

5. SKAT. Skatten er ligesom udenlandske ETF´er, da fondene er på SKATs positivliste, og dermed lagerbeskattes med aktieindkomst



Nævnt i artiklen

Seneste

iShares lancerer S&P 500 top 20 UCITS ETF

Blackrock har via iShares 12. november lanceret 1 iShares S&P...

JP Morgan lancerer nye aktive US Premium income UCITS ETF

JP Morgan er en af de største udbydere af...

iShares lancerer otte nye iBonds med fast udløb (fixed maturity)

Produktpaletten for obligationsfonde med fast udløb og er vokset...

Maj Invest lancerer to nye fonde i UCITS ETF-serien med tema-investeringer

Maj Invest udvider nu produktpaletten i deres UCiTS ETF-serie,...

Nyt rekord-år på vej for europæiske ETF´er

De europæiske ETF (incl. ETC) tiltrak 63 mia. EUR...

Europa Aktiv/passiv barometer 1. halvår 2024

Morningstars halvårlige aktiv-passiv barometer viser en lille forbedring for...
Exit mobile version